”Jeg forsikrer den lille pige om, at hun ikke er ond”

Danske Saria El-Safadi var i januar udsendt som kulturtolk til den græske ø Lesbos. Her har hun taget imod de mennesker, der forsøger at krydse Det Ægæiske Hav og nå Europa. Læs hendes dagbog fra strandkanten.

Klokken er halv otte om morgenen. Solen er ved at stå op. Det bliver en lun og blæsende dag på stranden på Lesbos. Bølgerne er høje og slikker sig langt op af det sorte grus, som dækker stranden. Jeg står sammen med omkring 15 andre – læger, livreddere og andre frivillige.

Vi venter på den sorte gummibåd, som vi har set i kikkerten. Den er på vej fra Tyrkiet og er tungt lastet med mennesker på flugt. De er rejst, mens det stadig var mørkt – det er de billigste billetter til Europa.

Da båden er et par meter fra strandkanten, standser de motoren og padler ind. Livredderne er stærke og hiver båden yderligere ind i sikkerhed. Jeg siger på arabisk:

”Bliv siddende. Lad børnene komme ud først. ”

Børnene og kvinderne sidder i midten af båden. Mændene på kanten. De sidder sådan for at beskytte børnene, men i dag, hvor bølgerne går højt, bliver børnene mast i bølgegangen.

”Min datter kan ikke gå! Der er nogen, der har trådt på hende, ” lyder det fra en far.

Jeg får fat i lægerne, og pigen bliver transporteret til vores klinik. Hun er 13 år og ligesom de andre drivvåd. Der ligger en sø af vand i den gummibåd, der har fragtet de 55 mennesker til Europa.

Saria El-Safadi er udsendt som kulturtolk for Læger uden Grænser til Lesbos i Grækenland.

26-årige Saria El-Safadi taler dansk, arabisk og engelsk. I begyndelsen af 2016 var hun udsendt som kulturtolk for Læger uden Grænser.

Mens pigen bliver undersøgt, danner jeg mig et overblik over resten af hendes familie. De er i alt fem børn samt mor og far. Det er vigtigt, at de ved, hvad der foregår, så jeg sætter mig ned og snakker med resten af familien. Men det er svært.

Den yngste datter på ni år bliver ved med at græde, mens hun gennem tårerne spørger mig:

”Hvorfor bliver vi udsat for det her? Vi er jo ikke onde mennesker? ”

Jeg kan mærke, at tårerne presser sig på. De er jo uskyldige. Det forsøger jeg at fortælle hende:

”Du er ikke ond, ” siger jeg.

”Men hvorfor skulle jeg væk fra mine venner, min skole og min hund? Ved du, hvad der sker med mig nu? ” spørger pigen.

Jeg kan ikke give hende et svar, men jeg kan give hende varmt tøj på. Hun får lyserøde bukser og en t-shirt med Barbie. Det hjælper.

Pigen stopper med at græde og begynder at lege lidt på den lille legeplads, vi har sat op. Imens taler jeg med familien, som er fra Damaskus (hovedstad i Syrien). Faren er bygningsingeniør, moren engelsklærer. Børnene gik på en international skole, hvor de lærte både arabisk, engelsk og fransk. Nu er de her.

Lægerne melder, at storesøsteren har fået to brud på benet, og hun skal på Læger uden Grænsers hospital længere inde i landet. Hun og faren kommer med en ambulance, mens jeg får arrangeret bustransport til resten af familien.

Familien pakker sammen. De har fået varmt tøj på, mad og drikke.

Nu ankommer en ny båd. Også her er der en lille pige, der græder uhæmmet. Men pigen i Barbie-t-shirten beroliger:

”Du skal ikke græde. Se, hvad jeg har fået, det får du også. ”

Hvad er en kulturtolk?

  • Læger uden Grænser er begyndt at bruge kulturtolke på vores projekter i Grækenland og Serbien. På Lesbos er vores patienter langt hjemmefra. Derfor er der brug for nogle, der kender sproget (bl.a. arabisk og farsi) og kulturen der, hvor folk er på flugt fra og til, så vi kan give den bedste behandling.
  • Den vigtigste opgave for kulturtolkene er at oversætte for vores læger, sygeplejersker og psykologer.

Historier fra vores udsendte

Læger uden Grænser (MSF) driver en klinik for børn i flygtningeljren Moria på Lesbos i Grækenland

Mie Terkelsen

Grækenland

Dansk sygeplejerske på Lesbos: Børnene vil ikke leve mere

Læs mere
Syrien

Krigen i Syrien: Kvinden bag ”The Cave”

Læs mere
Underernæret baby hjulpet af Læger uden Grænser på børnehospital i Nigeria

Cæcilie Borg Hjelt

Nigeria

Jeg får et chok, da jeg ser hende”

Læs mere
Sygeplejersken Mie behandler et barn på Lesbos

Mie på Lesbos

Læs mere

Mie Terkelsen

Grækenland

Moria: Flere børn risikerer at miste livet

Læs mere
DR Congo

”Alle kvinder i verden fortjener den bedste fødselshjælp”

Læs mere
Grækenland

”Jeg tror, at jeg skal dø nu,” siger hun til sin far

Læs mere

Kjeld Kromand

Grækenland

Kjeld på Lesbos: “Jeg får lyst til at give dem et kram”

Læs mere

Astrid Opstrup

DR Congo

Ny ebola-behandling: “Vi kan undgå, at børn som Alpha dør.”

Læs mere

Mads Geisler

Yemen

Vores danske læge: ”Nye kampe i Yemen er katastrofale for civile”

Læs mere
Bangladesh

“Børn dør af kroniske sygdomme, fordi medicinen ikke er tilgængelig”

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

Ti år lang konflikt koster stadig liv

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

“Helt mirakuløst spiser hun af det med det samme.”

Læs mere
Yemen

”Vores hold arbejder døgnet rundt”

Læs mere

Heidi Strømsholt

DR Congo

“Børn bør ikke dø af mæslinger”

Læs mere

Mikkel Carlsen

Tchad

”Tænk engang, hvor lidt der skulle til”

Læs mere