Befolkningen i Den Centralafrikanske Republik har i årevis befundet sig i en humanitær krise.

Alvorlig sundhedskrise i Den Centralafrikanske Republik

Store dele af befolkningen i Den Centralafrikanske Republik har i årevis befundet sig i en humanitær krise på grund af en tilbagevendende væbnet konflikt. For to år siden fangede landet mediernes interesse, da blodige kampe brød ud mellem to oprørsgrupper. Siden er landet igen blevet glemt af omverdenen.

For to år siden udbrød der voldsomme kampe mellem de to oprørsgrupper Seleka og anti-Balaka i Den Centralafrikanske Republik. Og for en sjælden gangs skyld fik medierne og omverdenen øjnene op for landet.

Tusindvis af mennesker blev dræbt, en halv million flygtede ud af landet, og yderligere en halv million endte som flygtninge i deres eget land. På et tidspunkt frygtede man for et regulært folkedrab, og internationale FN-styrker blev sat ind.

Siden da er Den Centralafrikanske Republik endnu en gang blevet glemt. Befolkningen er igen efterladt til at leve og dø i et land, hvor adgangen til medicinsk hjælp er minimal – og hvor fødevaresituationen er så usikker, at underernæring er udbredt.

Ifølge FN’s flygtningehøjkommissær lever mere end 430.000 mennesker stadig som flygtninge i deres eget land.

Cirka 72 procent af sundhedsvæsnet i Den Centralafrikanske Republik blev ødelagt som følge af urolighederne. Og i dag varetages befolkningens sundhed stort set kun af humanitære og religiøse nødhjælpsorganisationer.

Konstant usikkerhed i Den Centralafrikanske Republik

Den 26. september i år udbrød der igen voldsomme kampe mellem Seleka og anti-Balaka, og mellem 18.000-20.000 mennesker flygtede fra deres hjem.

Bevæbnede oprørsgrupper og kriminelle bander skaber en konstant usikker situation, som gør det svært at lave nødhjælpsarbejde.

Sundhedspersonalet er flygtet, og folk tør ofte ikke rejse på usikre veje for at opsøge medicinsk hjælp. Vejafspærringer og en til stadighed skrøbelig sikkerhedssituation gør det også svært for nødhjælpsarbejdere at få adgang til den del af befolkningen, der har allermest brug for hjælp.

Børn bliver ikke vaccineret, og sygdomme som malaria og mæslinger er en del af livet. Den primære dødsårsag for børn under fem år er malaria.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, findes der kun 200 læger i Den Centralafrikanske Republik til en befolkning på 4,5 millioner. Og statistikkerne taler sit eget tydelige sprog: 14 procent af alle børn dør, inden de fylder fem år.

Der er ikke mange steder, befolkningen kan henvende sig for at få medicinsk nødhjælp eller anden nødhjælp. Mange nødhjælpsorganisationer mener, at sikkerhedssituationen er for farlig for deres medarbejdere, og ifølge WHO er kun halvdelen af sundhedsklinikkerne i Den Centralafrikanske Republik i stand til at tage imod patienter.

I dag er vi faktisk en af de største udbydere af gratis sundhedsydelser i landet. De fleste andre sundhedsudbydere tager betaling for ydelserne og til en sådan pris, at de er for dyre for den almindelige centralafrikaner.

Der er en akut mangel på aktører med ekspertise og kapacitet til at yde en tilstrækkelig indsats og kapacitet til at arbejde i alle områder af landet. Internationale organisationer arbejder næsten udelukkende i hovedstaden Bangui.

Og de enorme behov andre steder i landet bliver slet ikke mødt.

”Da hun stoppede med at græde, trak hun ikke vejret”

35-årige Abiba bor sammen med mere end 500 andre, alle muslimer, i en kirke i Carnot i den vestlige del af Den Centralafrikanske Republik.

Inden borgerkrigen brød ud, arbejdede Abiba i en butik. Hun taler flydende fransk og også lidt arabisk. Hun har boet i kirken siden februar 2014, da anti-Balaka-gruppen begyndte at angribe den muslimske del af befolkningen.

Angrebene på den civile muslimske befolkning skete som udløber af en konflikt mellem de to rivaliserende grupper Seleka, som hovedsageligt består af muslimske centralafrikanere, og anti-Balaka, som hovedsageligt består af kristne centralafrikanere. Begge grupper stod bag voldelige angreb.

Abiba mistede sin tre år gamle datter i konflikten i Den Centralafrikanske Republik

”Jeg var kristen og boede med mine forældre i hovedstaden Bangui. Det var der, jeg mødte Ahmet, en muslimsk fotograf. Jeg konverterede til islam på grund af kærlighed. Vi giftede os i Carnot og boede her hos min mands familie. Ahmed var et kendt ansigt i byen. Da anti-Balaka-militæret kom, ville de dræbe ham, så vi flygtede ind i skoven med vores to små piger.”

“Ahmet mistede sin lillebror, som blev fanget, tortureret og derefter dræbt. Og jeg mistede min datter. Hun var tre måneder gammel. Hun var ikke syg, hun begyndte bare at græde og kunne ikke stoppe igen, og da hun endelig blev rolig, trak hun ikke længere vejret,” siger Abiba.

”Vi bor isoleret i Carnot. Vi er som en stor familie. Vi støtter og passer på hinanden. Jeg vil gerne have flere børn, men det er umuligt her. Vi har intet rigtigt hjem og intet privatliv. Vi havde et fint liv, inden det her skete. Nu drømmer jeg bare om at komme væk herfra og begynde på et nyt liv.”

Det gør vi

I Bangui arbejder vi med mor-barn-sundhed og tilbyder også akutkirurgi. Vi yder også psykologhjælp til ofre for seksuelle overgreb.

Derudover har vi mobile klinikker, der yder sundhedshjælp til internt fordrevne.

Vi har også 16 andre projekter i Den Centralafrikanske Republik. De fokuserer primært på malaria, vaccinationer, kvinder og børns sundhed. Der er 2.400 nationalt ansatte og 230 internationalt udsendte.

Vidste du, at: ​

  • 20 procent af befolkningen i Den Centralafrikanske Republik lever som flygtninge i deres eget land eller er flygtet ud af landet
  • 500 mennesker har boet et år i en kirke i Carnot i den vestlige del af landet, fordi det stadig er for farligt at vende hjem til deres huse
  • nogle mennesker må rejse 200 kilometer af usikre veje for at komme på hospitalet

Fra felten

Læger uden Grænser (MSF) bekæmper i DR Congo verdens største udbrud af mæslinger
DR Congo

Dødelig epidemi hærger i skyggen af COVID-19

Læs mere
Læger uden Grænsers (MSF) børnehospital i Hangha i Sierra Leone
Sierra Leone

Vores børnelæge i Sierra Leone: Børnene betaler den indirekte pris for coronavirus

Læs mere
Udsendt for Læger uden Grænser (MSF) til Brasilien ramt af coronavirus (COVID-19)
Udsendt for Læger uden Grænser (MSF) til Brasilien ramt af coronavirus (COVID-19)

Ann-Christina Hansen

Ann-Christina i COVID-19-ramt Rio de Janeiro: ”Det var en lidt underlig udsendelse”

Læs mere

Mads Møldrup

Sydsudan

Hvordan fejrer man fødselsdag i felten under corona-pandemien?

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) bekæmper coronavirus (COVID-19) i Brasilien

Billeder fra vores kamp mod coronavirus i Brasilien

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjalp gravide og fødende kvinder på Dasht-e-Barchi i Kabul i Afghanistan.
Afghanistan

Jordemoder efter angreb: Mon terroristerne er stolte?

Læs mere
Læger uden Grænsers (MSF) fødeklinik angrebet i Afghanistan
Afghanistan

Vores fødeklinik i Kabul lukker efter angreb

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper Yemen i kampen mod coronavirus (COVID-19)
Yemen

Læge i Yemen: Bange for, at jeg skulle dø af coronavirus

Læs mere
Ebola i DR Congo
DR Congo

Nye ebolatilfælde i DR Congo

Læs mere

Fotografer samler ind til vores indsats mod coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) kæmper mod coronavirus (COVID-19) i Amazonas i Brasilien.

COVID-19s nye epicenter: Der er ikke flere kister i Amazonas

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper i Yemen under borgerkrig og coronavirus (COVID-19)
Yemen

Coronavirus i Yemen: ”Folk gisper efter vejret som fisk på land”

Læs mere

Norlys støtter indsats mod COVID-19 med 5 mio. kr.

Læs mere
Læger uden Grænsers (MSF) fødeklinik angrebet i Afghanistan
Afghanistan

Angreb på fødeklinik: De gik systematisk efter mødrene

Læs mere
Afghanistan

Vi er i chok over angreb på gravide og spædbørn i Afghanistan

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper befolkningen i DR Congo og forsøger bl.a. at bekæmpe coronavirus (COVID-19)
DR Congo

Når de ikke engang har mad, hvorfor skulle de så have sæbe?

Læs mere