”Tænk engang, hvor lidt der skulle til”

Forestil dig, at dit barn har mæslinger, men du har ikke råd til at betale for behandlingen. Det er virkeligheden for mange af de forældre, Mikkel mødte under sin udsendelse til Tchad. Her så han, hvilke konsekvenser det har, når et barn ikke er vaccineret mod mæslinger – og hvor langt forældrene var villige til at gå for at redde deres børn.

”Hospitalspersonalet har hængt en guirlande af ballondyr op i gangen på vores akutafdeling for de børn, der er ramt af mæslinger. I et forsøg på at bløde den trykkede stemning lidt op.

Mæslingeepidemien i Tchad startede i maj 2018. Trods indsatsen fra den offentlige sundhedssektor er epidemien stadig ikke under kontrol. Specielt hovedstaden N’Djamena, hvor jeg befinder mig, er yderst hårdt ramt.

Vi har 20 sengepladser, som alle er i brug. Jeg frygter, at vi bliver nødt til at åbne et tilsvarende sengeafsnit, hvis patienttallet fortsætter med at stige.

En af forklaringerne på, at det står så slemt til, kan være kombinationen af den ekstreme fattigdom og manglen på ressourcer i det offentlige sundhedssystem.

Derudover har sundhedsklinikkerne ofte ikke strøm og derfor ikke mulighed for at opbevare vacciner og medicin under de rette forhold.

Smurt med presset løg og hvidløg

Det koster penge, hvis man skal have en lægekonsultation og medicin fra sundhedsklinikkerne. Det gør, at flere forældre fravælger behandlingen for blot at have råd til at brødføde familien.

Nogle forældre er så desperarte, at de afprøver traditionelle behandlingsmetoder, før de søger hjælp. Og det gør kun børnenes tilstanden værre. Vi har haft tilfælde, hvor spædbørns hud er blevet fuldstændig ætset, fordi forældrene har smurt dem med presset løg og hvidløg. Vi havde sågar en situation, hvor en lille pige på fem måneder omkom, efter hun var blevet forgiftet med elefant-afføring i sin kost.

Mæslinger regnes for at være den mest ubehagelige og farligste af de børnesygdomme, der giver udslæt. Det er på grund af de følgesygdomme, der kan komme, når immunforsvaret svækkes.

Vi støtter 21 lokale klinikker med medicin og gratis konsultationer for patienter med mæslinger. Fælles for børnene, vi behandler på hospitalet, er, at de har fået livsfarlige komplikationer, der kunne have været undgået, hvis symptomerne var blevet behandlet i tide. Høj feber, lungebetændelse, dehydrering og underernæring er blandt de hyppigste komplikationer, vi behandler. Flere af børnene er så medtagede, at de behøver ilt for at kunne trække vejret.

I tvivl, om hun ville overleve

Jeg var en dag på besøg hos en af vores klinikker, da en ung mor kom med sin seks måneder gamle datter. Pigen hang slapt – nærmest livløs – bundet på moderens ryg i et farverigt blomstret klæde. Hun havde røde hævede øjne, tynde arme, og ribbenene var synlige. Den lille pige havde fået mæslinger.

Hun havde høj feber og var svært dehydreret. Der var ingen tvivl om, at hun skulle have væske og medicin, hvis hun skulle overleve. På klinikkerne er der ingen ambulancer, så den eneste mulighed er at benytte de lokale motorcykel-taxier for at komme frem til vores hospital.

Turen tager omkring 45 minutter, men da jeg så motorcyklen forsvinde væk i mylderet, tvivlede jeg på, om barnet ville overleve turen.

Senere samme dag havde jeg et møde med personalet på hospitalet. Inden mødet begyndte, var jeg nødt til at se, om pigen og moderen var på sengeafsnittet. Til min store glæde var den lille pige kommet i behandling.

Vores læge fortalte mig, at de havde formået at stabilisere pigen ved at give hende væske og medicin. Hun skulle nok klare den, men hvis moderen havde ventet en dag længere med at søge hjælp, havde det været for sent. Gudskelov, at budskabet om gratis behandling var nået frem i tide.

Efter fem dage kunne vi udskrive barnet. Tænk engang, hvor lidt der skulle til.

Historier fra vores udsendte

Underernæring

Camilla Midtgaard Eriksen

Sydsudan

Camilla i Sydsudan: ”Den lille pige var for udmattet til at spise”

Læs mere

Marcus Bech

Kenya

Marcus i Kenya: Den her krise har været overset alt for længe

Læs mere

Kamma Skaarup

Kamma ved Europas grænse: ”Moren ligner nærmest ét stort blåt mærke”

Læs mere
Læger uden Grænser

Maja Rymer

Maja i Afghanistan: Fødende kvinde fik hjertestop

Læs mere

Cæcilie Borg Hjelt

Cæcilie i Ukraine: ”Mine kollegaer har selv mistet alt og hjælper alligevel andre”

Læs mere
Børn i Ukraine får lægehjælp

Mens bomberne falder i Kharkiv: Lisa hjælper under jorden

Læs mere

Solveig i Afghanistan: “I øjeblikket har vi 50 børn fordelt på 20 senge

Læs mere

Tine Heede

Tine på Lesbos: Det er svært at hjælpe børnene, når de lever bag pigtråd

Læs mere

Cæcilie Borg Hjelt

Syrien

Cæcilie i Syrien: Pandemien var så slem, at folk blev bange for hospitalet

Læs mere
Læger uden Grænser

Kathrine Holte

Den Centralafrikanske Republik

Kathrine hjalp 2-årig pige: “Det er et lille beløb, der skal til”

Læs mere

Cæcilie Borg Hjelt

Syrien

Cæcilie i Syrien: “Jeg har aldrig set så smadret en by”

Læs mere
Udlevering af medicin i Syrien

Tina Holst Nielsen

Syrien

Danske Tina: “Det går aldrig som planlagt i Syrien”

Læs mere
Malaria Darfur i Sydsudan
Sudan

Vores læge Peter i Darfur: “Nogle morgener møder du en tom hospitalsseng”

Læs mere
Flygtningelejr på Lesbos

Tine Heede

Vores psykolog på Lesbos: Jeg blev kaldt ud til en kvinde, der lå på jorden og rystede

Læs mere
Fødselsklinik i Yemen
Astrid Opstrup udsendt for Læger uden Grænser

Astrid Opstrup

Astrid i Yemen: ”Hun rystede af kramper i venteværelset – vi skulle have det barn ud af hende!

Læs mere
Myanmar (Burma)

Vores læge i Myanmar: “Hvad kan vi gøre, når soldater stopper vores patienter?”

Læs mere