Kristine Langelund og Mads Geisler må bruge gummibåd for at komme ud med hjælp til isolerede Filippinere

3 måneder efter: Sådan præger tyfonen Filippinerne

Tre måneder efter tyfonen ramte Filippinerne, er befolkningen kun langsomt på vej mod en normal hverdag. Og katastrofen sætter sine spor, fortæller et dansk, medicinsk makkerpar, der netop er vendt hjem fra landet.

”Børnene begynder at gå i skole igen, folk finder arbejde, og busserne kører mellem de større byer.”

Sådan beskriver sygeplejerske Kristine Langelund udviklingen i Filippinerne, som hun har oplevet i to måneder som udsendt for Læger uden Grænser. Sammen med læge Mads Geisler har hun arbejdet på en bådklinik og leveret medicinsk og humanitær bistand til fem øer syd for Guiuan i Østsamar, der blev hårdt ramt af tyfonen Haiyan.

Behovet for katastrofehjælp var stort, efter uvejret raserede øerne den 8. november. De tre første måneder har Læger uden Grænsers nødhjælpshold gennemført 81.261 ambulante konsultationer og delt 94.033 stykker humanitær nødhjælp ud, herunder materialer til genopbygning, husly, hygiejneartikler og madlavningssæt.

Langsomt begynder genopbygning af bygninger og infrastruktur at fylde mest. En udvikling de to danske udsendte oplevede på tæt hold. 

De første uger oplevede vi stadig direkte skader fra tyfonen. Men som ugerne gik behandlede vi stadig oftere patienter med almindelige lidelser foruden de skader, folk pådrog sig, når de bevægede sig rundt i ruinerne.

sygeplejerske Kristine Langelund

Adgangen til lægehjælp for almindelige lidelser som fx luftvejssygdomme og infektioner var dog også stærkt begrænset af katastrofen. Uvejret ødelagde store dele af de lokales både, hvilket tidoblede prisen for transport ind til hospitaler og klinikker i Guiuan på hovedøen Samar. Flåden af fiskebåde er nu langsomt ved at blive genopbygget, og folk på en del af øerne får igen lettere adgang til lægehjælp.

Læger uden Grænser har derfor den seneste måned tilpasset sine aktiviteter til det lokale behov, og indstillet aktiviteter i område, hvor det lokale sundhedsvæsen fungerer. I såvel Guian og Tacloban hjælper Læger uden Grænser fortsat med kirurgisk og psykologisk hjælp på hospitalerne. Den seneste uge alene har akutmodtagelsen i Tacloban behandlet 2406 patienter. I Guiuan har Læger uden Grænser fået tilladelse til at bygge et midlertidig hospital. Det vil huse patienterne fra felthospitalet, der dækker behovet indtil Guiuan Hospital er genopbygget. Det bliver ved færdiggørelsen overdraget til myndighederne. 

Læger uden Grænser har samtidig hentet flere logistikere og sanitære specialister til at hjælpe med genopbygningsarbejdet og sikre rent vand. Og her går det langsommere end med lægehjælpen.

”Det er virkelig en tung hverdag for langt de fleste i disse områder. De sover under presenninger eller i telte og de har ikke haft tørt tøj på i halvanden måneder, da de ikke kan søge ly for regnsæsonens voldsomme uvejr,” siger Mads Geisler.

Derfor er de to danskere også enige om, at befolkningens attitude var den største overraskelse under opholdet i landet.

”Filippinerne er virkelig hårdføre og har et fantastisk gåpåmod. Rigtige mange af øboerne havde overskud til at tegne store skilte med til tak til hjælpearbejderne,” siger Mads Geisler.

Men det historiske uvejr har uden tvivl sat sit sine spor i befolkningen.

”Jeg mærkede flere gange, hvordan usikkerheden om livssituationen præger dem. Værst var det, da vi tilså beboerne fra en teltlejr, der var blevet ramt af et uvejr og havde fået ly i en lagerbygning. De havde for anden gang på kort tid mistet alle deres ejendele,” siger Kristine Langelund.