01-11-20070_small.jpg

Hmong-folket på flugt

Flygtninge rapporterer om overgreb og forfølgelser og nægter at vende hjem til Laos. MSF opfordrer myndighederne til straks at iværksætte en undersøgelse af deres forhold. 

Siden juni 1995 har Læger uden Grænser (MSF) ydet humanitær hjælp til ca. 7.500 Hmong-flygtninge fra Laos, som i øjeblikket befinder sig i en lejr kontrolleret af det thailandske militær i landsbyen Huai Nam Khao i Thailands nordlige Petchabun-provins.

 

Flygtningene, som hævder at være flygtet fra vold og overgreb i Laos, frygter at blive sendt tilbage til deres hjemland.

 

MSF opfordrer den thailandske regering til at tillade en neutral undersøgelse gennemført af en tredjepart – så som FN – som kan afprøve flygtninges krav på asyl og sikre, at eventuel hjemsendelse kommer til foregå på frivillig basis. 
   

Gennem medicinske konsultationer har MSF observeret en ekstrem grad af angst blandt befolkningen, som er forværret af deres frygt for at blive sendt tilbage til Laos. Mange fremviser også sår og ar, som de hævder stammer fra overgreb i Laos.