Donor uden Grænser: Lise Morgils

Lise er vokset op i et roligt villakvarter i Ballerup, og det var hendes forældre, der præsenterede hende for Læger uden Grænser. Til dagligt studerer hun psykologi på Københavns Universitet og skal snart i gang med at skrive speciale. Fritiden bruger hun på ridning, en hobby hun har haft, siden hun var en lille pige.

Lises forældre har i mange år støttet Læger uden Grænser, og hun mener, at det må have været gennem dem, at hun er blevet opmærksom på vores arbejde. Som Donor uden Grænser modtager hun bladet Journalen, og hun ser altid frem til, at det dumper ind af brevsprækken, så hun kan læse historierne.

Lise fortæller, at det aldrig har været et krav hjemmefra, at man skulle støtte en humanitær organisation, men hun synes selv, at det giver god mening. Særligt når hun, på tv og i aviser, bliver konfronteret med katastrofer og epidemier rundt omkring i verden. Det giver anledning til refleksion. Hun ville aldrig selv turde tage afsted, men er glad for, at hun kan være med til at sende de mennesker afsted, som tør risikere liv og lemmer for andre. Samtidigt er det vigtigt for hende, at Læger uden Grænser tager sig af alle slags mennesker.

”Jeg synes, det er en pligt at støtte et godt formål. Det er rigtig vigtigt at støtte en organisation, der bygger på værdier, jeg også selv kan stå inde for. Det er ikke vigtigt, at jeg alene gør en forskel, men det, at man gør det i fællesskab betyder utrolig meget”.

Lise holder meget af at være ude i naturen. Her ses hun med sin hund i haven, der hører til huset i Ballerup.

Udvidet horisont

Lise har selv rejst rundt i Kina. På sin tur oplevede hun blandt andet en familie, der lagde deres handikappede barn i en seng, midt på gaden, med beskeden: ’Jeg kan ikke selv tjene penge, hjælp mig’. Det har nogle gange været svært at vende tilbage til hverdagen efter sådan en oplevelse. Det sætter mange tanker i gang, og giver én et nyt perspektiv på livet i Danmark. For Lise er det vigtigt at holde sig opdateret, om det der sker ude i verden.

”Når jeg læser om jeres projekter i Journalen, bliver jeg rystet ud af min osteklokke, og det kan jeg godt lide. Jeg tror, det er enormt sundt at mærke, hvordan sindet udvider sig, når man bliver konfronteret med noget, man måske ikke har tænkt på før. Eller hvis man bliver konfronteret med noget, man har gemt væk, fordi det ikke er rart at tænke på. Den effekt synes jeg er rigtig vigtig at minde sig selv om, i løbet af dagligdagen”.

Lises ord til de udsendte:

Fra felten

Sydafrika

Lions donerer 525.000 kroner til Læger uden Grænsers indsats mod COVID-19 i Sydafrika

Læs mere
Behandling COVID-19 Yemen

”Vi er ikke sikre, før alle er sikre”: Ophæv patenterne på COVID-19-vacciner nu

Læs mere
Gaza/Vestbredden

Vores sygeplejerske i Palæstina: ”Vi mangler vacciner”

Læs mere
Flygtninge Lesbos og Samos
Grækenland

Lesbos og Samos: Lejrene gør folk syge

Læs mere
Behandling COVID-19 Yemen
Yemen

Vores læge i Yemen: Syge mennesker afvises i hospitalsdøren på grund af COVID-19

Læs mere

Opfordring til de rige lande: Prioriter menneskeliv over profit

Læs mere
Flygtninge i Europa

På flugt gennem Italiens snedækkede bjerge: ”Du er i livsfare, hvis dine fødder bliver våde”

Læs mere
Læger uden Grænser i Armenien

Kasper Pedersen

Armenien

Dansk læge i Armenien: “Der så jeg, hvad en epidemi virkelig er”

Læs mere
Libanon

Børn og ældre lider under Libanons mange kriser

Læs mere
Liberia

Hvert år dør 59.000 af rabies

Læs mere

Vi har fået ny direktør

Læs mere
Vaccineret mod mæslinger

Flere skal have mulighed for at producere coronavacciner

Læs mere
Læger uden Grænser hjælper under glemte kriser

Glemte kriser 2020

Læs mere

Et mærkeligt år i billeder

Læs mere
Grækenland

Børnene på Lesbos vil hellere dø

Læs mere
msf flag

Julehilsen fra felten

Læs mere