Vores hospital i Kunduz, Afghanistan, er det eneste i området til at tage mod sårede. © Læger uden Grænser

Det handler om at redde dem, der har en chance

Vores læger tvinges til at træffe nogle svære valg, når voldsomme kampe bryder ud, som det skete i Kunduz i Afghanistan i mandags. Strømmen af sårede sætter vores hospital og de ansatte i Kunduz under hårdt pres.

Sårede strømmede ind på vores hospital efter de voldsomme kampe i mandags mellem regeringsstyrker og oprørere i Kunduz i Afghanistan. Vi har behandlet 345 sårede, hvoraf 59 har været børn. 89 patienter er i en kritisk tilstand. Hovedparten af patienterne kom ind med skudsår, og vores kirurger behandlede dem for skader i mave- og underliv, lemmer og hoved.

Hospitalet overbelastet af sårede

”Hospitalet er oversvømmet med patienter”, siger Guilhem Molinie, vores repræsentant i Afghanistan. ”Vi har straks øget antallet af sengepladser fra 92 til 150 for at håndtere de mange, uventede indlæggelser, men mennesker bliver ved med at strømme til. Vi har patienter spredt over stuerne, i gangene og selv i kontorerne. Vi er alvorligt bekymrede for, om vi er i stand til at klare store mængder af patienter, nu hvor hospitalet har nået sin grænse, og kampene fortsætter”.

Vores kirurg Troels Lauge Vedel har selv arbejdet på hospitalet i Kunduz og ved, hvilken betydning en stor tilstrømning af sårede har for hospitalet.

”På den korte bane kan hospitalet godt klare et stort indryk af sårede, men på den lange bane kan det blive meget problematisk. Det kræver benhård prioritering af, hvem man kan redde, når der pludselig kommer så mange sårede ind. Det handler om at redde dem, der reddes kan, med de ansatte og de midler, der er til rådighed”, siger kirurg Troels Lauge Vedel.

Vores læger og sygeplejersker har arbejdet non-stop for at give den bedst mulige behandling og har indtil videre foretaget 109 operationer. Vi modtager stadig sårede, da kampene fortsætter.

Hårdt for civilbefolkningen

Medicinske forsyninger til akut behandling er blevet sendt afsted både med biler og ad luftvejen til Kunduz, for at vi kan fortsætte behandlingen af patienter på hospitalet og være forberedt på nye strømme af sårede.

Før de seneste hårde kampe brød ud i Kunduz, var livet allerede hårdt for civilbefolkningen. Det oplevede Troels Lauge Vedel under sit ophold i Afghanistan.

”Det går rigtig hårdt ud over civilbefolkningen, når der er svære kampe – og mange er i forvejen fordrevet fra hus og hjem. Jeg tænker også rigtig meget på mine lokale kolleger på hospitalet – jeg ved, hvor forfærdeligt det må være for dem”, siger Troels.

”Vi er i kontakt med alle konfliktens parter, og vi har fået garanti for, at vores medicinske personale, patienter, hospital og ambulancer vil blive respekteret”, siger Guilhem Molinie. ”Vores hospital er det eneste sted i Kunduz, hvor mennesker med akut behov for lægehjælp kan få behandling, fordi regionens eget hospital ikke fungerer i øjeblikket”.

Vores hospital er det eneste af sin slags, som giver gratis behandling i hele den nordøstlige region af Afghanistan.

Vi begyndte at arbejde i Afghanistan i 1980. I Kunduz arbejder internationalt og lokalt personale sammen ligesom i resten af Afghanistan for at sikre den bedste behandling. Vi støtter sundhedsmyndighederne i Ahmad Shah Baba Hospital i det østlige Kabul, Dasht-e-Barchi mor-barn-klinikken i det vestlige del af Kabul og Boost Hospital i Lashkar Gah i Helmand provinsen. I den østlige del af landet i Khost driver vi et mor-barn hospital. Alle projekter i Afghanistan finansieres udelukkende for midler doneret af private, og vi accepterer ikke nogen form for statslig støtte. 

Fra felten

Læger uden Grænser i Syrien

Cristian Reynders

Syrien

I Syrien kan coronavirus blive katastrofal

Læs mere
Coronavirus kan blive fatal for mennesker i nød.

Heidi Christensen

Vi frygter konsekvenserne af coronavirus

Læs mere
Vi bekæmper coronavirus i Italien.
Italien

Her er der kun plads til en ny patient, hvis en anden dør

Læs mere

Her bekæmper vi coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) bekæmper COVID-19, kendt som coronavirus.

Vi optrapper indsats mod coronavirus i Spanien

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper i Frankrig med at begrænse smitte og med behandling af af coronavirus

Vi hjælper Frankrig med at begrænse coronavirus

Læs mere

Vi hjælper Italien med kampen mod coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser hjælper børn i flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos.
Grækenland

Græske flygtningelejre risikerer udbrud af coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) driver en klinik for børn i flygtningeljren Moria på Lesbos i Grækenland

Mie Terkelsen

Grækenland

Dansk sygeplejerske på Lesbos: Børnene vil ikke leve mere

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) optrapper lægehjælp og uddeling af tæpper og telte i Idlib i Syrien
Syrien

Idlib: Vi sender mere hjælp til børn og voksne

Læs mere
Læger uden Grænser er til stede i Idlib i Syrien.
Syrien

En tragisk dag i Idlib i Syrien

Læs mere
Læger uden Grænsers koordinator for det nordvestlige Syrien
Syrien

Angreb i Idlib: “En krise for menneskeligheden”

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper i Syrien
Syrien

“Der er ikke sikkert nogen steder mere i Syrien”

Læs mere
Vi giver lægehjælp i Syrien.
Syrien

Vores læge i Syrien: Børn sidder i sneen og fryser

Læs mere
Læger uden Grænser bidrager til kampen mod coronavirus med oplysning og beskyttelsesudstyr

Læger uden Grænser bidrager til kampen mod coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser rykker ud til coronavirus

Coronavirus: Sådan håndteres den

Læs mere