988_low_7422.jpg

Chagas: En af Bolivias dødeligste sygdomme


af Isabel Leal og Olga Ruiz

To unge mænd med en lommelygte, en metalpind og et par små æsker leder igennem hver eneste af de 72 huse i San Simón på jagt efter insekter. Mændene kaldes “vinchuqueros”. Vinchucas er det lokale navn for insektet, som spreder Chagas sygdommen. De to jægere arbejder for Læger uden Grænser i kampen mod en af Bolivias dødeligste sygdom.

Vinchucas bliver cirka 5 cm lange. De klatrer højt langs væggene indendørs. Derfra hopper de, og svæveflyver ned for så at lande på et sovende barns arm. Insekterne bider hul i huden og spreder derefter sin afføring. Når ofret uvidende klør på såret, føres bittesmå parasitter ind i blodet. Parasitterne kan findes i blodet i flere år, inden sygdommen viser sig – nogle gange først 10-15 år senere.

Félix, Raúl og Jesús, teamets tredje medlem, er alle Guaranier – en folkegruppe som udgør en tredjedel af befolkningen i området. Disse vinchuqueros må ind imellem vandre op til syv timer for at nå frem til et hus, som de så gennemsøger i alle hjørner. De leder i madforråd, i brændestakker og i baghaver på jagt efter den dødelige insekt. Overalt følges de af børn.

– De er vores medhjælpere, siger Félix.

Læger uden Grænsers program for at forebygge og behandle Chagas blev oprettet for et år siden i Entre Ríos, i O´Connor-provinsen i det sydlige Bolivia. I dette område plager sygdommen 30 procent af alle børn under 14 år.

Programmets forebyggende del er en metodisk jagt efter insektet. Teamet spejder i værelsernes loft, væggene og gulve. De gennemsøger madforråd, senge, garderober, sprækker og revner i lervæggene. Derefter sprøjter de området for at sikre, at alle de insekter der har gemt sig, bliver udryddet. Som en forebyggende foranstaltning i kampen mod Chagas, tæller de også antallet af børn under 15 år i hver husstand.

Programmets anden del er at behandle sygdommen. For at behandlingen skal være effektiv, er det nødvendigt at insekterne udryddes helt. En behandlet patient kan smittes igen, hvis det lykkes for insekterne at vende tilbage. Problemet er, at der ikke findes en effektiv medicin mod Chagas. Odds´ene, selv om små, er trods alt til patientens fordel. I kampen mod Chagas er det lige så vigtigt at udrydde insekterne, som det er at behandle patienterne.

– Vi har brug for den ene, lige så vel som den anden, fortæller Francisco Román, feltkoordinator i Entre Rios. Eftersom behandlingen ikke er en vaccine, kan et barn smittes igen samme aften, når det sover. Derfor er det meget vigtigt, at vi hele tiden leder efter smittespredere (insekterne) og derefter følger op med en passende behandling.

– Børnenes chance for at blive raske er kun 60-80 procent. Når de bliver ældre, vokser medicinernes bivirkninger, samtidigt som deres effekt forringes, siger doktor Fernando Parreño, projektets børnelæge.

Bolivia er indehaver af den lidet smigrende rekord for Chagas-infektioner i Latinamerika. Sygdommen er almindelig i 60 procent af landet, hvilket indebærer at halvdelen befolkningen – cirka 3,5 millioner mennesker – befinder sig i risikozonen. Det siges, at Chagas er den fjerde hyppigste sygdom i Bolivia og årsag til 13 procent af alle dødsfald i landet.

I den vestlige verden ville sådanne tal for længe siden have fået medicinalfirmaerne til at udvikle en medicin, eller i hvert fald en effektiv behandling, eller en vaccine. Men det er stadig ikke tilfældet, og måske en af grundene til, at Chagas også kaldes for en “fattigmandssygdom”. Derfor findes der – efter 30 år – kun én behandlingsmetode. Den er dog allerede forældet, og man ved meget lidt om dens bivirkninger, resistens og hvordan den virker med andre mediciner.

De første symptomer er ikke alvorlige – træthed og mavepine. Men smittede personer bliver efterhånden alt mere udmattede og til sidst kan de ikke arbejde, fodre op heste eller udføre den enkleste sysle. Hjertefejl er den hyppigste dødsårsagen.

Da Læger uden Grænser kom til Entre Rios for ét år siden, var 19 procent af befolkningen smittede med Chagas. Situationen var så alvorlig, at det vigtigste var at udrydde insektet.

– Der var ingen idé i at begynde at behandle patienterne. Men takket være et statsligt program, har vi kunnet desinficere og reparere hvert enkelt hus, og dermed formindske smitterisikoen betydeligt, siger Román.

Ved at tætne revner i huset og reparere taget, kan man gøre det vanskeligt for insekterne at gemme sig. Antallet af insekter viser om et samfund er fri fra vinchucas. Først når man har reduceret antallet af smittede til 3 procent af befolkningen, kan man begynde behandle patienter. Begynder man tidligere, er risikoen stor for at patienterne smittes igen. Børn under 14 år er mest modtagelige for behandling, men i nuværende tidspunkt er Læger uden Grænser den eneste organisation som behandler dem.

De lokale samfund besøges et ad gangen, og Læger uden Grænser har allerede besøget seks af de mest befolkede områder rundt omrking Entre Ríos. Målet er at behandle 2.000 børn på tre år, og at besøge 103 samfund i O´Connor området. Projektet startede i september 2003 og er planlagt at fortsætte frem til september 2005.

Behandlingen er tidskrævende. Først må børnene give en blodprøve, som siden skal testes.

– Filterpapir har gjort prøvetagning betydeligt enklere, nu kan vi indsamle store mængder blodprøver, også i landsbyområderne, fortæller feltkoordinatoren.

Når resultaterne fra laboratorie- prøverne er klar, besøger Læger uden Grænser de forældre, hvis barn har testet positivt – 606 børn i dette samfund alene – og tilbyder gratis behandling. Hvis ikke Læger uden Grænser betalte for medicinerne, ville de berørte familier være nødt til at købe medicin for 300 kr. per barn. Selv for de familier, som har mulighed for at komme til et apotek, er det en enorm udgift.

Læger uden Grænser stiller kun ét krav til de patienter, som vil deltage i programmet. De skal færdiggøre hele behandlingen.

– Uanset det, falder cirka 3 procent af patienterne fra. De flytter, eller glemmer helt enkelt at tage tabletterne, tilføjer feltkoordinatoren.

I Buenavista skolen venter der allerede en gruppe børn på besøget fra Læger uden Grænser. Børnelæge Fernando Parreno hilser på hver patient og spørger, hvad de hededr. Derefter får patienten en lille pose med sit navn på. Posen indeholder tabletter som er delt i fire deler, og medicinen skal tages gennem en uges tid. Patienterne tager to ¼-tabletter om dagen, hvilket betyder, at Parreno må dele tabletterne, så det er nemmere for barnet at tage dem.

Behandlingen er kompliceret, og selvom hovedparten af patienterne er børn, er der aldrig blevet udviklet nogen barnetilpasset variant af medicinen, for eksempel i en flydende form, forklarer Fernando Parreno.

Der er en udpræget mangel på kendskab til Chagas – information, der burde være tilgængelig med tanke på, hvor længe sygdommen har været kendt. For eksempel, hvor lang tid skal en behandling vare? Eftersom der ikke findes nogle studier på det, har Læger uden Grænser besluttet sig at behandle sine patienter over 60 dage, selvom sygehuset San Juan de Dios i Tarija – der er banebrydende inden for forskning af sygdomme som overføres fra mor til barn – giver kun én måneds behandling til nyfødte børn.

Et yderligere argument for flere studier er, at ingen ved, hvor mange patienter der procentuelt set smittes igen. Læger uden Grænser opbevarer dog 600 prøver, som er tilgængelige for alle laboratorier, der vil tage kampen op mod sygdommen og undersøge, hvor udbredt den er hos børn under 14 år.

– Jeg tror ikke at nogen tidligere har indsamlet så mange prøver, siger Román fra sygehuset i Entre Ríos. Vi vil påvirke myndighederne, og få dem til at se Chagas som et alvorligt sundhedsproblem i Bolivia.

Læge-teamet fra Læger uden Grænser tager ekstra hensyn til sine små patienter, og holder et vågent øje med dem for at se om de reagerer negativt på behandlingen. For et par dage siden kørte de med Grecia, en Guarani-pige, ad den slingrende vej fra Entre Rios til Tarija. Rejsen til sygehuset varede tre timer med Læger uden Grænsers 4-hjulstrukne jeep. Grecias hud havde reageret på behandlingen og hun havde fået en slags brandskader. Reaktionen kom som en overraskelse for teamet.

– Hun har det godt nu. Det er første gang en patient har reageret på den her måde, men det betyder, at vi må være meget forsigtige, siger Parreno.

Læger uden Grænser har også prøvet at øge kendskabet til Chagas i samfundet ved brug af radioreklamer. Radioindslag er udformede som små, to-tre minutter lange teaterstykker, der informerer om sygdommen, hvordan man beskytter sig, og om hvordan man får behandling. Skuespillerne taler den lokale dialekt og spiller to naboer der møder hinanden. Den ene af naboerne siger, at hun burde lade sine børn testes, hvis hun ikke vil have at de “skal blive trætte og dø,” når de bliver ældre.

Børn er mest modtagelige for informationen. Senor Reinaldo, fra San Simon, siger at børn spiller en vigtig rolle når det gælder at udrydde vinchuca.

– De plukker insekterne, vrider deres hoved af og fodrer hønsene med dem.

Men han erkender også, at han ikke selv viste hvor farlige insekterne er.

– Jeg tror, at min far døde af Chagas, siger han. Han fik et hjerteanfald.

Og præcis som hans far, er mange døde uden at de pårørende har vidst hvorfor. Nu ved folk hvorfor, men for de flestes vedkommende findes der stadig ikke nogen effektiv behandling.