Mæslinger er en yderst smitsom virussygdom, som er særlig farlig for børn.
© Markel Redondo
Mæslinger er en yderst smitsom virussygdom, som er særligt farlig for børn.

Dødelig mæslinge-epidemi: Vi vaccinerer 1 million børn

Hver dag dør næsten 400 børn af mæslinger – men der findes en effektiv vaccine mod sygdommen. I Guinea i Vestafrika er sundhedssystemet svækket efter den voldsomme ebola-epidemi, og et udbrud af mæslinger har nu ramt hovedstaden.

Hundredtusindvis af børn risikerer at blive smittet med mæslinger, efter at den livsfarlige sygdom er brudt ud i Guinea.

Derfor sætter vi nu ind med en kæmpe vaccinationskampagne i landets hovedstad Conakry – et af de værst ramte områder.

I samarbejde med Guineas sundhedsmyndigheder skal vi vaccinere omkring en million børn i hovedstaden. Det svarer til alle byens børn mellem seks måneder og 10 år.

”Der er fortsat store problemer i sundhedssystemet, hvilket underminerer dets evne til at forebygge og reagere hurtigt og rettidigt på nye sygdomsudbrud, ” siger Ibrahim Diallo, vores repræsentant i Guinea.

Hjælp Læger uden Grænser med at redde liv

DIN STØTTE
REDDEr LIV

Med din støtte giver du os mulighed for at sende læger og sygeplejersker til katastrofer og kriser verden over.

Mæslinge-vacciner redder liv:

  • Mæslinger er en af de mest smitsomme virussygdomme i verden. Hvis man først har fået sygdommen, kan man smitte op til 18 personer.
  • Næsten 400 mennesker dør hver dag af mæslinger – størstedelen er børn. Halvdelen af disse dødsfald sker i afrikanske lande syd for Sahara.
  • Der findes ingen behandling mod mæslinge-virus. Vacciner er den mest effektive måde at forhindre sygdommen på.
  • Omkring 20,3 millioner dødsfald er blevet forhindret fra 2000-2015 på grund af vaccinationer mod mæslinger, lyder vurderingen fra WHO.

Frygten under ebola

Guinea er et af de fattigste lande i Afrika. Landets allerede svage sundhedssystem led endnu et knæk, da ebola-epidemien ramte Vestafrika i 2014-2015.

Rutinemæssige vaccinationer mod sygdomme som for eksempel mæslinger blev forsømt, blandt andet fordi de fleste ressourcer gik til at bekæmpe ebola-epidemien, men også på grund af frygt i befolkningen.

Indbyggerne i Guinea blev væk fra sundhedsklinikker og hospitaler, og vaccinationskampagner blev aflyst på grund af fare for infektioner.

Tusindvis af børn blev derfor efterladt uden beskyttelse mod sygdomme som mæslinger.

Motorcykler bliver pakket med køletasker fyldt med vacciner mod mæslinge i DR Congo.
Motorcykler bliver pakket med køletasker fyldt med mæslinge-vacciner i DR Congo. Det er en udfordring at holde vaccinerne på køl i varmen.

Hvor bliver hjælpen af?

Efter ebola-epidemien, der dræbte flere end 11.000 mennesker i Vestafrika, insisterede WHO og førende sundhedseksperter på vigtigheden af at genopbygge sundhedssystemer i blandt andet Guinea, så man hurtigt ville være i stand til at dæmme op for fremtidige sygdomsudbrud.

Internationale donorer forpligtede sig til at styrke overvågningen af sygdomme, så landenes sundhedsystemer tidligt kunne sætte ind og reagere på nye udbrud.

”Hvis ebola var en øjenåbner, er verden tilsyneladende faldet i søvn igen. Den konkrete effekt af de løfter om finansiering, støtte, træning og uddannelse, som blev givet under og efter ebola-epidemien, kan stadig ikke mærkes hos almindelige mennesker i Guinea. Det er dette mæslingeudbrud et tydeligt bevis på, ” siger Mit Philips, vores sundhedspolitiske analytiker.

”Der manglede i høj grad adgang til lægehjælp, før ebola-epidemien ramte Guinea, og landet står i dag over for de samme problemer, som det gjorde dengang til trods for de internationale forpligtelser om at opbygge bedre sundhedssystemer, der kan reagere hurtigere, ” tilføjer han.

En logistisk hovedpine

Det er en enorm logistisk opgave at vaccinere så mange mennesker på samme tid i Guineas hovedstad.

Vaccinationskampagnen mod mæslinger begyndte fredag 7. april og varer i ni dage. De omkring en million børn bliver vaccineret på et af de 164 steder i byen, hvor vores personale står klar.

Knap 3.500 mennesker er blevet smittet med mæslinger i Guinea siden begyndelsen af året. 14 personer er døde.

I 2015 vaccinerede Læger uden Grænser knap en million mennesker mod mæslinger på verdensplan i forbindelse med forskellige udbrud af sygdommen. Samme år behandlede vi 45.600 mennesker, som var blevet smittet.

Fra felten

Syrien: Mennesker drevet på flugt efter militær offensiv

Læs mere

Læger uden Grænser tvunget til at suspendere de fleste aktiviteter i det nordøstlige Syrien

Læs mere
DR Congo

Lions støtter Læger uden Grænsers akutte arbejde med ebola-udbruddet i DR Congo

Læs mere

Kjeld Kromand

Grækenland

Kjeld på Lesbos: “Jeg får lyst til at give dem et kram”

Læs mere
Sierra Leone

“Babyen levede kun 12 timer i vores arme”

Læs mere

Test dig selv: Hvad ser du på billederne?

Læs mere
DR Congo

Læger uden Grænser opfordrer til en uafhængig ebola-komité

Læs mere
Nigeria

”Jeg troede, at vi ville miste hende”

Læs mere

Astrid Opstrup

DR Congo

Ny ebola-behandling: “Vi kan undgå, at børn som Alpha dør.”

Læs mere

Mads Geisler

Yemen

Vores danske læge: ”Nye kampe i Yemen er katastrofale for civile”

Læs mere
Myanmar (Burma)

To år efter: For rohingyaerne er der ingen fremtid

Læs mere
Bangladesh

“Børn dør af kroniske sygdomme, fordi medicinen ikke er tilgængelig”

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

Ti år lang konflikt koster stadig liv

Læs mere

Hvorfor er Læger uden Grænser på Middelhavet?

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

“Helt mirakuløst spiser hun af det med det samme.”

Læs mere

Fra flygtning til sygeplejerske: Min fantastiske historie

Læs mere