Et vemodigt farvel efter 12 år i Læger uden Grænser

Tiden er desværre kommet til, at vi som organisation skal tage afsked med vores direktør Michael Gylling Nielsen. Den 15. august starter Michael G. Nielsen nyt job som direktør for den sociale NGO, ”Center for Familieudvikling” der bl.a. hjælper udsatte børn i skrøbelige familier. 

Vi har i den anledning stillet Michael G. Nielsen nogle spørgsmål omkring sit virke som direktør, og hvilke oplevelser der står klarest i erindringen.

 

”Arbejdet i felten gør rigtig stort indtryk. Jeg blev dybt bevæget af de mange aids-patienter som vi behandlede i Zimbabwe, hvor jeg var landechef fra 2006 til 2007, fordi jeg kunne se, at vi med forholdsvis enkle midler var til stand til at redde tusindevis af menneskeliv. Jeg havde ikke mindst en stor glæde ved at starte behandlingen af hiv-smittede børn. Indtil da havde der ikke været nogen behandling overhovedet.

 

Det store jordskælv i Pakistan i 2005, der krævede tusindevis af menneskeliv, har gjort stort indtryk, især fordi det lykkes os at hjælpe rigtig mange mennesker, ikke mindst børnene. Jordskælvet kom næsten lige efter tsunamien i Asien, som var en skelsættende begivehed for Læger uden Grænser, særligt fordi vi i den forbindelse, som den første NGO nogensinde, takkede nej til yderligere bidrag, simpelthen fordi vi ikke var i stand til at bruge flere øremærkede midler dér. Jeg er stolt over at have været med til at tage den beslutning, som har betydet så meget for vores troværdighed.

 

Sidst, men ikke mindst, står sidste års kidnapning af en af vores danske udsendte i Syrien, stærkt printet i erindringen. Det var naturligvis en dybt traumatiserende oplevelse for de udsendte, der blev kidnappet og senere løsladt. Men det jeg har allersværest ved at forlige mig med, er hvor lidt respekt der er for menneskeliv i mange af de væbnede konflikter, hvor vi opererer, og hvor lidt omverden til tider reagerer på denne manglende respekt. Her tænker jeg ikke kun på konflikterne i Mellemøsten, men i særlig grad på de såkaldte ”glemte kriser”, altså de konflikter der har forgået i årtier, uden at have omverdens opmærksomhed. Eller hvor lidt forståelse også vi i Danmark har for de mange mennesker, der desperat flygter fra deres voldelig hverdag. Jeg synes i den sammenhæng, at den nuværende debat om hvor lidt vi ønsker at hjælpe de flygtninge, der kommer her til landet er dybt forstemmende. ”

 

Hvad har arbejdet som direktør betydet for dig personligt?

 

”Jeg er rigtig godt tilfreds med, at jeg som direktør for MSF i de seneste 8 år, har været med til at opbygge en af de allermest troværdige organisationer i Danmark. Denne troværdighed og støtten fra den danske befolkning er utrolig vigtig, hvis Læger uden Grænser skal fortsætte med at være en neutral og uafhængig humanitær nødhjælpsorganisation. Det er helt essentielt, at der ikke er nogen politiske, økonomiske eller militære interesser, der kan diktere hvilke befolkningsgrupper vi skal yde medicinsk nødhjælp til. Kun på den måde, kan de mennesker, der har allermest brug for hjælpen også få den. ”

 

Hvad vil dit forhenværende virke som direktør i Læger uden Grænser betyde for dig fremadrettet?

 

”Jeg vil tage rigtig meget med mig videre, i både mit privat- og mit arbejdsliv. Jeg har lært, hvad det for alvor betyder at arbejde internationalt og multikulturelt, og hvor meget mere vi kan opnå, når blot vi hjælper hinanden og deler ud af vores muligheder. Jeg har også lært, at der er langt flere facetter i livet i de fattige, tredjeverdens lande end dem vi får præsenteret i nyhedsmedierne og af politikerne, og at der ligger mange flere ressourcer gemt hos disse mennesker, end de får mulighed for at udnytte. ”