1522_MereteDarfur.jpg

Dansk sygeplejerske med i Læger uden Grænsers udrykningshold

Den 34-årige sygeplejerske Merete Engell er hjemme i Danmark på to ugers ferie, inden hun atter drager i felten som medlem af et af Læger uden Grænsers (MSF) udrykningshold.

Merete Engell har arbejdet over fire måneder som teamleder i Kerenek i det vestlige Darfur i Sudan. Her har hun haft ansvaret for Læger uden Grænsers felthospital og en klinik for gravide og fødende kvinder.

– Desuden var jeg ansvarlig for forholdene omkring alle de lokale ansatte og samarbejdet med andre organisationer og de lokale sheiker – plus jeg havde ansvaret for sikkerheden, fortæller Merete Engell.

Kerenek er en lille by oprindelig med 5.000 indbyggere, hvor 17.000 internt fordrevne har slået sig.

Merete Engell fortæller, at kontrol af epidemiudbrud som for eksempel malaria og mæslinger er en af de vigtige opgaver.

– Vi havde en epidemi af leverbetændelse – Hepatitis E – hvor vi havde 500 tilfælde på tre måneder. Det skyldtes det dårlige drikkevand, så vi gik ind og oprettede en vandforsyning med rent drikkevand.

En stor del af arbejdet bestod i uddannelse og træning af de lokale ansatte.

– Vi lavede en hjemmebesøgsordning, hvor vi trænede de lokale sundhedsarbejdere til at tage rundt og informere om smittefarer og forebyggende foranstaltninger omkring epidemi-sygdommene. Samtidig gjorde vi også meget ud af at informere om for eksempel ernæring og forebyggelse af diarré, siger Merete Engell.

Hun fortæller, at alle i byen havde æsler, så der døde cirka 100 æsler om måneden.

– De blev bare smidt rundt omkring – for eksempel i floden. De udgjorde selvfølgelig en smittefare, så vi endte med at have et sanitetshold med seks fuldtidsansatte i gang med at begrave døde æsler.

Klinik kun for kvinder

Læger uden Grænsers indsats i Kerenek er fokuseret på kvinder og børn. Merete Engell fortæller, at kvinderne er i overtal, fordi mange mænd er forsvundet.

– Vi oprettede en kvindeklinik kun med kvindelige ansatte for gravide og fødende kvinder, hvor vi også tilbød hjælp omkring seksuelt overførte sygdomme, som de ofte havde fået i forbindelse med voldtægter. Det er jo tabu, og de er i den grad udsat for stigmatisering. En voldtaget kvinde, vi ville hjælpe sagde, at det var for sent. Hun var nødt til at forlade byen, fordi naboerne havde fundet ud af, at hun var blevet voldtaget.

Merete Engell oplevede også, at der strømmede nye flygtninge til byen.

– Selv om konflikten har kørt i næsten halvandet år, så skete der en eskalering af volden i de områder, der var de første, der blev overfaldet – og hvor landsbyerne ikke i første omgang var blevet brændt af. Så vi modtog 3.500 nye flygtninge, der havde valgt at forlade deres landsbyer.

Merete Engell holdt derfor møder med repræsentanter fra FN´s flygtningeorgan UNHCR og Den Afrikanske Unions fredsbevarende styrker for at sørge for, at de nye flygtninge blev registreret til maddistribution og nødhjælp.

– Alle landsbyer rundt omkring var blevet brændt ned. Du kunne ikke gå uden for byen og passe marker eller samle brænde. Mændene bliver dræbt og kvinderne voldtaget. Så de er 100 procent afhængige af hjælpen udefra. Men vi havde så meget styr på tingene, at vi ikke længere havde de meget underernærede børn. Så vores ernæringsprogram blev lukket ned, fordi børnene var i en god ernæringsmæssig tilstand. Men det kræver, at FN´s fødevareprogram, WFP, fortsætter maduddelingen, understreger Merete Engell.

Klar til at rykke ud til akutte kriser

Merete Engell er ansat et år på Læger uden Grænsers udrykningshold, der står parat til at rykke ud til akutte kriser.

– I princippet skulle vi have været i Asien efter tsunamien. Men projekterne i Darfur var så skrøbelige, at det ville ødelægge for meget, hvis vi blev trukket ud. Samtidig var der jo masser af erfarne frivillige, der meldte sig til at tage til Asien.

Efter et par ugers ferie skal hun af sted igen.

– Vi skal nok til Indonesien. Eller Congo, hvor der er problemer med en masse nye flygtninge. Eller tilbage til Sudan, hvor MSF planlægger at åbne nye projekter andre steder end Darfur og Sydsudan, fortæller Merete Engell.