Akut krise i Nigeria: Vi hjælper underernærede børn

En enorm humanitær katastrofe udspiller sig lige nu i delstaten Borno i det nordøstlige Nigeria. Mindst en halv million mennesker har akut behov for mad og vand, lægehjælp samt et sted at søge tilflugt fra oprørsgruppen Boko Haram. Rigtig mange lider af livstruende underernæring.

Vi er i fuld gang med at hjælpe de mange underernærede børn og voksne i det nordøstlige Nigeria.

 

I storbyen Maiduguri, der ligger i delstaten Borno, har over en million mennesker søgt tilflugt for oprørsgruppen Boko Haram. Rigtig mange lider af livstruende underernæring.

 

På vores behandlingscenter i Maiduguri tager vi os af alvorligt underernærede børn og voksne og hjælper dem tilbage til livet.

 

Se vores video om det livreddende arbejde.

 

 

Læger uden Grænser har arbejdet i delstaten Borno i Nigeria siden maj 2014. Sidste år foretog vi over 116.000 konsultationer, hjalp ved 1330 fødsler og behandlede 6000 underernærede børn.