”Den lille pige har mistet sin bedste ven”

Det er ofte nemt at skrive om alle de børn, der har vundet kampen mod en sygdom. Men hvad med dem, som ikke klarer den? Hvordan beskriver du den magtesløshed, frustration og sorg? Det har vores sygeplejerske Chris tænkt meget på, efter at han mødte tre-årige David i Sierra Leone.

“Jeg taler med sygeplejersken Mohamed, da vi får at vide, at et akut sygt barn er kommet til klinikken.

Mohamed og jeg løber forbi det overfyldte venteværelse, hvor adskillige mødre holder deres børn tæt ind til brystet, og videre ind på afdelingen.

I den første seng ligger der en lille dreng på ryggen og stirrer op i loftet. Han er for udmattet til at dreje hovedet mod mig, og hans øjne flimrer, da jeg kommer tættere på ham.

Drengens øjne fortæller mig, at de vil græde, men han har kun energi til at stønne.

Alt er stille

Mohamed forsøger at sætte et lille plastkateter i drengens højre arm, mens andre prøver det samme på den venstre.

Vores vurderinger bekræfter, hvad vi allerede ved: Drengen har feber, alvorlig malaria, anæmi (for lidt hæmoglobin i blodet) og lungebetændelse.

Hans navn er David, og han er kun tre år.

Det er almindeligt for børn at komme til vores klinik i en alvorlig tilstand. De fleste bliver raske, og jeg forventer, at vi kan stabilisere David og henvise ham til hospitalet, hvor han kan få en blodtransfusion.

Men Davids øjne bliver pludselig helt blanke, og hans ansigt mister sin mimik og bliver helt stille.

Vi har før oplevet, at børn som David helt mirakuløst får det bedre. Men der sker ikke noget. Alt er stille et kort øjeblik.

Et liv uden lillebror

Nogen bag mig bryder ud i gråd. Jeg vender mig om og ser en pige stå ved indgangen til afdelingen. Det er Davids seks-årige storesøster.

Kort derefter bryder Davids mor ud i gråd, så hans bedstemor.

Jeg ser igen på Davids søster og ved, ​​at den lille pige lige har mistet sin bedste ven. At hun vender hjem uden en lillebror at lege med.

David er pakket ind i et blåt og brunt filttæppe, og hans mor kan ikke holde sine tårer tilbage, da hun bærer ham ud af klinikken. Hans søster og bedstemor følger efter hånd i hånd.

Der er altid travlt her på klinikken – at et barn dør er desværre ikke ualmindeligt. Det er dog lettere at skrive om de børn, der vinder kampen mod underernæring eller malaria – dem, der overlever.”

Chris Sweeney er britisk sygeplejerske og udsendt til Sierra Leone. Det er anden gang, at han er i felten med Læger uden Grænser.

Historier fra vores udsendte

Læger uden Grænser (MSF) driver en klinik for børn i flygtningeljren Moria på Lesbos i Grækenland

Mie Terkelsen

Grækenland

Dansk sygeplejerske på Lesbos: Børnene vil ikke leve mere

Læs mere
Syrien

Krigen i Syrien: Kvinden bag ”The Cave”

Læs mere
Underernæret baby hjulpet af Læger uden Grænser på børnehospital i Nigeria

Cæcilie Borg Hjelt

Nigeria

Jeg får et chok, da jeg ser hende”

Læs mere
Sygeplejersken Mie behandler et barn på Lesbos

Mie på Lesbos

Læs mere

Mie Terkelsen

Grækenland

Moria: Flere børn risikerer at miste livet

Læs mere
DR Congo

”Alle kvinder i verden fortjener den bedste fødselshjælp”

Læs mere
Grækenland

”Jeg tror, at jeg skal dø nu,” siger hun til sin far

Læs mere

Kjeld Kromand

Grækenland

Kjeld på Lesbos: “Jeg får lyst til at give dem et kram”

Læs mere

Astrid Opstrup

DR Congo

Ny ebola-behandling: “Vi kan undgå, at børn som Alpha dør.”

Læs mere

Mads Geisler

Yemen

Vores danske læge: ”Nye kampe i Yemen er katastrofale for civile”

Læs mere
Bangladesh

“Børn dør af kroniske sygdomme, fordi medicinen ikke er tilgængelig”

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

Ti år lang konflikt koster stadig liv

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

“Helt mirakuløst spiser hun af det med det samme.”

Læs mere
Yemen

”Vores hold arbejder døgnet rundt”

Læs mere

Heidi Strømsholt

DR Congo

“Børn bør ikke dø af mæslinger”

Læs mere

Mikkel Carlsen

Tchad

”Tænk engang, hvor lidt der skulle til”

Læs mere