Flyvende kirurg for Læger uden Grænser

Flyvende kirurg for Læger uden Grænser

Kathrine Holte er tilknyttet Læger uden Grænsers hold af flyvende kirurger, som med kort varsel bliver sendt til verdens brændpunkter. Læs hendes rejsebrev fra det krigshærgede Syrien.

Tidligt om morgenen, imens vi endnu ligger på vores madrasser, bliver vi vækket af pårørende til patienter, der hiver i os for at høre, hvordan deres familiemedlemmer har det.

Lidt efter kan vi tydeligt høre dumpe drøn fra bomber, der falder. Lyden kommer fra en landsby, der kun ligger 10 km væk fra os. Tre mænd blev hårdt såret, da deres landsby blev angrebet, imens de var på vej hjem fra aftenbøn. Selv om landsbyen ligger så tæt på, venter vi flere timer, før de sårede kommer til vores hospital. Og to af mændene kan vi desværre ikke redde. På grund af vejspærringer og militær var de nødt til at transportere sig via snørklede og langsommelige veje. Havde de kunnet tage den direkte vej, havde vi med stor sandsynlighed kunnet redde deres liv.

Efter operationerne går jeg morgenens stuegang og bruger hele formiddagen og det meste af eftermiddagen på at operere. I løbet af eftermiddagen kommer der et par patienter med kroniske sygdomme. De har ikke mulighed for at passe deres regelmæssige kontroller i Aleppo, da hospitalssystemet i Syrien ikke længere fungerer. Sidst på eftermiddagen er der et par stille timer, inden der kommer rigtig mange sårede efter kl. 20.00.

“Vi er hele tiden klar til at evakuere inden for 30 minutter.”

Aktiviteten her på hospitalet følger nøje aktiviteten på fronten, og vi kan ofte høre bomberne falde, så vi ved, hvornår vi skal forvente patienterne. Dytten i hornene melder patienternes ankomst, og jeg løber ud på gaden og ind i bilerne for at evaluere patienternes skader. Det er ofte et meget voldsomt syn, og mange patienter ankommer desværre i en tilstand, hvor deres liv ikke er til at redde.

Jeg har opereret hele aftenen, og klokken er nu lidt over midnat og bilhornene lyder igen udenfor. Der har været et bombeangreb på en lille landsby ikke langt herfra, og en af bomberne var faldet lige ned midt i et hus, hvor en familie var ved at spise aftensmad. Fem familiemedlemmer er døde ved angrebet, og de tre andre kommer ind på hospitalet. De tre personer er tre generationer i familien, en farfar, en far og en søn. Det står hurtigt klart for mine kolleger og mig, at farfaren og sønnens liv desværre ikke er til at redde. Sent på natten er jeg færdig med de sidste operationer, og det er endnu uvist, om faren kan overleve sine skader.

Solidariteten, jeg oplever blandt befolkningen, er enorm. Cirka hver tredje dag, når der er behov for blod, bliver der lanceret en appel i moskéen, og flere end hundrede mennesker stiller op i en lang kø udenfor hospitalet for at donere blod. Og flere gange om ugen banker fremmede mennesker på døren og tilbyder gaver eller penge til hospitalet og patienterne.

Der er ingen tvivl om, at behovet for medicinsk nødhjælp er enormt i Syrien. Ikke alene er sundhedssystemet brudt sammen, men der er store dele af landet, hvor befolkningen ikke har adgang til nogen form for lægehjælp. Der er ingen kvalificeret arbejdskraft at få. Gymnasieelever er ansat som sygeplejersker, og ingen af dem taler hverken engelsk eller fransk, så derfor fungerer universitetsstuderende fra Aleppo som tolke i 24-timers skift.

Vi er også nødt til at have tolke om natten, både til at tale med patienterne, men også til at få informationer, så vi kan evaluere sikkerhedssituationen: Hvor, hvornår, hvordan? Vi er hele tiden klar til at evakuere inden for 30 minutter.

I det nordlige Syrien, som er kontrolleret af oprørsstyrkerne, driver Læger uden Grænser mobilklinikker, og det er lykkedes at oprette fem interimistiske hospitaler. Det skønnes, at 6,8 millioner mennesker har akut behov for hjælp, heraf 4,25 millioner internt fordrevede, og vi arbejder hele tiden på at udvide med nye projekter, hvor det er muligt og forhandler fortsat for at få adgang i de regeringskontrollerede områder. Desuden yder vi medicinsk nødhjælp i nabolandene, som 1,5 millioner syrere er flygtet til.

Fra felten

Læger uden Grænser i Sierra Leone

Nødhjælp i pandemiens skygge: Verdens mest udsatte ramt ekstra hårdt

Læs mere
Frygte for COVID-19 holder folk fra hospitalet
Sierra Leone

Børn dør af malaria på grund af frygt for COVID-19

Læs mere
Libyen

Flygtning i Libyen: ”Hvem tvinger et andet menneske til at leve sådan her?”

Læs mere
Konflikten i Mozambique
Mozambique

Voldsomme angreb i Mozambique: Børn og gravide kvinder sendt på flugt i bushen

Læs mere
Verdens største flygtningelejr i Cox's Bazar i Bangladesh
Bangladesh

Dansk sygeplejerske om brand i verdens største flygtningelejr: ”De her mennesker bliver glemt”

Læs mere
Al Hol i Syrien
Syrien

Kvinder og børn mister livet i Al Hol

Læs mere
Bangladesh

Rohingya-flygtninge tvinges til at flytte ud på øde ø

Læs mere
COVID-19

Nødhjælp i pandemiens skygge: Et år med COVID-19

Læs mere
Syrien
Syrien

Det er vanvittigt – borgerkrigen i Syrien har varet i 10 år

Læs mere
Jordemoder hjælper fordrevne mennesker i Nigeira
Nigeria

Jordemoder i Nigeria fortæller: Læger uden Grænser reddede min bror – nu redder jeg andre

Læs mere
Sydafrika

Lions donerer 525.000 kroner til Læger uden Grænsers indsats mod COVID-19 i Sydafrika

Læs mere
Patenter på vacciner mod COVID-19 bør ophæves

”Vi er ikke sikre, før alle er sikre”: Ophæv patenterne på COVID-19-vacciner nu

Læs mere
Gaza/Vestbredden

Vores sygeplejerske i Palæstina: ”Vi mangler vacciner”

Læs mere
Flygtninge Lesbos og Samos
Grækenland

Lesbos og Samos: Lejrene gør folk syge

Læs mere
Behandling COVID-19 Yemen
Yemen

Vores læge i Yemen: Syge mennesker afvises i hospitalsdøren på grund af COVID-19

Læs mere

Opfordring til de rige lande: Prioriter menneskeliv over profit

Læs mere