Læge Vibeke Brix Christensen fra Læger uden Grænser.

”Børn er ikke små voksne”

Læger uden Grænser har siden 2009 samarbejdet med Københavns Universitet om forskningsprojektet TreatFood, der kan revolutionere behandlingen af børn med moderat underernæring – en lidelse der hvert år rammer 36 millioner børn. Læge Vibeke Brix Christensen, der fik ideen til projektet på en udsendelse i Sudan, har besøgt Burkina Faso, hvor forsøgene er i fuld gang.

Turen fra Ougadougu til Yako tager flere timer i bil på støvede veje i det røde lerede landskab. Det er svært, at forestille sig hvordan nogen kan leve her. Lige nu er det sultsæson. Det kalder man perioden mellem sidste års høst er sluppet op, til de nye afgrøder kommer i hus. For Vibeke Brix Christensen er det første møde med det forskningsprojekt, som startede som en ide for mange år siden, mens hun var udsendt med Læger uden Grænser.
 
”Jeg har efterhånden hørt utroligt meget om det, men det gav virkelig et sus i maven at se det for første gang. Det var fantastisk at mærke stemningen. Jeg er simpelthen så stolt”, fortæller Vibeke Brix Christensen.
 
Forskningsprojektet, der foregår i det Vestafrikanske land Burkina Faso, hedder TreatFood, og her er hovedpersonerne børn i alderen fra seks til 24 måneder. De næste 12 måneder skal i alt 1.608 af dem afprøve forskellige behandlinger for moderat underernæring – en type af underernæring, der ikke er direkte livstruende, men som kan hæmme børns udvikling, giver varige skader på organer og hjerne, og som øger risikoen for sygdomme som malaria og lungebetændelse. På verdensplan lider omkring 165 millioner børn af underernæring og tre en halv millioner børn dør hvert år af det. 
 
”Mit håb er, at vi begynder at tage mere ernæring alvorligt. At når vi giver nødhjælp, så tager vi højde for, at børn ikke bare er små voksne, men at de har særlige behov, hvis de skal udvikle sig og have en lys fremtid, ” siger Vibeke Brix Christensen.
 

Det bedste OG billigste

Projektet er et samarbejde mellem Læger uden Grænser, Københavns Universitet og en lokalforankret NGO, Alima. Forskerne, heriblandt fire Ph.d.-studerende, fra både Danmark og Burkina Faso skal over et år afprøve 12 forskellige såkaldte ernæringsprodukter. Produkterne er delt ind i to grupper – enten pulverbaseret på majs og soja, som er det man typisk giver ved store fødevareuddelinger, eller en gruppe der er baseret på jordnøddepasta, som er hovedingrediensen i den behandling, man giver de børn, der er så svært underernærede, at de risikerer at dø af det.
 
”Vi skal finde både det bedste og det billigste produkt. Vi kunne godt give dem den dyre behandling til de svært underernærede børn, men vi ved også, at kun tre procent af dem rent faktisk får den behandling i dag. Derfor er der brug for et godt og billigt alternativ, ” forklarer Vibeke Brix Christensen.
 

Romantiske film i venteværelset

Med over 1.600 børn i projektet vrimler det med liv i de fem sundhedscentre, der deltager i forsøgene. Mødrene, der kommer fra landsbyer op til 15 km væk, hviler benene i venteværelset, mens de spiser et måltid mad. Flere har svært ved at løsrive sig fra de romantiske film, der kører på et TV i venteværelset, når de bliver kaldt ind med deres børn. Børnene, der er udvalgt af lokale sundhedsarbejdere i landsbyerne, skal på deres første besøg igennem en række prøver, der kortlægger deres sundhedstilstand. 
 
Stemningen er god, selvom lydbilledet også bærer præg gråd og skrig af de obligatoriske blodprøver. Sammen med måling af vægt, højde og spytprøver skal de være med til at fastslå børnenes udvikling og kropssammensætning.
 
”Størrelsen på skjoldbruskkirtlen har vist sig at være en rigtig god indikator for immunforsvaret. Og derudover laver vi en række motoriske tests, der viser om de følger en naturlig udvikling” fortæller Vibeke Brix Christensen.
 
Når prøverne er overstået, bliver mødre og børn sendt hjem med den berigede mad, der skal testes de næste 14. dage. I tre måneder kommer de tilbage hver anden uge efter nye forsyninger og yderligere test. 
 

De skal tage den rigtige type vægt på

Det er ikke til at se på det lille armbånd, der mest af alt ligner et lille rødt digitalur, at det rummer avanceret elektronik, til at måle børns aktivitetsniveau. Men det såkaldte accelerometer, der over en uge registrer bevægelse for alle børn, der deltager i projektet, er med til at sikre, at resultaterne er langsigtede.
 
”Det afgørende er, at de tager den rigtige type vægt på – det skal være muskelmasse og ikke bare fedt. Det er meningen, at børnene også skal være aktive og udvikle deres motorik, ” forklarer Vibeke Brix Christensen.
 
Studiet følger også børnene i tre måneder, efter den egentlige test af den berigede mad er afsluttet, for at sikre at det rigtige ernæringsprodukt også hjælper børnene på lidt længere sigt. For der er brug for at tænke langsigtet, når man har som ambition at hjælpe de 36 millioner børn, der lider af moderat underernæring.
 
”Det stikker i hjertet, at det her problem overhovedet eksisterer. Hvis verden var bare lidt mere retfærdig, så var det slet ikke nødvendigt at forske i det her, ” siger Vibeke Brix Christensen.
 

Stort potentiale

Først til februar er projektet afsluttet i Burkina Faso. Derefter fortsætter arbejdet i København med at analysere data. Vibeke Brix Christensen håber at resultaterne kan have konsekvenser for den måde man behandler moderat underernærede børn i fremtiden.
 
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, siger at, den venter i spænding på resultaterne fra Treatfood. Hvis projektet holder samme høje standard, som Vibeke Brix Christensen var vidne til under sit besøg, så er der håb for den fremtidige behandling. På sigt kan det betyder at den fødevarehjælp man giver i dag bliver tilpasset børnenes behov. Derfor er der heller ikke tvivl hos hende, når man spørger til hvorfor Treatfood-projektet er så vigtigt.
 
”Fordi vi kan ændre børnenes fremtid. Vi kan være med til at hjælpe landene på fode og sikre, at de her børn også har en lys fremtid. De skal ikke bare overleve. De skal have mulighed for at udvikle sig, ” siger Vibeke Brix Christensen.