Dansk krigskirurg ved Mosul: Forskellen på liv og død er ekstremt lille

Som krigskirurg har Kathrine Holte set lidt af hvert. Men grusomheden ved den irakiske by Mosul kan påvirke selv de mest erfarne i felten. Hun har stået midt i konflikten og opereret børn med skudsår i maven og familier lemlæstet af landminer. Nu er hun tilbage i Danmark. Her fortæller Kathrine om de første uger på operationsstuen i Irak:

”Det vælter ind med små støvede børn på vores hospital.

De kommer direkte fra bomberne i Mosul og kan knap nok høre på grund af trykbølgen efter eksplosionerne.  

Børnene har bombe- og granatsplinter over hele kroppen. Mange har døde øjne og er underernærede.

Operationer fra morgen til midnat

Vi er på vores hospital i Qayyarah. 60 kilometer syd for Mosul.

Langt nok væk til at vi ikke kan høre bombardementerne og artilleriet, men tæt nok på til at patienter med krigsskader kommer til os for at få hjælp.

Det er især krigskirurgi, vi laver. Hver dag og til langt ud på aftenen.

Vi er virkelig midt i et brændpunkt. Jeg har kun oplevet noget tilsvarende i Syrien i 2012 og Den Centralafrikanske Republik i 2013.

• 

Fanget under murbrokkerne

I går omkring midnat blev jeg bedt om at tilse en fireårig pige.

Hun havde været fanget i mange timer under et hus, der var styrtet sammen efter bombardementer i Mosul.

Hele hendes familie – både søskende og forældre – var døde. Men pigen blev gravet ud under murbrokkerne.

Hun blev bragt til hospitalet af sine bedsteforældre, og hun overlever – som den eneste.

• 

Dehydrerede børn og brækkede knogler

Om morgenen ser vi tit små dehydrerede børn, der har gået i flere dage for at undslippe Mosul.

De er nærmest faldet helt sammen af udmattelse, når de kommer ned til os.

For et par dage siden så jeg en lille dreng, der brækkede armen, da han blev kørt ned af en bil – lige før vores hospital. Det var heldigvis ikke alvorligt.

Jeg opererer i det hele taget rigtigt mange børn – især børn under 10 år med skudskader. Endnu flere har brækkede knogler.

En rørende gave

Vi behandler også mange patienter med brandsår.

De sidste par uger har vi haft en en niårig dreng indlagt. Han har store brandsår, men det går heldigvis fremad.

Nu har han fået en hudtransplantation på benene. Det er forhåbentlig hans sidste operation.

Hans familie ejer absolut ingenting. De bor i en lejr for internt fordrevne. De har knap nok tøj.

Alligevel havde de købt et kilo chokolade, som de gav mig som tak for at behandle ham.

Det var meget rørende.

• 

Familier indlagt

Ofte har vi hele familier indlagt på samme tid. De er jo sammen, når ulykkerne rammer.

Jeg opererede for eksempel en syvårig dreng, hvis tarme hang uden på kroppen efter en eksplosion. Hans far havde et åbent benbrud og blev også opereret. Lillebroren havde mindre skader.

I en anden familie var to små drenge alvorligt forbrændte i ansigtet. Deres bror havde hul på tarmen. Deres far døde. Jeg kunne blive ved.

Store skader hver aften

Flere områder omkring Mosul og Qayyarah er mineret.

Det er et helvede for lokalbefolkningen, som ofte risikerer livet for at nå ud til deres kvæg eller marker.

Vi ser ofte patienter med store skader: En 16-årig hyrde, der trådte på en landmine. Jeg måtte amputere et ben og en arm, men han døde desværre på operationsbordet.

Hans fætter, der gik ved siden af ham, overlevede til gengæld med mindre skader – men psykisk er han stærkt påvirket.

• 

Amputationer som en del af livet

Jeg har netop afsluttet operationen på en kvinde med skader i maveregionen. Hun blev ramt af en bombe i Mosul, men overlever formentlig.

Kvinden kom ind på hospitalet sammen med en mand, hvis fod var knust. Vi er nødt til at amputere hans ben i morgen. Men han overlever.

Det er et af de få steder, jeg har arbejdet, hvor patienter og pårørende uden problemer accepterer amputation.

Knust lever – men der er håb

Kampene i Mosul er voldsomme, og folk kommer også med skudsår forskellige steder på kroppen.

Vi tog imod en 14-årig pige, som var blevet skudt. Leveren var knust.

Men efter to operationer ser det heldigvis ud til, at vi har reddet hende.

En mand blev skudt gennem sin ankel, da han forsøgte at snige sig ud af sit hus. Jeg sagde til ham, at han var ekstremt heldig. Det vidste han godt.

Tidligere på dagen blev en død mand bragt ind på hospitalet – skudt gennem brystet. Havde kuglen ramt bare én centimeter længere ude, havde han formentlig klaret den.

Forskellen mellem liv og død er ekstremt lille her.

Ældre kvinde med sukkersyge amputeret

Vi behandler også mennesker, der på grund af krigen ikke har adgang til lægehjælp. For eksempel patienter ramt af blindtarmsbetændelse, mavesår, sukkersyge eller lyskebrok.

Jeg har allerede amputeret fødderne på to patienter med sukkersyge. De kunne ikke få behandling i Mosul.

Her til morgen så jeg to patienter, der lige var kommet ud af Mosul. Den første har formentlig en kræftknude i tyktarmen, der bare er vokset og vokset de sidste tre måneder, uden at patienten kunne komme til undersøgelse.

• 

Den anden var en ældre kvinde med sukkersyge. Hendes ben bliver vi nødt til at amputere i morgen.

Alle kan være stolte af den indsats, som Læger uden Grænser yder her tæt på frontlinjen i Irak.”

Kathrine Holte er lige kommet hjem efter en måned i Irak. Hun er uddannet kirurg og har været udsendt med Læger uden Grænser over 20 gange – blandt andet til krigszoner i Syrien, Yemen, Afghanistan og Den Centralafrikanske Republik.

Vidste du:

• På to måneder har vores ansatte i og omkring Mosul modtaget flere end 1.800 patienter med livstruende skader.
• Der er akut mangel på mad, rent vand og modermælkserstatning i området. Derfor er vi også begyndt at behandle mange alvorligt underernærede børn på vores hospital i Qayyarah.
• Vi er til stede i det østlige Mosul, i traumecentre og mobile klinikker rundt omkring byen, og så tilbyder vi lægehjælp i lejre for mennesker på flugt fra Mosul.