Nu ved jeg, hvad det vil sige at være flygtning
Vores sygeplejerske Nikoline Sarsgaard Klausen fortæller om sin hverdag i flygtningelejren i Maban i Sydsudan, hvor hun arbejder.
Lige nu befinder jeg mig i den store flygtningelejr i det nordøstlige Sydsudan. I de knap to måneder, jeg har været her i Maban, har jeg virkelig fået syn for, hvad det egentlig vil sige at leve som flygtning. At leve under kummerlige forhold og mangel på helt basale levevilkår såsom mad og sikkerhed – det er hverdagen for de fleste flygtninge her i vores område.
Lejren, jeg befinder mig i, grænser op til Sudan og Etiopien, og det er herfra, at de knap 56.000 flygtninge er flygtet fra. Folk er primært flygtet fra deres hjemstavn på grund af voldsomme uroligheder. Folk lever på må og få i lokale hytter samt telte doneret af FN og forskellige nødhjælpsorganisationer.
Vi yder lige nu akutte sundhedsydelser til den store population i lejren samt lokalbefolkningen, som ud over det store antal flygtninge tæller knap 17.000 mennesker. Hos Læger uden Grænser skelner vi ikke mellem, hvem vi yder nødhjælp og sundhedshjælp til.
Arbejdsuge på over 70 timer
Jeg og mine 14 internationale kollegaer knokler dagligt med at drive vores tre sundhedsposter og vores store klinik inde i lejren. For at gøre det muligt at drive alle vores aktiviteter har vi alle en arbejdsuge på over 70 timer. Alligevel kan vi på ingen måde holde alle vores aktiviteter i gang uden hjælp fra vores knap 300 nationale ansatte.
Det medicinske team af internationalt ansatte tæller lige nu vores medicinske leder, tre læger, to sygeplejersker, en farmaceut samt en lægeassistent. Resten af det internationale team består af logistik og administration/HR.
Jeg har ansvaret for at lede og udvikle vores tre sundhedsposter, så jeg kører hver dag ud til de respektive poster og superviserer og underviser vores ansatte derude samt ugentlig indrapportering af data. Desuden er jeg med til at dække vores aften- og nattevagter på vores store klinik, det vil sige en vagt på 14 timer en gang om ugen. Så jobbet som sygeplejerske i felten af alsidig. Det er sjovt, men til tider også benhårdt.
Boom i underernærede børn
Det gør ondt at se, at størstedelen af de mange familier her ikke har mulighed for at forsørge deres familier. Lige nu ser vi et kæmpe boom i underernærede børn både i i sundhedsposterne samt i vores store klinik. Vi har i øjeblikket 450 moderat underernærede børn i vores ambulatorium. Her kommer børn til kontrol en gang om ugen og får udleveret Plumpy Nut, som er en nærende nøddepasta. Vi kan desværre kun tage os af de børn, der er hårdest ramt, selv om vi ved, at der er mange flere børn ude i lejren, som har behov for behandling.
De sværest underernærede børn bliver indlagt på vores store klinik. Tvillingerne Hassan og Hussein på halvandet år blev indlagt hos os for knap fire uger siden. De er et klassisk eksempel på børn, som alt for sent kommer i behandling. Deres indlæggelsesvægt var henholdsvis 4,1 kilo og 4,4 kilo. Det svarer til en stor, nyfødt baby i Danmark. Forskellen er, at de som nævnt er halvandet år gamle og efter danske forhold burde have en gennemsnitsvægt på ca. 11 kilo.
