“De får både mere overskud og livsglæde”

Theresa tager imod en patient på vores klinik på Lesbos.
Theresa møder hver dag traumatiserede mennesker på vores klinik på Lesbos. Her hjælper hun ofre for tortur og seksuel vold.

Patienterne på vores klinik på Lesbos er traumatiserede efter tortur og voldtægt. Men i mørket er der også lys, når patienterne atter begynder at smile – som den unge mand fra DR Congo, som vores tolk Theresa her fortæller om. 

“Manden tager sig til hovedet og skriger: ”Jamen, jeg er blevet tortureret!” 

Hans ord skærer igennem den indesluttede stilhed, som de fleste patienter omgiver sig med i venteområdet i vores klinik i Mytilini på den græske ø Lesbos.

Alle vores patienter kommer til os, fordi de er ofre for tortur og seksuelle overgreb på deres flugt fra lande som Syrien. Det fordrer ikke snakkesaglighed, når man venter på at komme ind og tale med en psykolog om sine værste oplevelser.  

Den desperate mand vurderer jeg til at være i starten af tyverne. Han taler rablende og usammenhængende på fransk. Han er flygtning og kommer helt fra DR Congo, viser det sig.  

Den unge mand insisterer på at vise mig billeder på sin telefon af blod og afrevne kropsdele. Han påstår, at det er sket i virkeligheden tilbage i DR Congo. Det kan og skal jeg ikke vurdere, men det er tydeligt, at han har det virkelig skidt. 

”Der er blod på gulvet,” lyder det fra ham i strømmen af usammenhængende tale.  

Den meget aggressive fremtoning og hallucinationerne får mig til at tilkalde en af vores psykologer. 

Systematiske overgreb 

Jeg går med for at oversætte fra fransk til engelsk. Inde i det cirka fem kvadratmeter lille konsultationsrum fortæller patienten, at han har været udsat for en lang række torturmetoder: Elektrisk stød, kontinuerlige slag med køller i hovedet og fået tvunget sit hoved under vand.

Inden han kom til Grækenland, var han i fængsel i Tyrkiet, hvor han også var udsat for tortur og voldtægt, fortæller han.  

Jeg oversætter, og selvfølgelig gør hans fortælling indtryk på mig, men jeg har allerede været her i otte måneder, og det er sørgeligt at sige, men det er en klassisk historie.

Det, der imidlertid lagrer sig som et varigt indtryk hos mig er det uvirkelige i, at denne type overgreb sker så systematisk i, hvad der virker som en stor del af verden. 

En forandret mand 

Den desperate patient fra DR Congo bliver tilset af både vores psykiater og vores psykolog. Han begynder efterfølgende både på medicin og samtaleterapi.

Derfor ser jeg ham jævnligt, når han kommer ind med bussen sammen med de mange andre patienter fra flygtningelejren i Moria, som ligger cirka ti minutters kørsel fra klinikken. Her bor han og de omkring 7.000 andre asylansøgere i en lejr, hvor der egentlig kun er plads til 2.300 mennesker. De bor stuvet sammen i sommertelte.

Patienterne i vores klinik på Lesbos opholder sig i flygtningelejren Moria under dårlige forhold.

Vinteren på Lesbos er våd, og temperaturen kan godt nå ned omkring frysepunktet. Alligevel er det en forandret mand, som jeg nu efter et par måneder møder i klinikken. Han smiler og giver high fives.  

Og det er en forandring som denne, der gør den store forskel. For med det jeg har hørt og set i den tid, jeg har været her, så kunne man måske godt give op, fordi verden er så forfærdeligt et sted, men sammen med mine gode kolleger, kan jeg jo se, at det, vi gør, gør de her menneskers liv bedre.

Patienterne er dybt traumatiserede, men de får både mere overskud og livsglæde. Og behovet for hjælp vokser hele tiden.

Vi har 400 på venteliste til psykolog, og køen til vores klinik slanger sig ofte ned ad trappen og ud på gaden. Jeg har allerede forlænget min kontrakt to gange, for så længe der er et behov, så føler jeg, at jeg skal hjælpe.”

Sådan bruger vi tolke på Lesbos

Theresa er en af 12 kulturtolke på klinikken på Lesbos, Grækenland. 

Kulturtolkenes opgave er at tage imod patienterne på et sprog, som patienterne taler. Det er ofte arabisk, fransk og farsi.

I samtalen skal kulturtolkene umiddelbart vurdere, om patienterne skal videre til læge, sygeplejerske, socialarbejder, psykolog, psykiater eller jordemoder. Herefter følger kulturtolken med for at oversætte inde i selve konsultationen, da sundhedspersonalet ofte ikke taler patienternes sprog. 

Theresa Kattangi er udsendt som tolk på vores projekt i Mytilini på den græske ø Lesbos. Det er første gang, at hun er felten for Læger uden Grænser.