Endnu en patient i Sierra Leone er død efter at have været smittet med ebola. Vores ansatte bærer liget ud af behandlingscentret i Kailahun.

Ebola: Risiko for dobbelt fiasko

International indsats mod bekæmpelse af ebola er så langsom og usammenhængende, at vi risikerer en ”dobbelt fiasko”.

Tre måneder efter, at vi opfordrede lande med biologisk katastrofeberedskab til hurtigst muligt at sende personale og materielle ressourcer til Vestafrika, har alle tre af de hårdest ramte lande modtaget lidt bistand fra det internationale samfund. Udenlandske regeringer har primært fokuseret på finansiering eller opførsel af ebola-klinikker, men har overladt bemanding til de nationale myndigheder, lokalt sundhedspersonale og NGO'er, som ikke nødvendigvis har den nødvendige ekspertise til at gøre det.

 

Undgå ”dobbelt fiasko”

Guinea, Sierra Leone, Liberia – og nu Mali – er alle i forskellige faser af udbruddet. Hotspots, hvor udbruddet blusser op, er i konstant bevægelse. Der er et presserende behov for fleksibel støtte i alle disse områder, indtil udbruddet er overstået. Det vil sige, indtil de allersidste personer, der har risiko for at være smittet, er blevet undersøgt og viser sig at være ebola-frie.
 

”Vi skal undgå en "dobbelt fiasko", hvor svaret i første omgang kom for langsomt, og i anden omgang er for dårligt tilpasset”, forklarer vores direktør, Michael Gylling Nielsen. ”Mange internationale aktører synes ude af stand til hurtigt at tilpasse sig den konstant skiftende situation. Resultatet af dette er, at ressourcerne fordeles på aktiviteter, der ikke længere passer til situationen”.

 

I Sierra Leone er der for eksempel akut mangel på sengekapacitet i hovedstaden Freetown og den vestlige region. I denne weekend modtog vores center i Kailahun 10 patienter, der var kommet fra Freetown, da der ikke var nogen ledige pladser tættere på hovedstaden. Freetown ligger ni timers kørsel fra Kailahun. Undervejs i ambulancen kan mange, der er med, fordi de har symptomer på ebola, blive smittede – og smittede kan nå at dø. 

 

Samtidig er der i Monrovia, Liberia, ved at blive bygget store behandlingsklinikker – på trods af, at der lige netop her, er en passende kapacitet og et fald i ebolatilfælde. Alle aktører, der er involveret i bekæmpelsen af ebola, bør have en fleksibel tilgang til indsatsen og fordele ressourcerne, så de går til de mest presserende behov på et givet tidspunkt og sted.

 

Situationen i Guinea er alarmerende

Guinea var det første land, der blev ramt af ebola i Vestafrika. I første omgang fik landet lidt international støtte. Da epidemien spredte sig til nabolandene, gik de største internationale bidrag herefter til Liberia og Sierra Leone.

 

Men nu er situationen i Guinea alarmerende. Siden august har antallet af tilfælde i Guinea været stigende. I november var der omkring 25 % flere tilfælde end i oktober. Udbruddet er desuden spredt geografisk. I nye områder i landet finder man hele tiden smittede. 17 af Guineas 33 landdistrikter har rapporteret tilfælde i de seneste tre uger.

 

”Det er fint, at verden og Danmark er begyndt at reagere. Men vi mangler desværre stadig at se handling i Vestafrika”, siger Michael Gylling. Vi oplever, at der i hele regionen mangler tilstrækkelige faciliteter til isolering og udredning af patienter, hvor der er behov. I landområderne i Liberia, hvor der stadig er stor spredning af smitten, er der ingen transportmuligheder til laboratorieprøver. ”I Sierra Leone for eksempel, ringer folk til den internationale ebola-hotline, som de skal, når der er mistanke om smitte. Men de får at vide, at de skal isolere personen derhjemme”, forklarer Michael Gylling Nielsen.