25-11-201059347_250.jpg

Afghanistan: Behovene vil kun blive større

Et år efter at Læger uden Grænser genoptog arbejdet i Afghanistan, fortæller landechef Michiel Hofman om valg og fravalg, udfordringer og mulige nye projekter fremover i det konfliktfyldte land.

Læger uden Grænser begyndte at arbejde i Afghanistan igen efter fem års fravær i efteråret 2009 på grund af den forværrede sikkerhed i landet. Hvad var Læger uden Grænsers vurdering af situationen og de medicinske behov?

I de fleste konfliktområder, og dermed også i Afghanistan, antager man, at usikkerheden har en direkte effekt på folkesundheden og muligheden for at få hjælp til kritiske behandlinger. Derfor fokuserede vi først på de områder, hvor konflikterne var mest intense og langvarige.

Det kan være svært, om ikke umuligt, at få troværdig information om sundhedssituationen i krige, men effekterne var tydelige i de værst ramte områder: Klinikkerne på landet fungerede ikke længere, fordi det uddannede personale var rejst derfra, og det blev stadig sværere at få forsyninger af medicin og materialer.

Jo længere konflikten varer, jo mere vil sundhedsfaciliteterne forfalde. Derfor valgte vi at arbejde i et af de værst ramte områder – Helmand – og fokusere på livreddende behandling som kirurgi og fødselshjælp.

For at opnå adgang til de områder i Afghanistan, hvor Læger uden Grænser nu arbejder, var det nødvendigt at lave aftaler med alle parter i konflikten. Hvorfor?

Vi arbejder af princip fuldstændigt upartisk. Alle de valg, vi tager, er baseret på patienternes behov. I konfliktzoner skal patienterne kunne stole på, at den hjælp, vi giver, alene er bestemt af deres behov uden underliggende politiske eller militære dagsordener.

Derfor har vi aftalt med de krigsførende parter, at de ikke blander sig i vores medicinske valg og ikke angriber vores hospitaler, patienter og personale. Det er resultatet af direkte forhandlinger med alle parter, herunder afghansk politi og militær, amerikansk, tysk og engelsk militær og forskellige oppositionsgrupper såsom Taliban.

Det kan kun lade sig gøre at arbejde neutralt, fordi vi ikke tager imod penge til arbejdet fra nogen regeringer.

Hvorfor har Læger uden Grænser en streng regel om, at der ikke må være våben på hospitalerne?

Det er nødvendigt for patienternes sikkerhed, at ingen bevæbnede personer opholder sig på eller i nærheden af hospitalerne, som ellers kan blive militære mål. Afghanistan er det eneste sted, hvor jeg har set store mængder bevæbnede mennesker indenfor på hospitaler. Det har været både internationale styrker, private sikkerhedsvagter, lokalt politi og militær og andre. I sådan en situation er det umuligt at bede de stridende parter om ikke at angribe hospitalet.

Læger uden Grænser arbejder på Ahmed Shah Baba hospitalet i udkanten af hovedstaden Kabul. Hvorfor vælge et relativt stabilt byområde at arbejde i?

I Kabul findes det, man kalder “det humanitære cirkus”, med omkring 1.800 NGO’er og en masse FN-organisationer til stede. På trods af alle disse hjælpearbejdere får byens befolkning meget lidt hjælp. De penge, et givet land giver til nødhjælp, har det med at følge derhen, hvor landets tropper er.

Kabul er ikke i fokus i konflikten og der er ikke mange vestlige tropper i byen, og hjælpeorganisationerne, der for det meste er finansieret af Vesten, har ikke penge til at starte projekter i byen. Derfor er Læger uden Grænser i Kabul for at hjælpe de mest udsatte grupper, som internt fordrevne og flygtninge, der vender hjem fra lejre i Pakistan og Iran.

I løbet af det seneste år er fredelige områder blevet ramt af vold og ustabilitet. Hvilken effekt har det på Læger uden Grænsers arbejde i landet?

Det faktum, at krigen har spredt sig til det meste af landet, betyder, at sundhedsbehovene kun vil stige, og dermed også behovet for vores tilstedeværelse. Sidste år koncentrerede vi os om de sydlige og østlige dele af landet. Nu ser vi på mulighederne for at begynde at arbejde mange andre steder.

Det er en kompliceret sag at sikre vores neutralitet og vores medarbejderes sikkerhed. Det kræver nøjagtige aftaler med krigens parter, og det tager tid. Lige nu har vi et lille hold i Kunduz-provinsen i det nordlige Afghanistan, der forhandler om at komme ind og hjælpe befolkningen i området.

Fra felten

Fødselsklinik i Yemen

Astrid Opstrup

Yemen

Astrid i Yemen: ”Hun rystede af kramper i venteværelset – vi skulle have det barn ud af hende!

Læs mere
Grækenland

Her er, hvad vi har set i EU’s umenneskelige flygtningelejre: ”Det, jeg oplevede, var gruopvækkende”

Læs mere
Myanmar (Burma)

Vores læge i Myanmar: “Hvad kan vi gøre, når soldater stopper vores patienter?”

Læs mere
Malaria Darfur i Sydsudan
Sudan

Vores læge Peter i Darfur: “Nogle morgener møder du en tom hospitalsseng”

Læs mere
Verdens største flygtningelejr, Cox's Bazar, Bangladesh

Rasmus Schou Christensen

Bangladesh

Rasmus i verdens største flygtningelejr: “Hvis du kan se det på folk, er det tit for sent”

Læs mere

Vi mangler ilt verden over: Corona-patienter gisper efter vejret

Læs mere
Gaza/Vestbredden

Bomber over Gaza: Vi har behandlet børn på bare 12 år for skader fra gummikugler

Læs mere
Læger uden Grænser sætter ind mod COVID-19 i Indien
Indien

Vi arbejder midt i Indiens COVID-19-kaos: ”Det er hjerteskærende at opleve”

Læs mere
Læger uden Grænsers (MSF) børnehospital i Kenema i Sierra Leone
Sierra Leone

Vores jordemoder på børnehospital i Sierra Leone: ”Det er fantastisk at hjælpe mennesker til verden”

Læs mere
COVID-19 i Brasilien

COVID-19 i Brasilien: Tusinder dør, mens de venter på ilt

Læs mere
Insulin

Insulin-studie kan redde diabetespatienters liv i udviklingslande

Læs mere
Læger uden Grænser i Sierra Leone

Nødhjælp i pandemiens skygge: Verdens mest udsatte ramt ekstra hårdt

Læs mere
Frygte for COVID-19 holder folk fra hospitalet
Sierra Leone

Børn dør af malaria på grund af frygt for COVID-19

Læs mere
Libyen

Flygtning i Libyen: ”Hvem tvinger et andet menneske til at leve sådan her?”

Læs mere
Konflikten i Mozambique
Mozambique

Voldsomme angreb i Mozambique: Børn og gravide kvinder sendt på flugt i bushen

Læs mere
Verdens største flygtningelejr i Cox's Bazar i Bangladesh
Bangladesh

Dansk sygeplejerske om brand i verdens største flygtningelejr: ”De her mennesker bliver glemt”

Læs mere