Alexander behandler et spædbarn på vores hospital i Den Centralafrikanske Republik

”Det er en af de værste sygdomme jeg nogensinde har set”

Vores svenske akutlæge Alexander havde kun været i Den Centralafrikanske Republik i to uger, før borgerkrigen kom helt tæt på hospitalet. Han har set og mærket konsekvenserne af et sundhedssystem i ruiner – og genoplevet en frygtelig sygdom, som vi i Danmark bliver vaccineret imod.

”Det tager kun et millisekund, så banker mit hjerte hårdere end nogensinde før. Adrenalinen hamrer gennem min krop – for første gang i meget lang tid er jeg bange!

 

Det lyder som om, at skudsalverne kommer lige uden for hospitalet. Ekkoerne fra kalashnikovs og tungt artilleri runger i luften. Vi har lagt os på gulvet og skynder os så til sikkerhedsrummet få meter væk.

 

Vi er alle samlet, og vi fornemmer larmen bliver mindre. Vi føler os mere sikre. Rummet er bygget af beton, og vægge og loft er forstærket med stålplader. Alle i rummet er rolige. Vores chef foretager et sikkerhedscheck for at sikre, at alle er vel. Efter en time kan vi forlade rummet.”

 

Alexander har altid sit skateboard med i felten for Læger uden Grænser

Alexander Nyman sidder foran Læger uden Grænsers hus i Bangui, hovedstaden i Den Centralafrikanske Republik. © Læger uden Grænser

 

Arme og ben er stive

Et par uger efter denne ilddåb er Alexander på stuegang. Han er nået til en nyfødt pige:

 

”Hendes hoved er bøjet bagud, og hendes arme og ben er stive. Krampetilstanden er præcist, som jeg lærte det på kurset om infektionssygdomme under min uddannelse. Sidste gang jeg så det, var for tre år siden under min første udsendelse for Læger uden Grænser.

 

Denne gang er det en lille pige, der blot er 10 dage gammel. Hun er syg af tetanus, bedre kendt som  stivkrampe. Det er en af de værste sygdomme, jeg nogensinde har oplevet.

 

Den lille baby blev født i sit hjem omkring 17 kilometer uden for byen Bangassou, hvor vores hospital ligger.

 

Infektionen er sikkert opstået, fordi hun er født i ikke-sterile omgivelser. Hun har sandsynligvis fået infektionen i forbindelse med, at navlestrengen er blevet klippet.

 

Alexander udfylder en journal på hospitalet i Den Centralafrikanske Republik

Alexander er akutlæge på et af vores hospitaler i Den Centralafrikanske Republik. © Læger uden Grænser

 

Enorme uligheder

Stivkrampe giver smertefulde kramper. De udløses blandt andet af berøring, stærkt lys, høje lyde eller en hvilken som helst pludselig stimulering.

 

Så jeg sørger for, at rummet, som den nyfødte ligger i, får mindre lys ind og lukker døren forsigtigt efter mig, da jeg forlader rummet.

 

Så fortsætter min stuegang – og jeg tænker ved mig selv, at de fleste andre svenske læger kun kender til  stivkrampe gennem akademisk faglitteratur.

 

For i Sverige vaccineres man mod sygdommen. Så nemt er det at undgå den ubehagelige sygdom – en enkelt indsprøjtning er alt, der skal til.

 

Hver gang jeg møder sygdommen, hvilket heldigvis er sjældent, så bliver jeg påmindet om de enorme uligheder, der er i verden.

 

Sundhedshjælp er ikke en selvfølge for alle. I nogle tilfælde er der slet ingen hjælp at finde. Derfor er der mange, som aldrig bliver vaccineret mod stivkrampe.”

 

Sådan hjælper vi i Den Centralafrikanske Republik

  • En million medicinske konsultationer
  • 500.000 børn vaccineret mod forskellige sygdomme
  • 9.000 operationer
  • 21.000 fødsler
  • (alle tal er fra 2016)

 

Sundhedskrise og en befolkning på flugt

  • Halvdelen af befolkningen i Den Centralafrikanske Republik er afhængig af humanitær hjælp for at overleve.
  • Omkring en million mennesker er enten flygtet ud af landet eller er internt fordrevet. Det svarer til cirka en femtedel af befolkningen.
  • I løbet af de sidste 14 måneder har Læger uden Grænser oplevet 37 angreb eller voldelige trusler mod vores klinikker og klinikker, som vi støtter.