1560_skjulte2.jpg

Afviste asylsøgere i Sverige nægtes behandling

Den svenske afdeling af Læger uden Grænser (MSF) har igennem det sidste år kørt et projekt for afviste asylsøgere i Sverige. Det har resulteret i over 500 medicinske konsultationer i 2004.

Størstedelen af de 168 patienter, som er blevet behandlet – svarende til 87 procent af alle i konsultation – oplyser, at de har henvendt sig til Læger uden Grænser, fordi de er bange for at søge behandling på egen hånd.
Økonomiske, juridiske og administrative forhindringer er medvirkende til, at de afviste asylsøgere, som lever i Sverige udelukkes fra sundhedssystemet.

Det stigende antal henvendelser viser, hvor alvorligt problemet er og hvor begrænsede muligheder afviste asylsøgere har for at træffe en læge og få behandling i tilfælde af sygdom.

– Vi håber at beslutningstagerne og de ansvarlige indenfor behandlingssystemet kan arbejde sammen om at styre udenom de forhindringer, som gør at disse mennesker ikke får den behandling, de har ret til, siger Mattias Ohlson, som er ansvarlig for projektet.

Læger uden Grænser besluttede sig for at starte konsultationer for afviste asylsøgere, da man i 2003 blev opmærksom på, at mange af asylsøgerne først søger behandling sent i sygdomsforløbet eller slet ikke søger behandling. Projektet startede en behandlingsoplysning, som afviste asylsøgere kunne henvende sig, hvis de ikke fik dækket behovet for behandling hos de offentlige instanser.

Læger uden Grænser har desuden opbygget et netværk af omkring 30 læger og sundhedsplejersker, der er villige til at modtage patienter udenfor den almindelige arbejdstid. En sygeplejerske, der er blevet ansat af Læger uden Grænser, tager imod telefonopkald og fungerer som bindeled mellem flygtningene, Læger uden Grænser og sygehusene.

– Sammenligner man med andre vesteuropæiske lande, hvor Læger uden Grænser kører projekter for at bistå behandling til afviste asylsøgere, efterlader det den svenske lovgivning meget at ønske, siger Mattias Ohlson.

Den svenske lovgivning vedrørende behandling af afviste asylsøgere er en af de mest restriktive i Europa, og Sverige er et af de få lande, som tager betaling for akut behandling. En almindelig fødsel koster for eksempel næsten 30.000 svenske kroner. Det gør denne gruppe særdeles udsat.

– I lande som Spanien, Italien, Frankrig og Belgien er de afviste asylsøgere lovmæssige rettigheder langt mere synlige og udviklede end i Sverige siger Mattias Ohlson.

Omkring seks ud af syv personer, som henvender sig til Læger uden Grænser nævner angst som den væsentligste årsag til, at de ikke søger behandling inden for det almindelige sygehusvæsen. De frygter, at de bliver anmeldt til det svenske flygtningenævn eller politiet. Mange som arbejder i behandlingssystemet, tror desuden, at det er ulovligt at behandle afviste asylansøgere, og at det kan føre til, at de mister retten til at praktisere beretter flere kilder, som Læger uden Grænser har været i kontakt med.

For at afviste asylsøgere skal genvinde tilliden til behandlingssystemet og turde opsøge den behandling, de behøver, må vi snarest komme denne type misforståelser til livs og informere alle som er berørte, mener Læger uden Grænser.

Udover angsten og den høje pris, der tages for behandling, begrænses afviste asylansøgeres tilgang til behandling af administrative rutiner.

– Mange som arbejder i receptionen på sygehuse og skadestuer tror fejlagtigt, at de ikke må tage imod patienter, som ikke har et gyldigt ID, eller at de først kan gøre det, når patienten har betalt fuld pris for en undersøgelse eller betalt forskud for behandling, siger Mattias Ohlson.

Læger uden Grænsers projekt for afviste asylansøgere i Sverige fortsætter i 2005. Organisationen forsøger dels at hjælpe mennesker med at få behandling dels at gøre beslutningstagere opmærksomme på de strukturelle forhindringer, som afviste asylansøgere møder, når de har behov for behandling.