25-11-201059347_250.jpg

Afghanistan: Behovene vil kun blive større

Et år efter at Læger uden Grænser genoptog arbejdet i Afghanistan, fortæller landechef Michiel Hofman om valg og fravalg, udfordringer og mulige nye projekter fremover i det konfliktfyldte land.

Læger uden Grænser begyndte at arbejde i Afghanistan igen efter fem års fravær i efteråret 2009 på grund af den forværrede sikkerhed i landet. Hvad var Læger uden Grænsers vurdering af situationen og de medicinske behov?

I de fleste konfliktområder, og dermed også i Afghanistan, antager man, at usikkerheden har en direkte effekt på folkesundheden og muligheden for at få hjælp til kritiske behandlinger. Derfor fokuserede vi først på de områder, hvor konflikterne var mest intense og langvarige.

Det kan være svært, om ikke umuligt, at få troværdig information om sundhedssituationen i krige, men effekterne var tydelige i de værst ramte områder: Klinikkerne på landet fungerede ikke længere, fordi det uddannede personale var rejst derfra, og det blev stadig sværere at få forsyninger af medicin og materialer.

Jo længere konflikten varer, jo mere vil sundhedsfaciliteterne forfalde. Derfor valgte vi at arbejde i et af de værst ramte områder – Helmand – og fokusere på livreddende behandling som kirurgi og fødselshjælp.

For at opnå adgang til de områder i Afghanistan, hvor Læger uden Grænser nu arbejder, var det nødvendigt at lave aftaler med alle parter i konflikten. Hvorfor?

Vi arbejder af princip fuldstændigt upartisk. Alle de valg, vi tager, er baseret på patienternes behov. I konfliktzoner skal patienterne kunne stole på, at den hjælp, vi giver, alene er bestemt af deres behov uden underliggende politiske eller militære dagsordener.

Derfor har vi aftalt med de krigsførende parter, at de ikke blander sig i vores medicinske valg og ikke angriber vores hospitaler, patienter og personale. Det er resultatet af direkte forhandlinger med alle parter, herunder afghansk politi og militær, amerikansk, tysk og engelsk militær og forskellige oppositionsgrupper såsom Taliban.

Det kan kun lade sig gøre at arbejde neutralt, fordi vi ikke tager imod penge til arbejdet fra nogen regeringer.

Hvorfor har Læger uden Grænser en streng regel om, at der ikke må være våben på hospitalerne?

Det er nødvendigt for patienternes sikkerhed, at ingen bevæbnede personer opholder sig på eller i nærheden af hospitalerne, som ellers kan blive militære mål. Afghanistan er det eneste sted, hvor jeg har set store mængder bevæbnede mennesker indenfor på hospitaler. Det har været både internationale styrker, private sikkerhedsvagter, lokalt politi og militær og andre. I sådan en situation er det umuligt at bede de stridende parter om ikke at angribe hospitalet.

Læger uden Grænser arbejder på Ahmed Shah Baba hospitalet i udkanten af hovedstaden Kabul. Hvorfor vælge et relativt stabilt byområde at arbejde i?

I Kabul findes det, man kalder “det humanitære cirkus”, med omkring 1.800 NGO’er og en masse FN-organisationer til stede. På trods af alle disse hjælpearbejdere får byens befolkning meget lidt hjælp. De penge, et givet land giver til nødhjælp, har det med at følge derhen, hvor landets tropper er.

Kabul er ikke i fokus i konflikten og der er ikke mange vestlige tropper i byen, og hjælpeorganisationerne, der for det meste er finansieret af Vesten, har ikke penge til at starte projekter i byen. Derfor er Læger uden Grænser i Kabul for at hjælpe de mest udsatte grupper, som internt fordrevne og flygtninge, der vender hjem fra lejre i Pakistan og Iran.

I løbet af det seneste år er fredelige områder blevet ramt af vold og ustabilitet. Hvilken effekt har det på Læger uden Grænsers arbejde i landet?

Det faktum, at krigen har spredt sig til det meste af landet, betyder, at sundhedsbehovene kun vil stige, og dermed også behovet for vores tilstedeværelse. Sidste år koncentrerede vi os om de sydlige og østlige dele af landet. Nu ser vi på mulighederne for at begynde at arbejde mange andre steder.

Det er en kompliceret sag at sikre vores neutralitet og vores medarbejderes sikkerhed. Det kræver nøjagtige aftaler med krigens parter, og det tager tid. Lige nu har vi et lille hold i Kunduz-provinsen i det nordlige Afghanistan, der forhandler om at komme ind og hjælpe befolkningen i området.

Fra felten

Brand i flygtningelejr Moria

Mie Terkelsen

Grækenland

Moria er det værste, jeg har oplevet

Læs mere
Brand i flygtningelejr Moria
Grækenland

Helvedet på Lesbos

Læs mere
Brand i flygtningelejren Moria
Grækenland

Evakuér flygtningene nu

Læs mere
Jesper Brix

Direktøren tager ud i felten

Læs mere
Brand i Moria
Grækenland

Tusinder sidder stadig på gaden en uge efter brand i Moria

Læs mere
Brand i Moria
Grækenland

Vi er i gang med at hjælpe flygtninge ved Moria – men mange kan stadig ikke få hjælp

Læs mere
Brand i flygtningelejren Moria
Grækenland

Tusinder afskåret fra lægehjælp efter branden i Moria

Læs mere
Brand i flygtningelejren Moria
Grækenland

Dansk sygeplejerske i Moria: ”Lejren ligger i aske – og de har ingen vand, mad eller ly”

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper på vores hospital i Cox's Bazar i Bangladesh

COVID-19-indsatsen risikerer at koste flere liv end selve virussen

Læs mere

COVID-19-smitte er nu bekræftet i flygtningelejren Moria

Læs mere
Læger uden Grænser i Al Hol flygtningelejr i Syrien
Syrien

Syv børn døde på én uge i syrisk flygtningelejr

Læs mere
Irak

Voldsom udvikling i antal COVID-19-smittede i Irak

Læs mere
Læger uden Grænser hjælper i flygtningelejre i Bangladesh
Bangladesh

”Hvad skal der blive af os?”: Rohingyaernes 3. år på flugt

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) arbejder med coronavirus

Vores globale indsats mod COVID-19 i foråret

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper efter eksplosionen i Beirut
Libanon

Billedserie: Vi giver lægehjælp i Beiruts gader

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) bekæmper coronavirus COVID-19 i Brasilien

Vi jagtede coronavirus gennem Amazonas regnskov

Læs mere