Dengue feber i honduras

Dødeligt udbrud af dengue feber i Honduras

En epidemi af dengue feber spreder sig hastigt i San Pedro Sula, den næststørste by i Honduras, med flere end tre gange så mange tilfælde som sidste år. Den smitsomme sygdom kan medføre en tilstand af høj feber og blødning og er potentielt dødelig – især for børn.

Læger uden Grænser støtter landets sundhedsmyndigheder og arbejder på det største offentlige hospital, som ligger i den nordøstlige del af Honduras. Et nødberedskab er iværksat for at nedbringe antallet af børn, som dør af sygdommen, der overføres fra myg. I august var antallet af mulige tilfælde af sygdommen i regionen steget med 235 procent, sammenlignet med sidste år. Omfanget overvældede de lokale sundhedsmyndigheder, og Læger uden Grænser iværksatte derfor nødberedskabet.

“Epidemien udgør en stor trussel mod befolkningen,” siger Luis Neira, medicinsk koordinator for Læger uden Grænser. ”Siden vi begyndte at arbejde her, har vi set en konstant strøm af patienter. Vi fokuserer på at yde medicinsk nødhjælp til børn under 15 år.” Tre ud af fire patienter, som bliver behandlet på hospitalet, inklusiv de mest alvorlige tilfælde, er børn.

”Jeg kom fra Azacualpa, fire timers kørsel herfra, fordi mit barnebarn er syg,” fortæller Mariana. ”Hun havde været syg i nogle dage, men det lokale sundhedscenter kunne ikke behandle hende.” Marianas barnebarn, som er ramt af dengue feber, blev overført til intensivafdelingen, som Læger uden Grænser har oprettet på Mario Catarino Rivas offentlige hospital i San Pedro Sula.

Et stigende problem

Forekomsten af dengue feber er steget markant i Syd- og Mellemamerika de seneste 10 år, og risikoen for infektion er på sit højeste netop nu i regntiden fra maj til november, hvor bestanden af myg stiger markant.

Der er ingen specifik behandling for sygdommen, men tidlig diagnose og den rette behandling kan forebygge mange dødstilfælde. Men det kan være en stor udfordring i et land, som Honduras, hvor sundhedssektoren er i krise, og der er stor mangel på medicinsk udstyr og kvalificeret personale.

Læger uden Grænsers hold har trænet personalet på de forskellige sundhedscentre i San Pedro Sula til at diagnosticere sygdommen tidligere og til at sende alvorlige tilfælde videre til Mario Catarino Rivas-hospitalet, så hurtigt som muligt. Læger uden Grænser har gennem de sidste to måneder behandlet mere end 560 børn, hvor en fjerdel af dem var under fem år.

“Vi har også doneret medicin og udstyr til hospitalet til behandling af voksne med dengue feber,” siger Luis Neira. Læger uden Grænser overvåger fortsat udbruddene af sygdommen i tilfælde af, at indsatsen skal udvides yderligere.

Udover nødberedskabet mod dengue feber epidemien, arbejder Læger uden Grænser i Tegucigalpa, hovedstaden i Honduras, med medicinsk nødhjælp til ofre for vold i nogle af byens mest voldelige områder. Læger uden Grænser har arbejdet i Mellemamerika i mere end 25 år med medicinsk nødhjælp til befolkninger ramt af naturkatastrofer, nødsituationer og andre medicinske og humanitære kriser.

Fra felten

Vi bekæmper coronavirus i Italien.
Italien

Her er der kun plads til en ny patient, hvis en anden dør

Læs mere

Her bekæmper vi coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) bekæmper COVID-19, kendt som coronavirus.

Vi optrapper indsats mod coronavirus i Spanien

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) arbejder med coronavirus

Sådan håndterer vi coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper i Frankrig med at begrænse smitte og med behandling af af coronavirus

Vi hjælper Frankrig med at begrænse coronavirus

Læs mere

Vi hjælper Italien med kampen mod coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser hjælper børn i flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos.
Grækenland

Græske flygtningelejre risikerer udbrud af coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) driver en klinik for børn i flygtningeljren Moria på Lesbos i Grækenland

Mie Terkelsen

Grækenland

Dansk sygeplejerske på Lesbos: Børnene vil ikke leve mere

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) optrapper lægehjælp og uddeling af tæpper og telte i Idlib i Syrien
Syrien

Idlib: Vi sender mere hjælp til børn og voksne

Læs mere
Læger uden Grænser er til stede i Idlib i Syrien.
Syrien

En tragisk dag i Idlib i Syrien

Læs mere
Læger uden Grænsers koordinator for det nordvestlige Syrien
Syrien

Angreb i Idlib: “En krise for menneskeligheden”

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper i Syrien
Syrien

“Der er ikke sikkert nogen steder mere i Syrien”

Læs mere
Vi giver lægehjælp i Syrien.
Syrien

Vores læge i Syrien: Børn sidder i sneen og fryser

Læs mere
Læger uden Grænser bidrager til kampen mod coronavirus med oplysning og beskyttelsesudstyr

Læger uden Grænser bidrager til kampen mod coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser rykker ud til coronavirus

Coronavirus: Sådan håndteres den

Læs mere
Nye kampe i Syrien rammer hospitaler
Syrien

Nye kampe i Syrien: Vi risikerer en menneskelig katastrofe

Læs mere