Flyvende kirurg for Læger uden Grænser

Flyvende kirurg for Læger uden Grænser

Kathrine Holte er tilknyttet Læger uden Grænsers hold af flyvende kirurger, som med kort varsel bliver sendt til verdens brændpunkter. Læs hendes rejsebrev fra det krigshærgede Syrien.

Tidligt om morgenen, imens vi endnu ligger på vores madrasser, bliver vi vækket af pårørende til patienter, der hiver i os for at høre, hvordan deres familiemedlemmer har det.

Lidt efter kan vi tydeligt høre dumpe drøn fra bomber, der falder. Lyden kommer fra en landsby, der kun ligger 10 km væk fra os. Tre mænd blev hårdt såret, da deres landsby blev angrebet, imens de var på vej hjem fra aftenbøn. Selv om landsbyen ligger så tæt på, venter vi flere timer, før de sårede kommer til vores hospital. Og to af mændene kan vi desværre ikke redde. På grund af vejspærringer og militær var de nødt til at transportere sig via snørklede og langsommelige veje. Havde de kunnet tage den direkte vej, havde vi med stor sandsynlighed kunnet redde deres liv.

Efter operationerne går jeg morgenens stuegang og bruger hele formiddagen og det meste af eftermiddagen på at operere. I løbet af eftermiddagen kommer der et par patienter med kroniske sygdomme. De har ikke mulighed for at passe deres regelmæssige kontroller i Aleppo, da hospitalssystemet i Syrien ikke længere fungerer. Sidst på eftermiddagen er der et par stille timer, inden der kommer rigtig mange sårede efter kl. 20.00.

“Vi er hele tiden klar til at evakuere inden for 30 minutter.”

Aktiviteten her på hospitalet følger nøje aktiviteten på fronten, og vi kan ofte høre bomberne falde, så vi ved, hvornår vi skal forvente patienterne. Dytten i hornene melder patienternes ankomst, og jeg løber ud på gaden og ind i bilerne for at evaluere patienternes skader. Det er ofte et meget voldsomt syn, og mange patienter ankommer desværre i en tilstand, hvor deres liv ikke er til at redde.

Jeg har opereret hele aftenen, og klokken er nu lidt over midnat og bilhornene lyder igen udenfor. Der har været et bombeangreb på en lille landsby ikke langt herfra, og en af bomberne var faldet lige ned midt i et hus, hvor en familie var ved at spise aftensmad. Fem familiemedlemmer er døde ved angrebet, og de tre andre kommer ind på hospitalet. De tre personer er tre generationer i familien, en farfar, en far og en søn. Det står hurtigt klart for mine kolleger og mig, at farfaren og sønnens liv desværre ikke er til at redde. Sent på natten er jeg færdig med de sidste operationer, og det er endnu uvist, om faren kan overleve sine skader.

Solidariteten, jeg oplever blandt befolkningen, er enorm. Cirka hver tredje dag, når der er behov for blod, bliver der lanceret en appel i moskéen, og flere end hundrede mennesker stiller op i en lang kø udenfor hospitalet for at donere blod. Og flere gange om ugen banker fremmede mennesker på døren og tilbyder gaver eller penge til hospitalet og patienterne.

Der er ingen tvivl om, at behovet for medicinsk nødhjælp er enormt i Syrien. Ikke alene er sundhedssystemet brudt sammen, men der er store dele af landet, hvor befolkningen ikke har adgang til nogen form for lægehjælp. Der er ingen kvalificeret arbejdskraft at få. Gymnasieelever er ansat som sygeplejersker, og ingen af dem taler hverken engelsk eller fransk, så derfor fungerer universitetsstuderende fra Aleppo som tolke i 24-timers skift.

Vi er også nødt til at have tolke om natten, både til at tale med patienterne, men også til at få informationer, så vi kan evaluere sikkerhedssituationen: Hvor, hvornår, hvordan? Vi er hele tiden klar til at evakuere inden for 30 minutter.

I det nordlige Syrien, som er kontrolleret af oprørsstyrkerne, driver Læger uden Grænser mobilklinikker, og det er lykkedes at oprette fem interimistiske hospitaler. Det skønnes, at 6,8 millioner mennesker har akut behov for hjælp, heraf 4,25 millioner internt fordrevede, og vi arbejder hele tiden på at udvide med nye projekter, hvor det er muligt og forhandler fortsat for at få adgang i de regeringskontrollerede områder. Desuden yder vi medicinsk nødhjælp i nabolandene, som 1,5 millioner syrere er flygtet til.

Fra felten

Libanon

Børn og ældre lider under Libanons mange kriser

Læs mere
Liberia

Hvert år dør 59.000 af rabies

Læs mere

Vi har fået ny direktør

Læs mere
Vaccineret mod mæslinger

Flere skal have mulighed for at producere coronavacciner

Læs mere
Læger uden Grænser hjælper under glemte kriser

Glemte kriser 2020

Læs mere

Et mærkeligt år i billeder

Læs mere
Grækenland

Børnene på Lesbos vil hellere dø

Læs mere
msf flag

Julehilsen fra felten

Læs mere
Børn bliver ofre for borgerkrigen i Yemen
Yemen

Borgerkrigen i Yemen: Gravide kvinder og legende børn såres og dræbes

Læs mere
Idlib i Syrien
Syrien

På flugt i Idlib: Endnu en hård vinter i et hullet telt

Læs mere
Flygtninge fra Etiopien krydser grænsen til Sudan
Etiopien

Over 42.000 flygtet fra Etiopien til Sudan – nogle er gået i dagevis uden ejendele

Læs mere

Ingen patenter i pandemien – for patenter dræber

Læs mere
Syrien

COVID-19 spreder sig i det nordvestlige Syrien: ”Hvis jeg bliver hjemme, sulter min familie”

Læs mere
Vaccineret mod mæslinger

Patenter kan dræbe – og de kan holde liv i COVID-19-pandemien

Læs mere
Diabetes i Kenya

Marcus Bech

Kenya

Kenya: 40 procent af diabetikere ved ikke, at de har diabetes

Læs mere
Mali

Det kræver en timelang kanotur – men vaccination er vigtig

Læs mere