Fem år efter: Hjælpen til Haiti halter

Fem år er gået, siden et ødelæggende jordskælv rystede Haiti, som ifølge regeringen berørte ca. 3 millioner mennesker og dræbte 220.000.

Hvad er situationen i Haiti nu efter fem års genopbygning, og hvilken indsats yder Læger uden Grænser i dag? De spørgsmål besvarer landechef Oliver Schulz fra Læger uden Grænser her.

 

Hvad er den overordnede humanitære situation i dag fem år efter jordskælvet?

 

Før man kan give nogen form for vurdering af, hvordan det ser ud i dag, skal vi huske, at på dagen for jordskælvet 12. januar 2010, blev 60% af et allerede dysfunktionelt sundhedssystem totalt ødelagt. Oven i det blev 10% af Haitis sundhedspersonale enten dræbt eller forlod landet. Det var ganske enkelt katastrofalt. Læger uden Grænser måtte flytte sundhedsydelser til andre steder og bygge midlertidige hospitaler og klinikker for at kunne give den rette hjælp.

 

Læger uden Grænser havde allerede været i Haiti i de sidste 19 år for at udfylde huller i sundhedssystemet. De fleste sundhedssystemer bliver hårdt ramt efter en naturkatastrofe som denne, især når de ikke fungerer under normale omstændigheder. Grundlæggende kæmper størstedelen af Haitis befolkning stadig med at få adgang til helt almindelige sundhedsydelser. For selv om der stadig bliver brugt penge på at bygge hospitaler, faktisk en hel del, står mange af dem som tomme skaller. Der mangler planlægning til at få uddannet personale, den rette medicin, penge, garanti for vedligeholdelse og medicinsk udstyr til at holde dem kørende.

 

Har donationer forbedret situationen?

Selv om der er sket fremskridt, er Læger uden Grænser ikke i stand til at måle resultatet af den store strøm af donormidler, der kom til landet efter jordskælvet. Det står dog klart, at de mange donationer, der kom i forsøget på at ”genopbygge til det bedre” i Haiti ikke har givet den rette prioritet på sundhedsområdet. Men vi befinder os stadig der, hvor det er nødvendigt at udfylde vigtige huller i Haitis sundhedssystem.  Huller, som måske ikke ville være der, hvis genopbygningsprojekterne havde været bedre planlagt.

 

Hvad er Læger uden Grænsers vigtigste formål i Haiti?

Vi fortsætter med at lede arbejdet inden for akut kirurgi og medicin på fire hospitaler i det område, hvor jordskælvet ramte, i Port-au-Prince og Léogâne. Derudover er den anden store prioritet indsatsen mod kolera, indtil sundhedssystemet på Haiti selv kan tage over. 
Her fire år efter, at kolera er vendt tilbage i landet efter 150 års fravær, er indsatsen stadig ikke god nok.
Det burde stå klart for regeringen i Haiti og dens donorpartnere, at kolera udbruddet vil fortsætte i en årrække. På trods af at Haiti har oprettet et værn mod kolera, nemlig National Plan for the Elimination of Cholera, er indsatsen mangelfuld.

 

Hvad skal der gøres i Haiti?

Sundhedssystemet skal prioriteres langt højere af myndighederne og deres internationale partnere, end det bliver lige nu. Sundhedsbudgettet er lavt, og generelt ser vi en udvikling væk fra humanitær nødhjælp til en udviklingsbaseret en af slagsen. Selv om det er afgørende at opbygge et velfungerende sundhedssystem, må det ikke ske på bekostning af pludseligt opståede nødsituationer. Det skal være muligt at frigøre midler i tide til nødsituationer såsom koleraepidemier.
Desuden er der brug for en mere sammenhængende planlægning for de involverede i genopbygningen, så vi ikke får situationer, hvor hospitaler bliver bygget uden den rette viden om, hvordan de skal bemandes, finansieres og udstyres, så de rent faktisk kan fungere, hvilket har været tilfældet med flere hospitaler.

 

Ti måneder efter jordskælvet i Haiti havde Læger uden Grænser behandlet 360.000 patienter, herunder udført 15.000 operationer, og distribuerede 50.000 telte og en halv million liter vand om dagen.

 

Læger uden Grænser står i øjeblikket for fire hospitaler, som giver traumebehandling, akut fødselshjælp, behandling af fødte og for tidligt fødte samt svære forbrændinger.

Læger uden Grænser har arbejdet i Haiti siden 1991.