Børneafdeling på hospitalet i Congo. Anne Leegaard med kolleger. © Læger uden Grænser

En ”almindelig” dag på børneafdelingen i DR Congo

Vores udsendte læge Anne Leegaard er netop nu i DR Congo, hvor hun har ansvaret for børneafdelingen på vores hospital i byen Bili.

Vi har netop modtaget dette rejsebrev fra Anne, hvor hun beskriver en ”almindelig” dag på børneafdelingen i DR Congo.

Klokken 6.50: Mit vækkeur ringer. Min værelseskammerat fra Sydafrika er allerede stået op. Jeg hopper i tøjet og spiser morgenmad.

De andre driller mig med min vanlige sandwich med peanutbutter og banan. Jeg smiler og svarer: »Det er tirsdag«. Underforstået at det er i dag, at vores ambulante klinik for underernærede børn er åben, og det er for det meste ensbetydende med mange nye børn, der skal indlægges på børneafdelingen. Jeg har sjældent tid til at spise frokost – og aldrig om tirsdagen.

Klokken 8.00: Jeg starter med stuegang på afsnittet for underernærede børn. Inden jeg når at gå i gang, får jeg øje på en 4-årig pige, som blev indlagt i går med svær akut underernæring. Hun vejer lige under 12 kg, og jeg kan med det samme se, at hun har brug for akut behandling.

Jeg overflytter hende med det samme til intensiv, men da de andre læger på hospitalet er til møde, er det også mig, der står for behandlingen her. Mens hun bliver pakket godt ind i folie og får målt blodsukker, får jeg at vide, at der er et andet barn i modtagelsen, som har brug for at blive tilset.

Modtagelsen ligger med indgang til intensiv, så jeg kan have et halvt øje på min første patient samtidig med, at jeg tilser den næste. Det er en 3-årig pige med svær malaria, hun er bevidstløs og i respiratorisk distress. Der er ikke flere strimler til blodsukkerapparatet, så hun får en glukosebolus, og vi starter malaria-medicin og antibiotika. Jeg vælger at overflytte hende til intensiv.

Mens jeg er i gang med at give instruktioner til sygeplejerskerne i modtagelsen, kaster jeg et blik på en lille dreng på 3 måneder, som har tilbragt natten under observation i modtagelsen. Sygeplejersken spørger, om ikke han er ved at være klar til at blive overflyttet til børneafdelingen. Jeg tilser ham, giver ham ilt på næsekateter og vurderer at han må blive i modtagelsen indtil videre.

En af patienterne på hospitalet i Bili © Læger uden Grænser

Klokken 9.50: Alle tre børn er nu så nogenlunde stabile, at jeg kan fortsætte med stuegang. Jeg starter med at tilse vores tre underernærede børn, som er i isolation på mistanke om tuberkulose.

Det er hårdt for både børn og forældre at skulle holde sig isoleret døgnet rundt, så i dag er det skønt at kunne ophæve isolationen for to af børnene, som har overstået de første 14 dages behandling. Bete, det mindste af børnene, har responderet så godt på behandlingen, at han helt kan udskrives.

Han har taget 2 kg på under indlæggelsen og er næsten blevet en helt lille tyksak – dejligt at se!

Klokken 12.35: Jeg er færdig med stuegang på afsnittet for underernærede børn.

Derefter går jeg i gang med stuegang på den »almindelige« børneafdeling. De fleste af patienterne er i behandling for malaria, mange med betændelsestilstand i mave eller tarm, nedsat appetit og dehydrering oveni. Et par børn er i bedring efter lungebetændelseEn 7-årig pige, som blev indlagt for en lille uge siden med svær hjernemalaria, har i flere dage været lammet i hele den højre side af kroppen.

Hendes far er bekymret og med god grund; at være halvsidigt lammet i et fattigt samfund som DR Congo kan få alvorlige konsekvenser for hendes fremtid. Vi har ingen behandlingsmuligheder og kan kun håbe på, at hun efterhånden genvinder funktionen.

Far med sit underernærede barn. © Læger uden Grænser

Klokken 16.10: Endelig er jeg færdig med stuegang. Det er blevet for sent til, at det kan betale sig at tage hjem og spise frokost. Jeg tilser de nye patienter, der er blevet indlagt siden i morges; 11 nye underernærede børn og to på den almindelige børneafdeling.

Udover at tilse patienterne er det også mig, der har den overordnede ledelse af børneafdelingen, så der er en masse administrativt at se til, samtidig med at jeg bruger tid på at supervisere og undervise sygeplejerskerne.

Klokken 17.55: »Base, base pour Anne« – jeg kalder over radioen for at blive hentet og kørt tilbage til basen. I dagstiden er det skønt at gå den ene kilometer mellem basen og hospitalet, men det går ikke, når det er mørkt.

Klokken 18.30: Endelig hjemme. Jeg er godt mør, da jeg sætter mig for at spise min »frokost«. Menuen er ris med gris, som altid (når den da ikke er gris med ris). Vores franske logistiker kommer for at høre, om jeg er ok efter den lange dag, og jeg bliver lykkelig, da han tilbyder at hente en cola til mig.

Klokken 20.00: Jeg tager mig et bad med koldt vand fra en spand under palmerne og den stjerneklare himmel, og jeg glemmer næsten, hvor træt jeg er. Bagefter hygger jeg med de andre udsendte på basen, inden jeg går i seng ved 22-tiden.

Historier fra vores udsendte

Udsendt for Læger uden Grænser (MSF) til Brasilien ramt af coronavirus (COVID-19)
Udsendt for Læger uden Grænser (MSF) til Brasilien ramt af coronavirus (COVID-19)

Ann-Christina Hansen

Ann-Christina i COVID-19-ramt Rio de Janeiro: ”Det var en lidt underlig udsendelse”

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) driver en klinik for børn i flygtningeljren Moria på Lesbos i Grækenland

Mie Terkelsen

Grækenland

Sygeplejerske på Lesbos: Børnene vil ikke leve mere

Læs mere
Syrien

Krigen i Syrien: Kvinden bag ”The Cave”

Læs mere
Underernæret baby hjulpet af Læger uden Grænser på børnehospital i Nigeria

Cæcilie Borg Hjelt

Nigeria

Jeg får et chok, da jeg ser hende”

Læs mere
Sygeplejersken Mie behandler et barn på Lesbos

Mie på Lesbos

Læs mere

Mie Terkelsen

Grækenland

Moria: Flere børn risikerer at miste livet

Læs mere
DR Congo

Alle kvinder fortjener den bedste fødselshjælp

Læs mere
Grækenland

”Jeg tror, at jeg skal dø nu,” siger hun til sin far

Læs mere

Kjeld Kromand

Grækenland

Kjeld på Lesbos: “Det skal man ikke byde børn”

Læs mere

Astrid Opstrup

DR Congo

Ny ebola-behandling: Vi kan undgå, at børn som Alpha dør

Læs mere

Mads Geisler

Yemen

Dansk læge: ”Kampe i Yemen er katastrofale for civile”

Læs mere
Bangladesh

Mangler medicin:”Her dør børn af kroniske sygdomme

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

Ti år lang konflikt koster stadig liv

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

“Helt mirakuløst spiser hun af det med det samme.”

Læs mere
Yemen

”Vores hold arbejder døgnet rundt”

Læs mere

Heidi Strømsholt

DR Congo

“Børn bør ikke dø af mæslinger”

Læs mere