Når bomberne falder, føder kvinderne for tidligt

Bomber og stress får kvinder i Syrien til at føde alt for tidligt. Det oplevede både en sygeplejerske og en jordemoder, mens de var udsendt til det borgerkrigshærgede land. Men selv om det at føde kan være livstruende i Syrien, er fødsler samtidig også et lille glimt af normalitet i kaos.

Voldsomme oplevelser kan sætte fødsler for tidligt i gang. Det oplevede sygeplejerske Adriana Kleivan, som udsendt til Syrien, på nærmeste hold, da en markedsplads i en nabolandsby blev bombet.   ”Vi fik fire kvinder ind, der var gået i fødsel for tidligt. Tre af fødslerne kunne vi ikke stoppe. Kvinderne lå på rad og række – og vi måtte nærmest gribe børnene. To af børnene blev født to måneder for tidligt. Et af dem blev født to-og-en-halv-måned for tidligt, og var dødt ved fødslen, men vi det genoplivet og overført til Tyrkiet. Og det overlevede, ” fortæller Adriana Kleivan om en oplevelse, hun havde i begyndelsen af året.  

Også jordemoder Amanda Godballe, der var udsendt til Syrien i marts og april i år oplevede, at kvinder gik for tidligt i fødsel på grund af voldsomme oplevelser.   ”Jeg synes, vi så mange, der psykisk var stresset rigtig, rigtig meget. De er flygtet, eller deres mænd og sønner deltager i borgerkrigen, og deres krop kan ikke finde ud af at holde på en graviditet,” siger Amanda Godballe.

Mange kejsersnit

Et andet problem, som krigen har skabt for gravide kvinder, er at Syrien inden krigen havde et sundhedsvæsen af høj kvalitet, og det betød, at det mest almindelige sted at føde var på hospitalet. og også at kejsersnit var en forholdsvis almindelig måde at føde på.

En WHO-rapport fra 2010 viser, at 15 procent af alle fødende kvinder i Syrien fik kejsersnit i 2002. I Danmark var det samme tal 21, 4 i 2007.  Men med et kollapset sundhedsvæsen har den høje andel af kejsersnit fået en bagside, for når en kvinde fået to kejsersnit, så bliver det farligt at føde almindeligt. I Danmark frarådes det ligefrem, hvis man har fået to kejsersnit.

”De forsøger at føde derhjemme, men så sprænger livmoderen og så forbløder de,” fortæller Adriana Kleivan.  

Derudover betyder det sammenbrudte sundhedssystem også, at kvinder ikke længere kan gå til regelmæssige graviditetsundersøgelser og få tjekket, at fostret vokser som det skal, at kvindens blodtryk ikke er for højt eller om der er tegn på svangerskabsforgiftning.  

”Noget så basalt – og normalt så lykkelig en begivenhed – som at få et barn, bliver pludselig en belastning. Jeg så unge kvinder, hvis mænd var døde, som havde søgt tilflugt i en intern flygtningelejr. Det kan være en ret chokerende oplevelse at have et spædbarn i en lejr, hvor man sover direkte på tæpper på jorden. Og vi så mange for tidligt fødte nyfødte, som fik voldsomme lungebetændelser. Og det er også svært for moren, hvis hun for eksempel er blevet syet efter fødslen at undgå infektioner i en flygtningelejr. Dem så vi også mange af,” siger Adrian Kleivan.  

Men midt i de gruopvækkende historier, findes det mest normale og livsbekræftende også netop i fødslerne.  

”Man ser et glimt af normalitet. Livet stopper ikke. Og ligegyldigt hvor traumatiserende situationen er, er det at få et barn også altid en glæde og lykke i midt i al kaosset,” siger Adriana Kleivan.  

Læger uden Grænser har assisteret ved 1.428 fødsler i Syrien.