Maria Milland med kollegerne på Jahun-hospitalet i det nordlige Nigeria.

Den højgravide kvinde ligger i en mindre blodpøl

Vores fødselslæge Maria Milland har de seneste to måneder været udsendt til et hospital i Jahun i det nordlige Nigeria. Her kommer gravide ofte langvejs fra for at få hjælp til fødslen af Læger uden Grænser – og så gælder det om at redde både mor og barn. Læs Marias personlige beretning fra fødegangen.

Det er tirsdag efter påske, og jeg er netop kommet tilbage til basen efter en 13 timers arbejdsdag på Jahun-hospitalet.

Som jeg sætter mig ved bordet i køkkenet og sætter tænderne i et stykke opvarmet pizza fra mikroovnen skratter radioen:

”Maternity for base. Dr. Maria, maternity needs your attention”.

”Good, copy. I’ll come”.

Jeg bevæger mig ud til basens indgangsparti, og vagten, som netop har checket mig ind, checker mig ud igen. Chaufføren Ibrahim sidder allerede klar ved rattet, og vi kører gennem tropenatten de knap 1000 meter, der er til hospitalet.

På fødegangen er alle 10 senge fyldt op. Bag et gardin finder jeg lægen Uche og de nigerianske jordemødre Brenda og Linda. De står rundt om en seng med en højgravid kvinde, som ligger i en mindre blodpøl. Uche, som er i gang med at scanne, får hurtigt forklaret mig forhistorien:

Det drejer sig om en kvinde, der er gravid for niende gang. Hun har født syv gange tidligere – de fire af børnene er levende. For ca. 15 minutter siden ankom hun til fødegangen – båret ind af pårørende på en hjemmelavet båre. Hun har angiveligt været i fødsel i to døgn.

100 kilometers rejse

Dagen forinden havde hun henvendt sig på et mindre hospital i nærheden af sin landsby på grund af smerter. Her havde hun fået en indsprøjtning og blevet sendt hjem igen med besked om at komme tilbage, hvis der opstod problemer. Smerterne var taget til, og hun var begyndt at bløde.

Barnet havde ikke meldt sin ankomst til verden endnu. Sammen med familien begav kvinden sig ud på en over 100 km lang rejse til Læger uden Grænsers fødselshospital i Jahun.

På skærmen kan vi heldigvis se, at barnets hjerte slår. Jordemoderen Linda har allerede anlagt drop, opsat væske og taget en blodprøve til blodbanken, så vi kan bestille blod til kvinden. Brenda er i gang med at anlægge et blære-kateter.

Jeg ser, at den urin, som kommer ud i slangen, er højrød af blod. Den højgravide kvindes mave har form som tre små bakker efter hinanden. Hun er dehydreret, bleg bag sin mørke hud og klager sig på grund af smerter.

Hul på livmoderen

Mine alarmklokker ringer. En kvinde, som har født syv gange før, er ikke to dage i fødsel – med mindre der er noget alvorligt galt. Ved indvendig undersøgelse kan jeg mærke, at livmodermunden er syv centimeter åben, og barnets hoved står højt i bækkenindgangen med en hævelse.

Uche og jeg er enige. Der er formentlig ved at gå hul på livmoderen på grund af den langtrukne fødsel, eller også er der allerede hul.

Vi er nødt til lave et kejsersnit hurtigst muligt.

Jeg melder operationen over radioen til operationsgangen. Vi får aftalt med blodbanken, at blodet skal sendes direkte til operationsgangen. Portørerne er hurtigt fremme, og vi får i fællesskab kvinden over på båren.

Inden vi kan køre af sted til operationsgangen, er jeg nødt til at få ægtefællens samtykke til operationen. Blandt Hausa-folket i det nordlige Nigeria har en kvinde ikke ret til at tage beslutninger vedrørende sit eget liv.

Det er ægtefællen, som skal give lov til, at kvinden bevæger sig uden for hjemmet – dvs. i det her tilfælde give lov til at kvinden kommer på hospitalet. Og det er også ægtefællen der bestemmer, hvad vi må gøre for hende.

Brenda forklarer på det lokale sprog, at vi er nødt til at foretage en operation for at redde hans kones liv, og vi håber også at kunne redde barnet. Jeg beder Brenda om at skære det ud i pap, at såfremt der er gået hul på livmoderen, vil vi gøre alt, hvad vi kan for at reparere den, men at det i værste fald kan være nødvendigt at fjerne livmoderen.

Ægtefællen siger, at det er i orden. Vi skal gøre alt, som er nødvendigt for at redde hans kones liv.

Barnets hoved ligger forkert

Portørerne haster af sted med båren og mindre end to minutter senere er vi fremme ved den bygning, hvor operationsgangen ligger. Narkosesygeplejersken Mathew anlægger bedøvelse, imens Uche og jeg går i vask og gør os klar til operationen.

Jeg vælger at lave et længdesnit fra kvindens navle og ned til skambenet, for jeg ved ikke, hvad jeg kommer ind til. Som jeg får åbnet ind til bughulen, kan jeg se en blodansamling under bughinden, som dækker livmoderens forside.

Jeg åbner livmoderen, og som jeg skal hente barnets hoved frem, kan jeg mærke dets nakke, men selve hovedet er ude bag livmoderen. Forsigtigt drager jeg barnets hoved tilbage gennem livmoderens bagvæg, ind i livmoderhulen og ud gennem det hul, jeg har lavet i forvæggen. Resten af kroppen følger med uden problemer.

Allerede inden jeg får klippet navlestrengen over, spræller den fine dreng med sine arme og ben på operationslejet. Som jeg overrækker ham til jordemoder Brenda, giver han sit første livgivende skrig fra sig.

Uche og jeg går videre med operationen. Vi forsøger først at reparere det store hul, som er i livmoderens bagvæg og de rifter, der er ved hullet. Efter cirka 10 minutter må jeg indse, at vores heroiske bedrifter er forgæves.

Det bløder alle steder fra, og vi er nødt til at fjerne livmoderen. Jeg ved, at det kan have store konsekvenser for en kvinde i Nigeria, når hun får fjernet sin livmoder. Hun kan ikke få flere børn, og hun kan risikere, at hendes mand tager en ny hustru.

Et mirakel

En time senere er vi færdige med operationen. Narkosesygeplejersken Mathew vil sørge for, at patienten bliver indlagt på intensiv-afsnittet, og at hun får endnu en blodtransfusion.

Som vi går ud gennem operationsgangens forparti, møder vi patientens ægtefælle og mor, som sidder med den nyfødte dreng i sin favn. De takker og velsigner os mange gange.

Som jeg træder ud i den stjerneklare tropenat tænker jeg, at dette barns ankomst til verden er et mirakel. Der var hul i livmoderens bagvæg, og barnet havde strakt sit hoved ud i bughulen, men moderkagen havde ikke løsnet sig og sørgede stadig for næring til barnet.

Jeg føler mig også taknemmelig. Jeg ved ikke helt over for hvad eller hvem – måske bare for at have lov til at være her.

Læger uden Grænser er ansvarlig for fødselshjælpen og plejen af nyfødte på Jahun-hospitalet, der ligger i staten Jigawa i det nordlige Nigeria. På hospitalet tilbyder vi gratis graviditets- og fødselspleje. Vi har arbejdet på hospitalet siden 2008.

Maria Milland har nu været udsendt tre gange for Læger uden Grænser

Maria Milland har tidligere været udsendt som fødselslæge til Katiola-hospitalet i Elfenbenskysten, hvor vi leverer gratis lægehjælp.

Historier fra vores udsendte

Udsendt for Læger uden Grænser (MSF) til Brasilien ramt af coronavirus (COVID-19)
Udsendt for Læger uden Grænser (MSF) til Brasilien ramt af coronavirus (COVID-19)

Ann-Christina Hansen

Ann-Christina i COVID-19-ramt Rio de Janeiro: ”Det var en lidt underlig udsendelse”

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) driver en klinik for børn i flygtningeljren Moria på Lesbos i Grækenland

Mie Terkelsen

Grækenland

Sygeplejerske på Lesbos: Børnene vil ikke leve mere

Læs mere
Syrien

Krigen i Syrien: Kvinden bag ”The Cave”

Læs mere
Underernæret baby hjulpet af Læger uden Grænser på børnehospital i Nigeria

Cæcilie Borg Hjelt

Nigeria

Jeg får et chok, da jeg ser hende”

Læs mere
Sygeplejersken Mie behandler et barn på Lesbos

Mie på Lesbos

Læs mere

Mie Terkelsen

Grækenland

Moria: Flere børn risikerer at miste livet

Læs mere
DR Congo

Alle kvinder fortjener den bedste fødselshjælp

Læs mere
Grækenland

”Jeg tror, at jeg skal dø nu,” siger hun til sin far

Læs mere

Kjeld Kromand

Grækenland

Kjeld på Lesbos: “Det skal man ikke byde børn”

Læs mere

Astrid Opstrup

DR Congo

Ny ebola-behandling: Vi kan undgå, at børn som Alpha dør

Læs mere

Mads Geisler

Yemen

Dansk læge: ”Kampe i Yemen er katastrofale for civile”

Læs mere
Bangladesh

Mangler medicin:”Her dør børn af kroniske sygdomme

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

Ti år lang konflikt koster stadig liv

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

“Helt mirakuløst spiser hun af det med det samme.”

Læs mere
Yemen

”Vores hold arbejder døgnet rundt”

Læs mere

Heidi Strømsholt

DR Congo

“Børn bør ikke dø af mæslinger”

Læs mere