Bliv frivillig indsamlingsleder

Nu kan du blive frivillig indsamlingsleder til Læger uden Grænsers landsindsamling den 28. maj 2017 og stå for koordineringen af indsamlingen i dit lokalområde. 

Den 28. maj 2017 afholder vi vores landsindsamling. Til at løfte opgaven søger vi engagerede frivillige til vores indsamlingsteam. Og vi spørger selvfølgelig som det første jer – vores donorer og modtagere af nyhedsbrevet – om I vil være med.  

 

Som frivillig indsamlingsleder har du rig mulighed for at sætte dit præg på indsamlingen i dit lokalområde. Du har opgaver både før, under og efter indsamlingsdagen – og din indsats er vigtig for, at landsindsamlingen kan blive en succes. Du bidrager af den vej til, at vi kan yde akut medicinsk nødhjælp til endnu flere mennesker i verdens brændpunkter.

 

Dine primære opgaver er:

  • At hjælpe med at finde indsamlere i dit område og være med til at sprede budskabet om indsamlingen.
  • At koordinere indsamlingsdagen i dit lokalområde, herunder at klargøre materialer og tage imod indsamlerne den 28. maj 2017 og sørge for, at alle får en rigtig god dag.

 

Du vil selvfølgelig løbende modtage alle de nødvendige informationer og gode råd, så du er klædt godt på til dine arbejdsopgaver.

 

Skriv til landsindsamling@msf.dk, hvis du er interesseret i at blive frivillig indsamlingsleder, eller hvis du vil høre mere.

 

Indsatsen er frivillig og ulønnet.

 

Ønsker du at blive indsamler den 28. maj 2017, er du selvfølgelig også velkommen til at skrive til os.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!