Flyvende kirurg for Læger uden Grænser

Flyvende kirurg for Læger uden Grænser

Kathrine Holte er tilknyttet Læger uden Grænsers hold af flyvende kirurger, som med kort varsel bliver sendt til verdens brændpunkter. Læs hendes rejsebrev fra det krigshærgede Syrien.

Tidligt om morgenen, imens vi endnu ligger på vores madrasser, bliver vi vækket af pårørende til patienter, der hiver i os for at høre, hvordan deres familiemedlemmer har det.

Lidt efter kan vi tydeligt høre dumpe drøn fra bomber, der falder. Lyden kommer fra en landsby, der kun ligger 10 km væk fra os. Tre mænd blev hårdt såret, da deres landsby blev angrebet, imens de var på vej hjem fra aftenbøn. Selv om landsbyen ligger så tæt på, venter vi flere timer, før de sårede kommer til vores hospital. Og to af mændene kan vi desværre ikke redde. På grund af vejspærringer og militær var de nødt til at transportere sig via snørklede og langsommelige veje. Havde de kunnet tage den direkte vej, havde vi med stor sandsynlighed kunnet redde deres liv.

Efter operationerne går jeg morgenens stuegang og bruger hele formiddagen og det meste af eftermiddagen på at operere. I løbet af eftermiddagen kommer der et par patienter med kroniske sygdomme. De har ikke mulighed for at passe deres regelmæssige kontroller i Aleppo, da hospitalssystemet i Syrien ikke længere fungerer. Sidst på eftermiddagen er der et par stille timer, inden der kommer rigtig mange sårede efter kl. 20.00.

“Vi er hele tiden klar til at evakuere inden for 30 minutter.”

Aktiviteten her på hospitalet følger nøje aktiviteten på fronten, og vi kan ofte høre bomberne falde, så vi ved, hvornår vi skal forvente patienterne. Dytten i hornene melder patienternes ankomst, og jeg løber ud på gaden og ind i bilerne for at evaluere patienternes skader. Det er ofte et meget voldsomt syn, og mange patienter ankommer desværre i en tilstand, hvor deres liv ikke er til at redde.

Jeg har opereret hele aftenen, og klokken er nu lidt over midnat og bilhornene lyder igen udenfor. Der har været et bombeangreb på en lille landsby ikke langt herfra, og en af bomberne var faldet lige ned midt i et hus, hvor en familie var ved at spise aftensmad. Fem familiemedlemmer er døde ved angrebet, og de tre andre kommer ind på hospitalet. De tre personer er tre generationer i familien, en farfar, en far og en søn. Det står hurtigt klart for mine kolleger og mig, at farfaren og sønnens liv desværre ikke er til at redde. Sent på natten er jeg færdig med de sidste operationer, og det er endnu uvist, om faren kan overleve sine skader.

Solidariteten, jeg oplever blandt befolkningen, er enorm. Cirka hver tredje dag, når der er behov for blod, bliver der lanceret en appel i moskéen, og flere end hundrede mennesker stiller op i en lang kø udenfor hospitalet for at donere blod. Og flere gange om ugen banker fremmede mennesker på døren og tilbyder gaver eller penge til hospitalet og patienterne.

Der er ingen tvivl om, at behovet for medicinsk nødhjælp er enormt i Syrien. Ikke alene er sundhedssystemet brudt sammen, men der er store dele af landet, hvor befolkningen ikke har adgang til nogen form for lægehjælp. Der er ingen kvalificeret arbejdskraft at få. Gymnasieelever er ansat som sygeplejersker, og ingen af dem taler hverken engelsk eller fransk, så derfor fungerer universitetsstuderende fra Aleppo som tolke i 24-timers skift.

Vi er også nødt til at have tolke om natten, både til at tale med patienterne, men også til at få informationer, så vi kan evaluere sikkerhedssituationen: Hvor, hvornår, hvordan? Vi er hele tiden klar til at evakuere inden for 30 minutter.

I det nordlige Syrien, som er kontrolleret af oprørsstyrkerne, driver Læger uden Grænser mobilklinikker, og det er lykkedes at oprette fem interimistiske hospitaler. Det skønnes, at 6,8 millioner mennesker har akut behov for hjælp, heraf 4,25 millioner internt fordrevede, og vi arbejder hele tiden på at udvide med nye projekter, hvor det er muligt og forhandler fortsat for at få adgang i de regeringskontrollerede områder. Desuden yder vi medicinsk nødhjælp i nabolandene, som 1,5 millioner syrere er flygtet til.

Fra felten

Millioner på flugt i Sydsudan fra borgerkrig, konflikt, oversvømmelse
Sydsudan

En 10 år lang tragedie: Sydsudans årti som selvstændigt land

Læs mere
Læger uden Grænser hjælper mennesker på flugt

82 millioner mennesker er på flugt lige nu

Læs mere
msf flag

Tre kolleger er blevet brutalt dræbt i Etiopien

Læs mere
Libyen

Fanget i Libyen: Mor gav nyfødt fast føde for at undgå, at babyen sultede

Læs mere
Malaria Darfur i Sydsudan
Sudan

Vores læge Peter i Darfur: “Nogle morgener møder du en tom hospitalsseng”

Læs mere
Fødselsklinik i Yemen

Astrid Opstrup

Yemen

Astrid i Yemen: ”Hun rystede af kramper i venteværelset – vi skulle have det barn ud af hende!

Læs mere
Grækenland

Her er, hvad vi har set i EU’s umenneskelige flygtningelejre: ”Det, jeg oplevede, var gruopvækkende”

Læs mere
Myanmar (Burma)

Vores læge i Myanmar: “Hvad kan vi gøre, når soldater stopper vores patienter?”

Læs mere
Verdens største flygtningelejr, Cox's Bazar, Bangladesh

Rasmus Schou Christensen

Bangladesh

Rasmus i verdens største flygtningelejr: “Hvis du kan se det på folk, er det tit for sent”

Læs mere

Vi mangler ilt verden over: Corona-patienter gisper efter vejret

Læs mere
Gaza/Vestbredden

Bomber over Gaza: Vi har behandlet børn på bare 12 år for skader fra gummikugler

Læs mere
Læger uden Grænser sætter ind mod COVID-19 i Indien
Indien

Vi arbejder midt i Indiens COVID-19-kaos: ”Det er hjerteskærende at opleve”

Læs mere
Læger uden Grænsers (MSF) børnehospital i Kenema i Sierra Leone
Sierra Leone

Vores jordemoder på børnehospital i Sierra Leone: ”Det er fantastisk at hjælpe mennesker til verden”

Læs mere
COVID-19 i Brasilien

COVID-19 i Brasilien: Tusinder dør, mens de venter på ilt

Læs mere
Insulin

Insulin-studie kan redde diabetespatienters liv i udviklingslande

Læs mere
Læger uden Grænser i Sierra Leone

Nødhjælp i pandemiens skygge: Verdens mest udsatte ramt ekstra hårdt

Læs mere