ebola-barn.jpg

Efter ebola – et sundhedsvæsen i ruiner

Angst for hospitaler, hiv-smittede uden behandling, børn, der dør på grund af manglende vacciner og et så reduceret sundhedspersonale, at systemet har svært ved at følge med. Sådan ser det ud i Vestafrika i kølvandet på ebola.

Det er godt halvandet år siden, at den store ebolaepidemi stoppede i Liberia, og alligevel døjer landet i dag med helt uoverskuelige følger af den.

 

Flere af det i forvejen sparsomme sundhedspersonale er døde eller forsvundet, mistilliden til hospitalerne er udbredt, og folk med kroniske sygdomme modtager ikke behandling.

 

”Liberia var allerede et svækket land rent sundhedsmæssigt, før ebola kom. Der var kun omkring 150 læger i landet, da epidemien brød ud."

 

"Det blev ikke bedre af, at en del af dem døde af sygdommen, mens de forsøgte at bekæmpe den,” siger vores læge Kristoffer Vogler, der kom hjem fra Liberia efter en udsendelse med Læger uden Grænser for halvandet år siden.

 

Han var udsendt til et hospital for børn i alderen 0-5 år. Et pænt og velordnet hospital med hvide klinker på gulvene, god hygiejne og udlevering af rent tøj og gummistøvler til personalet hver dag.

 

Kristoffer Vogler er ved at uddanne sig til børnelæge. Hans ophold i blandt andet post-ebola Liberia forrige sommer har skærpet hans lyst til at arbejde med børn. Her tilser han en lille pige på et hospital, hvor der i gennemsnit dør et barn om dagen. © Kristoffer Vogler

 

Vi mistede et barn om dagen

Men altså også et hospital med syge børn overalt. Underernærede børn, afkræftede børn og bevidstløse børn. Børn på intensivafdelingen, hvor biplyden fra iltmætningsapparaterne blandede sig med lyden af deres grædende mødre, der sad ved sengekanten og holdt deres hånd. 

 

”Det, der især påvirkede mig, var, at antallet af alvorligt syge børn i Liberia var højere, end jeg var vant til." 

 

"Jeg havde set børn dø før, men på dette hospital, i den værste periode, dér mistede vi i gennemsnit et barn om dagen, og det var hårdt. Meget hårdt,” siger han og tilføjer, at hans 11 timer lange arbejdsdag var præget af kampe mod underernæring, malaria, infektionssygdomme, hiv og tuberkulose.

 

Farlige hospitaler

I de otte måneder Kristoffer Vogler var af sted, så han patienter, der havde fået afbrudt hiv- eller tuberkulosebehandlinger på grund af ebolaepidemien og derfor var rigtig syge.

 

Han oplevede et sundhedsvæsen, der var totalt nedbrudt og mærkede, hvordan tilliden til hospitalerne var svækket.

 

”Folk var holdt op med at møde op på hospitalet af frygt for smitte, fordi hospitalerne under ebolaepidemien med deres mange syge og mangel på handsker, kitler og viden om sygdommen var blevet farlige. Man ville ikke derhen,” siger han.

 

Ebola-epidemien har fået andre vigtige sygdomsindsatser til at træde i baggrunden, og nu døjer store dele af Vestafrikas befolkninger med efterveerne af manglende behandling og vacciner. Her er det forældre og børn fra øen Kassa i Guinea, der bliver vaccineret mod mæslinger. © Markel Redondo

 

Kristoffer var vidne til, at mange børn kom alt for sent på hospitalet, fordi forældrene havde søgt hjælp hos religiøse ledere, alternative behandlere eller på apoteker, før de søgte professionel medicinsk hjælp på hospitalet.

 

”Ebola har haft vidtrækkende konsekvenser for Liberia. Det er som at slukke for et sundhedsvæsen i 6-9 måneder samtidig med, at man får en alvorlig smitsom sygdom, der spreder sig,” siger han og understreger, at hvis Vestafrika havde brug for hjælp før, så er det intet i sammenligning med, hvad det har brug for nu.

 

 

Vidste du:

  • At et af post-ebola landenes helt store problemer, er det store antal sundhedspersonale, som epidemien tog med sig. I en region, der i forvejen ikke har mange kvalificerede læger, sygeplejersker og sygehjælpere, blev over 800 ramt af ebola. Mange døde og flere blev erklæret uarbejdsdygtige. Som eksempel kan nævnes, at der ifølge de officielle statistikker døde 200 mennesker blandt sundhedspersonalet i Liberia, hvilket svarer til otte procent af alle sundhedsmedarbejdere i landet.
  • At det store fokus på ebola er skyld i, at flere børn aldrig er blevet vaccineret og mange sygdomme og behandlingsforløb slet ikke har fået den opmærksomhed, de har brug for. Resultatet er, at rigtig mange borgere i Vestafrika døjer med efterfølgerne af ubehandlet hiv og tuberkulose, manglende vaccinationer og fejlbehandlede patienter
  • At ebolavirussen brød ud i Guinea i Vestafrika i marts 2014 og spredte sig hurtigt til Sierra Leone, Liberia, Nigeria, Senegal og Congo.
  • At i alt 26.646 personer fik ebola, og 11.323 døde (tal fra 2016) i Liberia, Sierra Leone og Guinea, der er de tre lande, hvor epidemien ramte hårdest.