13-07-2009low_44720.jpg

Cyklonen Aila har efterladt et spor af elendighed

To måneder efter cyklonen Ailas hærgen i det østlige Indien og i Bangladesh er de overlevende ikke længere på avisernes forsider. Men daglige oversvømmelser gør deres liv næsten umuligt.


Den humanitære hjælp til indbyggerne i Nord-24 Parganas i den indiske stat Vest Bengalen er fortsat påtrængende. Området er blandt de værst ramte områder af cyklonen Aila og Læger uden Grænser (MSF) fokuserer på at få hjælpen ud til indbyggerne i fjerntliggende landsbyer.


 


23-årig Usha Mondal peger på et hus, som er sunket dybt ned i flodvandet. Det ligger blot få meter fra den dæmning, hvor hun bor nu sammen med sin mand og hendes 5-årige søn i en midlertidig hytte lavet af spinkle bambuspinde og hvad de ellers kunne finde. Husets tag stikker op af mudrede vand som toppen af et isbjreg. Det er alt, hvad Usha har tilbage efter cyklonen.
 
Fortsat store behov
“Hvor længe kan vi klare at bo sådan?”, spørger Usha Mondal. “I mere end en måned har vi boet i mudder og stort set ingen hjælp fået. På et tidspunkt fik vi mad fra regeringen, men de seneste ti dage har vi ikke modtaget noget,” fortæller hun.


 


“Vi er landmænd, men alle rismarkerne står stadig under vand, og vi kan ikke arbejde i dem endnu, så vi er begyndt at fiske i stedet, men det giver os slet ikke mad nok til hele familien”, forklarer hun.


 


Med en billet i hånden slutter Usha sig til en kø af naboer, som venter på at modtage tæpper, vandrensningstabletter, sæbe og plastikpresenninger fra Læger uden Grænser.


 


Organisationen hjælper de omkring 15.000 mennesker, som bor i de hårdest ramte landsbyer i området. En af aktiviteterne er at undervise i, hvordan man kan bruge plastikpresenninger til at indsamle regnvand, og hvordan man kan lagre og rense vandet.


 


“Vi fokuserer vores hjælp til de mest isolerede områder, hvor behovene er størst. Selv om hjælpen umiddelbart efter cyklonen var god, så er der fortsat steder, hvor hele familier bor under et stykke plastic,” forklarer Læger uden Grænsers projektkoordinator Rivkah van Barneveld.



Livet er sat på stand by
Landsbyboerne er tvunget til at opholde sig i overfyldte midlertidige lejre, hvor de er ude af stand til at genoptage et normalt liv. Risikoen for sygdomsudbrud er høj på grund af de dårlige hygiejniske forhold og urent vand. Når monsunen kommer, vil livsbetingelserne blive forværret væsentligt.


 


Læger uden Grænser har etableret et særligt system, som kan overvåge og kontrollere potentielle sygdomsudbrud. Vores læger og sygeplejersker overvåger sundhedstilstanden i landsbyer og holder for eksempel øje med udbrud af malaria, diarré, mæslinger eller kolera.


De langsigtede konsekvenser af katastrofen vil sandsynligvis vil store.


 


”Hver dag er en kamp for overlevelse. En kamp som tager alle vores kræfter. Vi har slet ikke mulighed for at lægge nogen planer,” fortæller Usha Mondal.


 


“Det her er min landsby, og jeg vil nødig forlade den, men vi kan ikke holde til at leve på denne måde længere. Jeg har to børn at forsørge. Hvis tingene ikke snart bliver bedre, vil vi blive nødt til at gå til Calcutta og håbe, at vi kan finde arbejde der.”


 


/mdo