Livet efter ebola: ”Det er svært ikke at blive berørt”

Berit Hansen er udsendt på vores nye klinik for overlevende efter ebola i Guineas hovedstad, Conakry. Både ansatte og patienter har haft sygdommen tæt inde på livet, og historierne er hjerteskærende, fortæller den 31-årige læge.

Featured image

Kun to uger er gået. På en måde har jeg fornemmelsen af, at jeg ankom i går, fordi tiden flyver af sted, men på den anden side er der sket så enormt mange ting. Det er svært at forstå.

Mit team består af to læger samt de to bedårende sygeplejersker Amidou, nok verdens mindste mand, og Adele, en lille kuglerund kvinde med et kæmpe smil og som er klinisk knivskarp. I virkeligheden skulle hun være blevet læge.

Alle fire har arbejdet for Læger uden Grænser under ebola-epidemien, og de har en kæmpe viden om sygdommen, hvilket er fantastisk, og de lærer mig dagligt ting.

Berit Hansen sammen med kollegerne på ebola-klinikken i Conakry.

Berit Hansen sammen med kollegaerne på Læger uden Grænsers klinik for mennesker, der har overlevet ebola.

Mistede sin forlovede

Det er et fantastisk team. De hungrer efter ny viden og elsker al undervisning, og de vil vildt gerne alt muligt, hvis bare dagen havde mere end 24 timer.

Jeg har prøvet at eliminere ”the white factor” blandt os ved at få kontor sammen med dem, dele min computer med dem, og vi spiser sammen.

Det er selvfølgelig op til hver udsendt, hvordan man vil arbejde med sit team, men jeg synes, det er så vigtigt, at vi arbejder sammen og kender hinanden. 

Alle fire har være berørt af ebola i vennekredsen og familien, og jeg synes nogle gange, at det er hårdt at høre deres historier om, hvor mange familiemedlemmer de har mistet.

Det er svært ikke at blive berørt, når lille Amidous tårer triller, når han fortæller, at han mistede sin forlovede for 10 måneder siden. 

Berit Hansens kollega behandler en patient for stærke ledsmerter i Guinea.

Læge Marie Claire behandler en ung mand, som har overlevet ebola, for stærke ledsmerter og kronisk bihuleinfektion.

Psykologer på hospitalet for overlevende efter ebola i Guinea.

Psykologerne Fanta og Bah. Fanta har selv været smittet med ebola.

Ny viden om ebola hver dag

Det er et specielt arbejdsmiljø, må man sige. For en uge siden slog vi dørene op i vores klinik. 

Vores patienter er mange, og vi tapper stadig i mørke. Vi har åbne øjne og ører. Alt det, vi ser, synes og hører, er vigtigt, for vi er stadig ved at finde ud af, hvad patienter fejler efter ebola. 

Som forventet ser vi enormt mange patienter med hovedpine og ledsmerter. Jeg er begyndt bare at behandle med paracetamol (smertestillende og febernedsættende håndkøbsmedicin, red.) for at se effekten lige så stille. 

Ud over det er der sindssygt mange øjenproblemer med nedsat syn, smerter og tåreflåd. Ørerne er også et problem. Vi ser nogle gange inflammationer af trommehinden og eksterne otitter (inflammationer og infektioner af den ydre øregang).

Enormt mange kvinder har desuden øget vaginal udflåd.

Udstødt af familien

Men det nok allermest fremtrædende er de psykologiske mén. Det er hjerteskærende at læse psykolograpporterne.

Folk bor på gaden, fordi familien har smidt dem ud på grund af angst for at blive smittet. Vi ser mange patienter med PTSD (posttraumatisk stresslidelse) eller svær depression.

I går havde vi en patient inde, som forlod ebolacenteret i januar sidste år. En sund og rask mand som nu er udstødt i samfundet.

Hans største ønske er at blive gift med sin kæreste. Den lille mand er fuldstændig færdig og selvmordstruet. Han har ikke haft samleje eller kysset sin kæreste i over et år, fordi han er bange for at smitte hende. 

Guinea blev erklæret ebola-frit mellem jul og nytår

Læger uden Grænser har spillet en afgørende rolle i at bekæmpe ebola-udbruddet i Guinea.