Behov for psykologhjælp stiger under katastrofer

Der er hårdt brug for psykologhjælp under humanitære katastrofer, men ofte findes hjælpen ikke. Konsekvenserne af ubehandlede traumer kan være invaliderende.

Når en naturkatastrofe eller en anden humanitær krise indtræffer, anslås det, at antallet af patienter med psykiske lidelser stiger fra 10 til op til 20 procent.

Selv om fysiske behov som mad, medicin, tryghed og tag over hovedet selvfølgelig er nogle af de mest basale behov, der først skal dækkes, så udgør alvorlige psykiske traumer – som eksempelvis posttraumatisk stress – i disse situationer en ofte lige så alvorlig og også underprioriteret trussel. Det oplever vi mange steder i verden.

En god psyke er nemlig afgørende for, at et menneske kan håndtere vanskelige situationer. Angst og depression kan gøre det umuligt for mennesker at have håb på netop det tidspunkt, hvor der er allermest brug for det. For mennesker, som er blevet tvunget på flugt, kan psykologhjælp give den styrke til ikke at give op, selv om situationen virker håbløs.

Ubehandlede psykologiske traumer kan udløse aggression, depression og apati. Vi har flere gange oplevet, hvordan uforklarlige fysiske smerter har vist sig i virkeligheden at være ubehandlede psykiske traumer.

I krig og naturkatastrofer er en af de mest almindelige diagnoser posttraumatisk stress. Der er brug for psykologisk krisehjælp til at håndtere de traumatiske oplevelser, som tab af familiemedlemmer, hjem og ejendele medfører.

Psykologisk krisehjælp kan gøre en stor forskel, fortæller vores psykolog Tine Meyer Thomsen

Andre gange kan de psykologiske traumer skyldes, at man har været vidne til eller selv er blevet udsat for brutal vold, seksuelle overgreb eller er blevet ramt af en dødelig sygdom.

Psykologhjælp er underprioriteret

Psykologhjælp kan også være den afgørende faktor, der gør, at en tuberkulosepatient kan udholde en giftig og smertefuld behandling, at en hiv-smittet forælder ikke er bange for at tage sig af sit barn, eller at en mor som har mistet et af sine børn til underernæring ikke opgiver håbet for sine andre børn.

Adgangen til psykologhjælp kan i nogle tilfælde være lige så afgørende for, om et menneske bliver rask eller overlever som fysisk sundhedshjælp.

Vores psykologer har fået mødre til igen at knytte sig til svært underernærede børn, som mødrene ellers havde opgivet håbet for. Vi har set, hvordan det først var, når mødrene igen udviste omsorg for børnene, at de begyndte at tage på i vægt.

Vores erfaring fra utallige kriser og katastrofer er, at psykologhjælp konstant bliver underprioriteret. Det er et vigtigt område, som bør integreres endnu mere i den humanitære indsats.

”Når jeg bliver vred, besvimer jeg”

En af dem, som vores psykologer har behandlet, er 16-årige Alma, som er flygtet fra Syrien med sin familie.

Læger uden Grænser har givet Alma psykologisk krisehjælp

Krigen har haft store konsekvenser – ikke mindst for børnene. Vi mødte Alma i Domeez-flygtningelejren i det nordlige Irak:

“Vi har boet i Domeez-lejren i seks måneder, efter at vi flygtede fra krigen i Damaskus. Jeg bor sammen med min familie i et enkelt telt – vi er seks familiemedlemmer. I begyndelsen var vi bare glade for at være her og for at være trygge. Og sammenlignet med Damaskus er det bedre her. I Damaskus levede vi midt i krigen. Her er der i hvert tilfælde trygt.”

“Men jeg er ikke lykkelig. Når jeg bliver vred eller oprørt, besvimer jeg. I sidste uge skete det to gange. Og i løbet af den seneste måned er det sket seks gange. For det meste er der ingen speciel grund til, at det sker. Jeg ved ikke, hvorfor det sker. Efter at jeg har været besvimet og er kommet til bevidsthed, er jeg stakåndet, og jeg ligger i en time eller mere, inden jeg føler mig ok og kan rejse mig op igen.”

“Jeg sover ikke særlig godt, og jeg er bange, når jeg sover. Når jeg vågner er jeg rædselsslagen. Jeg er bange for teltene. De minder mig om den begravelse, vi holdt for min kusine, som blev dræbt i Syrien. Jeg husker, at folk græd, og jeg føler, at jeg har mørke foran mine øjne. Jeg har mareridt hver eneste nat. Jeg spiser virkelig dårligt. Fra i går og frem til i dag har jeg slet ikke spist.”

“Mit største ønske er at kunne rejse tilbage til Syrien med min familie. Jeg vil studere, men det er ikke muligt – hverken her eller i Syrien. Det er vanskeligt at have håb for fremtiden, når vi ikke ved, hvad der kommer til at ske.”

Det gør vi

I mere end 20 år har Læger uden Grænser behandlet patienter med psykiske problemer. Men det var først i 1998, at vi formelt inkorporerede det i vores programmer.

Området er i konstant udvikling.

I 2014 foretog vi mere end 185.000 mentale sundhedskonsultationer og gruppesamtaler.

Vidste du, at:

  • mange ebolapatienter udviser symptomer på posttraumatisk stress
  • hvis man ikke får psykologhjælp, kan det forværre den fysiske tilstand
  • sundhedssystemer over hele verden kæmper med at leve op til at kunne tage sig af mennesker med psykiske lidelser
  • ifølge WHO begår 800.000 mennesker selvmord hvert år. WHO anslår, at 600.000 af selvmordene finder sted i lav- og mellemindskomstlande

Fra felten

Læger uden Grænser i Syrien

Cristian Reynders

Syrien

I Syrien kan coronavirus blive katastrofal

Læs mere
Coronavirus kan blive fatal for mennesker i nød.

Heidi Christensen

Vi frygter konsekvenserne af coronavirus

Læs mere
Vi bekæmper coronavirus i Italien.
Italien

Her er der kun plads til en ny patient, hvis en anden dør

Læs mere

Her bekæmper vi coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) bekæmper COVID-19, kendt som coronavirus.

Vi optrapper indsats mod coronavirus i Spanien

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper i Frankrig med at begrænse smitte og med behandling af af coronavirus

Vi hjælper Frankrig med at begrænse coronavirus

Læs mere

Vi hjælper Italien med kampen mod coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser hjælper børn i flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos.
Grækenland

Græske flygtningelejre risikerer udbrud af coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) driver en klinik for børn i flygtningeljren Moria på Lesbos i Grækenland

Mie Terkelsen

Grækenland

Dansk sygeplejerske på Lesbos: Børnene vil ikke leve mere

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) optrapper lægehjælp og uddeling af tæpper og telte i Idlib i Syrien
Syrien

Idlib: Vi sender mere hjælp til børn og voksne

Læs mere
Læger uden Grænser er til stede i Idlib i Syrien.
Syrien

En tragisk dag i Idlib i Syrien

Læs mere
Læger uden Grænsers koordinator for det nordvestlige Syrien
Syrien

Angreb i Idlib: “En krise for menneskeligheden”

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper i Syrien
Syrien

“Der er ikke sikkert nogen steder mere i Syrien”

Læs mere
Vi giver lægehjælp i Syrien.
Syrien

Vores læge i Syrien: Børn sidder i sneen og fryser

Læs mere
Læger uden Grænser bidrager til kampen mod coronavirus med oplysning og beskyttelsesudstyr

Læger uden Grænser bidrager til kampen mod coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser rykker ud til coronavirus

Coronavirus: Sådan håndteres den

Læs mere