© Andrea Bruce/ Noor Images
Læger uden Grænsers hospital i Khost, Afghanistan, åbnede i 2012. Siden da har vi hjulpet titusindvis af kvinder med at føde sikkert.

”Hun er bleg og bevidstløs – moderkagen har sat sig fast”

Det kan være livsfarligt at være gravid i Afghanistan. Alt for mange kvinder føder derhjemme i stedet for de sikre rammer på et hospital – og det kan have store konsekvenser. Det oplevede vores jordemoder Anna, da hun tog imod en bevidstløs kvinde på vores største fødselshospital i Afghanistan.

”Pludselig lyder alarmen på fødegangen.

Flere jordemødre løber ud til akutmodtagelsen, hvor der er blevet trykket på nødknappen. Nu er der brug for os.

Kort tid efter bliver en kvinde bragt ind på fødeafdelingen på en båre. Hun er bevidstløs og helt bleg i ansigtet.

Kvinden har født et raskt barn derhjemme, men moderkagen sidder stadig fast, og hun har allerede mistet en del blod. Men vi ved ikke hvor meget.

Hun har en svag puls, og hendes blodtryk er meget lavt.

Mine kolleger får hurtigt lagt et drop, kateter og gjort kvinden klar til operationen. Moderkagen skal ud så hurtigt som muligt. Ellers dør hun af blodtab.

Men vi kan ikke operere hende endnu. Først skal hendes mand give tilladelse – sådan er reglerne i Afghanistan. Her er det manden, der bestemmer. Også selvom det gælder liv og død.

Imens vores læge og tolk arbejder på at få mandens underskrift, bliver kvinden kørt til operationsstuen.

Jeg ser hende ikke igen, men får senere at vide, at operationen er gået godt. Moderkagen er blevet fjernet, og hun har fået en blodtransfusion. Få dage senere bliver hun udskrevet fra hospitalet.

En sikker fødselsfabrik

Det er trist, at denne kvinde ikke kom til os for at føde sit barn.

Det sker desværre alt for tit, at afghanske kvinder føder hjemme. Faktisk foregår to ud af tre fødsler i Afghanistan derhjemme uden professionel hjælp fra en jordemoder eller læge. Det er en af de mange årsager til, at Afghanistan er et af de farligste lande for gravide og fødende.

Her på Læger uden Grænsers fødselshospital i Khost, hvor jeg er udsendt, kan kvinder føde sikkert, og vi redder mange kvinder og børn.

Hvert år hjælper vi flere end 20.000 kvinder med at føde – det er tre gange så mange som på det største fødselshospital i Danmark.

Anna Lund har været udsendt som jordemoder for Læger uden Grænser i Afghanistan.
Det er helt anderledes at være jordemoder i Afghanistan. Anna Lund har været udsendt i tre måneder.

10 fødsler på en nattevagt

Jeg er langt væk fra fødegangene i Danmark. I Afghanistan er det nemlig noget helt andet at være jordemoder.

På vores hospital i Khost ligger kvinderne i senge på rad og række i et stort rum og presser, når de skal føde. Kvinderne har jo ikke synkrone veer, så her ligger kvinderne og skriger på skift.

Alle fødende må hver især have én pårørende med – det er typisk svigermor, som også ligger oppe i sengen. Så når der er fuld hus, kan vi have omkring 20 patienter, som hver især har taget deres svigermor med.

Kvinderne har veer, og svigermødrene råber i munden på hinanden på pashto, som jeg ikke kan forstå.

Og så render vi jordemødre ellers rundt på skift til de fødende kvinder og sørger for, at deres børn kommer sikkert til verden. Det hele er lidt kaotisk – men vi får det alligevel altid til at fungere.

Her i Khost er det en fødselsfabrik. Kvinden kommer ind og endemålet er, at hun skal føde et sundt og raskt barn, og det er samme proces for alle kvinder. Det er simpelt – helt basal livreddende fødselshjælp.

Som jordemoder i Danmark har man også fokus på, at hver fødende kvinde er forskellig, så du skal hele tiden vurdere situationen fra kvinde til kvinde og fra par til par. Der er også meget psykologi i det.

Jeg arbejdede tidligere på Hvidovre Hospital i København. Her havde jeg kun én patient ad gangen og max to fødsler på en 12-timers vagt – selvom det er det hospital, hvor der bliver født flest børn i Danmark.

På fødegangen i Khost tilser jeg flere patienter på samme tid, og man kan godt have helt op til 10 fødsler på en nattevagt.

Frygten for at føde en pige

Jeg er virkelig imponeret over de afghanske jordemødre. De er professionelle, og arbejder benhårdt.

Især når man tænker på, hvor svært det er at være kvinde i Afghanistan. Familien forventer stadig, at det er kvinden, der gør rent, laver mad og passer børn – også selvom hun lige har haft en nattevagt med 10 fødsler.

Jeg mærkede hver dag, hvor hårdt det er for kvinderne i Afghanistan. Her bliver der ikke lagt skjul på, at kvinder har lavere status end mænd. Det var helt klart det, som var hårdest for mig ved at være af sted – at blive konfronteret med det her kvindesyn hele tiden.

Jeg havde meget en fornemmelse af, at hvis du er kvinde i Afghanistan, så er dit primære formål, at du skal føde en masse børn.

Helt unge piger kommer ind på vores hospital og skal føde, og kvinder kommer ind og føder barn nr. 12. Og hvis en gravid kvinde allerede er mor til tre piger, så er hun virkelig nervøs for, at hun skal føde endnu en pige.

Det er hårdt at se. Jeg håber, at jeg bliver ved med at tænke på kvinderne i Afghanistan, så jeg sætter pris på det, vi har i Danmark.”

Anna Lund har været udsendt i tre måneder til vores største fødselshospital i Afghanistan. Det ligger i provinsen Khost. Det er anden gang, at hun er udsendt med Læger uden Grænser – første gang gik turen til Pakistan.