Kristoffer-malaria-drcongo.jpg

”Næste morgen var de to børn stadig i live”

Malaria dræber et barn hvert andet minut – men en simpel test og hurtig behandling kan redde liv. Her fortæller vores læge Kristoffer om kampen for at redde to dødssyge børn i DR Congos jungle.

”En dag modtog vi to børn, som var alvorligt syge af malaria. Den ene var en 10-årig pige, der hed Espoir. Den anden var en dreng på to-tre år.

Pigen havde det lidt fraværende ansigtsudtryk, som jeg har fundet karakteristisk for malaria-ramte. Hun var bleg og afkræftet, men kunne stadig selv holde sig oprejst.

Drengen måtte vi bære. Han var angst, meget bleg og trak vejret hurtigt og besværet. Men han var stadig ved bevidsthed.

Mudder og regn på vej til hospitalet

Hvis vi har mistanke om malaria, udfører vi på stedet en hurtig og simpel test, som med stor sikkerhed giver diagnosen. Begge var positive.

Jeg var klar over, at drengen risikerede at miste livet, hvis vi ikke kunne nå frem til hospitalet i byen Masisi samme aften. Det er det eneste sted i området, hvor vi har mulighed for at give blodtransfusion.

Vi kom af sted i landcruiseren i rimelig god tid, men blev ramt af en række mindre uheld og kørte fast i mudderet flere gange.

Det kan være en stor udfordring at komme frem på vejene i DR Congo - selv med en firehjulstrækker.

Det kan være en stor udfordring at komme frem på vejene i DR Congo – selv med en firehjulstrækker. Natacha Buhler/Læger uden Grænser

Espoir sad stille, mens den lille dreng hev efter vejret.

Regndråber begyndte at lande på forruden, og da regnen for alvor satte ind, blev det klart, at vi ikke kunne nå til Masisi den aften.

Derfor bekæmper vi malaria:

  • Hvert andet minut dør et barn af malaria (WHO).
  • 90 procent af alle dødsfald sker i Afrika (WHO).
  • I 2015 behandlede vi flere end 2,2 millioner patienter for malaria.

Ilt-maskine som livline

Da vi ankom til landsbyen Nyabiondo var mørket ved at falde på. Vi kørte direkte til sundhedscentret med patienterne.

Som det første undersøgte vi koncentrationen af hæmoglobin i blodet og fandt ekstremt lave værdier hos begge. Hæmoglobins funktion er at transportere ilt rundt i blodet fra lungerne og ud i vævene.

Jeg bad personalet om at sætte gang i den benzindrevne el-generator, som er sundhedscentrets eneste strømkilde, og som normalt kun er tændt under akutte operationer.

Nu kunne vi tænde for en ilt-koncentrator, som kan levere op til fem liter ilt per minut. Jeg valgte at give al den tilgængelige ilt til drengen.

Kristoffer Vogler var udsendt til DR Congo i et halvt år.

Kristoffer Vogler var udsendt til DR Congo i over ni måneder. © Læger uden Grænser

Børnene får malaria-medicin

Ilt-tilskuddet hjalp mærkbart på hans tilstand. Jeg valgte derfor undtagelsesvis at holde generatoren i gang hele natten for at give ham en chance.

Begge patienter fik samtidig den nødvendige medicinske behandling for malaria.

I lyset fra vores telefoner gik vi tilbage til basen og overlod resten af behandlingen til vagtholdet på sundhedscentret.

Næste morgen var de to børn stadig i live. Vi gjorde bilerne klar, koblede drengen fra ilten og kørte af sted.

Vi når hospitalet i tide

Det eneste, vi nu kunne gøre, var at krydse fingrene og håbe på det bedste i løbet af den halvanden time, køreturen ville vare.

En halv times tid før ankomsten til Masisi, fik vi radiokontakt med hospitalet. Jeg tog kontakt til skadestuen og beskrev de patienter, vi havde med os. Jeg bad personalet om at sørge for adgang til blodbanken.

Vi var heldige ikke at blive ramt af forhindringer. Vi kørte ikke fast i mudderhuller og nåede derfor frem til hospitalet uden forsinkelse. Begge patienter kom straks i behandling, da vi ankom.

Lykkeligvis kunne vi selv et par uger senere bringe de to børn tilbage til byen ved floden, nu uden malariaparasitter i blodet.”

Kristoffer Vogler var udsendt til DR Congo i 2013, hvor han kørte med mobile klinikker i den østlige del af landet. Han har siden da været udsendt til Nepal og Liberia. 

Historier fra vores udsendte

Læger uden Grænser (MSF) driver en klinik for børn i flygtningeljren Moria på Lesbos i Grækenland

Mie Terkelsen

Grækenland

Dansk sygeplejerske på Lesbos: Børnene vil ikke leve mere

Læs mere
Syrien

Krigen i Syrien: Kvinden bag ”The Cave”

Læs mere
Underernæret baby hjulpet af Læger uden Grænser på børnehospital i Nigeria

Cæcilie Borg Hjelt

Nigeria

Jeg får et chok, da jeg ser hende”

Læs mere
Sygeplejersken Mie behandler et barn på Lesbos

Mie på Lesbos

Læs mere

Mie Terkelsen

Grækenland

Moria: Flere børn risikerer at miste livet

Læs mere
DR Congo

”Alle kvinder i verden fortjener den bedste fødselshjælp”

Læs mere
Grækenland

”Jeg tror, at jeg skal dø nu,” siger hun til sin far

Læs mere

Kjeld Kromand

Grækenland

Kjeld på Lesbos: “Jeg får lyst til at give dem et kram”

Læs mere

Astrid Opstrup

DR Congo

Ny ebola-behandling: “Vi kan undgå, at børn som Alpha dør.”

Læs mere

Mads Geisler

Yemen

Vores danske læge: ”Nye kampe i Yemen er katastrofale for civile”

Læs mere
Bangladesh

“Børn dør af kroniske sygdomme, fordi medicinen ikke er tilgængelig”

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

Ti år lang konflikt koster stadig liv

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

“Helt mirakuløst spiser hun af det med det samme.”

Læs mere
Yemen

”Vores hold arbejder døgnet rundt”

Læs mere

Heidi Strømsholt

DR Congo

“Børn bør ikke dø af mæslinger”

Læs mere

Mikkel Carlsen

Tchad

”Tænk engang, hvor lidt der skulle til”

Læs mere