Skudt i hovedet på vej mod sikkerhed: ”Utroligt at hun er i live”

Det er en voldsom virkelighed, som vores udsendte står overfor i Bangladesh. Især når det går ud over de mest sårbare – børnene. Vores læge Ian fortæller her om to piger, som blev ramt af vildfarne kugler under deres flugt fra nabolandet Myanmar.

Læger uden Grænsers læge Ian tilser en syg patient i Bangladesh.

”Hun så ikke soldaten, som affyrede skuddet.

Hendes far forsøgte at flygte ud af landsbyen med datteren i armene – hun hang med armene rundt om halsen på sin far.

Kuglen knuste sig vej igennem hendes højre underarm og ramte faren i hovedet. Han blev dræbt på stedet.Den lille pige fortalte os ikke meget mere. Hun havde krydset grænsen fra Myanmar til Bangladesh med sin mor og lillebror.

Hendes arm var så kvæstet, at vi ikke kunne behandle hende på vores klinik i Kutupalong, og hun blev derfor henvist til et hospital et par timers kørsel nordpå. Her kunne kirurgerne operere hendes skader i armen.

Jeg tilså hende, da hun vendte tilbage til vores klinik med armen i gips. Hun kunne ikke strække sine fingre ud, fordi senerne i hendes underarm var blevet ødelagt af kuglen.

Flere end 700.000 børn og voksne er flygtet til Bangladesh

Bangladesh

Vi er massivt til stede og har over 2.000 læger, sygeplejersker og jordemødre til at hjælpe.

En lille pige er blevet operereret i sin arm i Bangladesh

Den lille piges underarm blev ødelagt af den kugle, som dræbte hendes far. Men efter flere operationer kan hun nu bevæge sine fingre igen. © Ian Cross/Læger uden Grænser

Efter en måned var hun klar til en ny operation for at få rekonstrueret sine sener.

Bagefter kom hun til mig i klinikken – stolt af at vise mig resultatet. Nu kunne hun vippe med fingrene. Hun var glad. Hendes mor var så taknemmelig for den behandling, pigen havde fået, at hun bad os fortælle omverdenen om, hvad der var sket med hendes datter.

Få centimeter fra hjernen

Hvordan kan du blive skudt gennem øjet og stadig være i live? Denne lille pige så heller ikke, hvem der skød hende:

Øjet på den lille pige er skudt i stykker. Hun får behandling af Læger uden Grænser
Øjet på den lille pige er skudt i stykker. © Ian Cross/Læger uden Grænser

Kuglen gik ind i hendes kranie lige foran øret. Kuglen fløj videre gennem hendes øje og fortsatte ud ved hendes næse. Øjet var fuldstændig ødelagt.

Kirurgerne reparerede et hul på over to centimeter mellem hendes øjenhule og hjerne. Synet på det andet øje er normalt.

Selvom hun var uheldig at blive skudt, er hun utrolig heldig at være i live.

Det lykkedes for disse to små piger at flygte til Bangladesh og modtage fantastisk pleje.

Men hvor mange flere døde, før de slap ud af Myanmar?”

Sådan hjælper vi i Bangladesh

  • Flere end 620.000 mennesker er siden slutningen af august flygtet ind over grænsen til Bangladesh fra Myanmar. De er flygtet fra vold og overgreb.
  • Vi har behandlet flere end 62.000 patienter siden slutningen af august.
  • Vores over 800 nationale og internationale medarbejdere redder liv på 15 klinikker og to mobile klinikker tæt på grænsen til Myanmar.
  • Vi bygger også toiletter, graver brønde og sørger for rent drikkevand til de mange mennesker på flugt.

Historier fra vores udsendte

Læger uden Grænser (MSF) driver en klinik for børn i flygtningeljren Moria på Lesbos i Grækenland

Mie Terkelsen

Grækenland

Dansk sygeplejerske på Lesbos: Børnene vil ikke leve mere

Læs mere
Syrien

Krigen i Syrien: Kvinden bag ”The Cave”

Læs mere
Underernæret baby hjulpet af Læger uden Grænser på børnehospital i Nigeria

Cæcilie Borg Hjelt

Nigeria

Jeg får et chok, da jeg ser hende”

Læs mere
Sygeplejersken Mie behandler et barn på Lesbos

Mie på Lesbos

Læs mere

Mie Terkelsen

Grækenland

Moria: Flere børn risikerer at miste livet

Læs mere
DR Congo

”Alle kvinder i verden fortjener den bedste fødselshjælp”

Læs mere
Grækenland

”Jeg tror, at jeg skal dø nu,” siger hun til sin far

Læs mere

Kjeld Kromand

Grækenland

Kjeld på Lesbos: “Jeg får lyst til at give dem et kram”

Læs mere

Astrid Opstrup

DR Congo

Ny ebola-behandling: “Vi kan undgå, at børn som Alpha dør.”

Læs mere

Mads Geisler

Yemen

Vores danske læge: ”Nye kampe i Yemen er katastrofale for civile”

Læs mere
Bangladesh

“Børn dør af kroniske sygdomme, fordi medicinen ikke er tilgængelig”

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

Ti år lang konflikt koster stadig liv

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

“Helt mirakuløst spiser hun af det med det samme.”

Læs mere
Yemen

”Vores hold arbejder døgnet rundt”

Læs mere

Heidi Strømsholt

DR Congo

“Børn bør ikke dø af mæslinger”

Læs mere

Mikkel Carlsen

Tchad

”Tænk engang, hvor lidt der skulle til”

Læs mere