Er priserne på medicin til de fattige faldet?
Den internationale hjælpeorganisation Læger uden Grænser MSF (Médecins sans Frontières) henvender sig til de internationale lægemiddelfirmaer for at få dem til at levere varen, dvs. leve op til deres løfte om en drastisk reduktion af priserne for AIDS-medicin.
Den 11. maj 2000 meddelte The Wall Street Journal, at UNAIDS og fem lægemiddelfirmaer (1) tilbød “drastisk at nedsætte priserne for HIV-medicin til mennesker i fattige lande”. Ifølge artiklen skulle de nøjagtige priser fastsættes i de følgende uger. Her, mere end seks måneder senere, er der stadig ikke sket særlige fremskridt med hensyn til de lovede rabatter (se opfølgning, side 2).
Som et første skridt opfordrer MSF de fem multinationale lægemiddelfirmaer til straks at nedsætte prisen for deres AIDS-medicin i fattige lande med 95%. I praksis betyder dette, at Glaxo-Wellcome skal stille sin AZT/3TC medicin til rådighed for US$ 1,00 om dagen, mod den nuværende pris på US$ 19,60, Bristol-Myers Squibb skal beregne $ 0,49 om dagen for d4T mod de nuværende $ 9,80, og Merck $ 0,65 for efavirenz, som nu koster $ 13,20. Væsentlige rabatter til fattige lande bør svare til dem, der allerede findes for vacciner og kondomer. Polio vaccine sælges f.eks. til FN-agenturer for $ 0,09, hvorimod den koster $ 10,93 i USA (2).
“95 procent af de mennesker, der er HIV/AIDS positive, bor i fattige lande og har ikke råd til medicin, der kan forlænge og forbedre deres livskvalitet. Vi udfordrer læge-middelfirmaerne for at få dem til levere varen, de har lovet, og til at offentliggøre deres svar på denne appél senest i den første uge af 2001”, udtaler Dr. Bernard Pécoul, som er leder af MSF´s kampagne om adgang til livsvigtig medicin.
Lande, som ikke har villet vente på, at de store multinationale virksomheder skulle sætte priserne ned, har allerede fået nedbragt priserne på antiretroviral medicin betydeligt, som det fremgår af MSF´s undersøgelse (2).
Brasilien har foretrukket at indføre de bedste generiske råvarer og fremstille de færdige produkter lokalt. Lande som Burkina Faso, Cambodja, Guatemala, Syd-Afrika og Uganda har alle været i forbindelse med producenter af generiske produkter i Brasilien og Indien, som kan sælge produkterne til reelt nedsatte priser. Brasilien har også drøftet teknologi-overførsel med andre udviklingslande, sådan at de kan begynde at producere deres egen kvalitetsmedicin.
UNAIDS´ initiativ indebærer, at landene må forhandle med de enkelte multinationale firmaer om hvert enkelt lægemiddel, de fremstiller. Dette system flytter værdifulde ressourcer væk fra de nationale AIDS programmer, hvorimod egentlige prisnedsættelser baseret på kopimedicin vil gavne mennesker øjeblikkeligt.
Hjælp Læger uden Grænser med at redde liv
DIN STØTTE
REDDEr LIV
Med din støtte giver du os mulighed for at sende læger og sygeplejersker til katastrofer og kriser verden over.