1520_ACT1.jpg

ACT-behandling vores bedste våben mod malaria

Mennesker lider og dør, og hele landes økonomier drænes, hvor malaria hærger. Specielt Afrika og Asien er udsatte, og et stigende problem er resistens over for de traditionelle behandlingsformer. Derfor forsøger Læger uden Grænser (MSF) at gøre den nye og mere effektive ACT-behandling tilgængelig, hvor der er behov for den.

Hvert år er der mellem 300 og 500 millioner tilfælde af malaria i verden, og op mod to millioner mennesker dør efter en malariainfektion. 90 procent af tilfældene forekommer i de afrikanske lande syd for Sahara, hvor 30-50 procent af alle hospitalsindlæggelser skyldes den frygtede sygdom. Men malaria har også en betydelig indvirkning i Asien, hvor der hvert år er millioner af malaria-tilfælde og tusindvis af dødsofre.

Malaria er med 21 millioner tilfælde om året en alvorlig trussel i Asien. Man vurderer, at 1,2 milliarder mennesker – eller 85 procent af den totale befolkning i Sydøstasien – bor i områder, hvor der er risiko for at blive smittet med malaria.

ACT dæmper udviklingen af resistens
Den nye ACT-kombinationsbehandling er baseret på stoffet artemisenin, udvundet af en kinesisk lægeurt og anbefalet af WHO. ACT virker hurtigt og effektivt og har samtidig meget få bivirkninger. Desuden viser den foreløbige brug af ACT, at den nye kombinations-behandling kan dæmpe udviklingen af resistens.
Antallet af mennesker, der bliver smittet med Plasmodium falciparum (Pf) – den parasit, der forårsager den alvorligste form for malaria – stiger i Sydøstasien. I Indien, hvor der skønnes at være 15 millioner tilfælde om året, er Pf-tilfældene steget fra 38 procent i 1997 til 48 procent i 2001. I Bangladesh er antallet steget fra 43 procent i 1993 til 71 procent i 2001. Og i hele regionen udgjorde Pf-tilfældene 45 procent.
Den væsentligste årsag til denne stigning er Pf-parasittens modstandsdygtighed over for den traditionelle malaria-medicin.
I 1997 begyndte Thailand at anvende ACT-behandling i stedet for de tidligere anvendte Sulfadoxine-Pyrimethamine- eller klorokin-behandlinger. Thailand oplever som det eneste land i regionen et stadigt større fald i forekomsten af malariatilfælde.
Også Burma er begyndt at anvende ACT, men der foreligger endnu ikke nogen sikre tal herfra, da landet først begyndte ACT-behandling i 2002. Senest har Bangladesh, Indonesien og ni stater i det nordøstlige Indien meddelt, at de vil skifte til ACT-behandling.

98 procent færre dødsfald i Vietnam
I mange lande i det vestlige stillehavsområde som for eksempel Vietnam og Cambodia, er antallet af malaria tilfælde faldet betydeligt i perioden fra 1992 til 2000. En positiv udvikling der kan tilskrives øget kontrol og skiftet til den nye effektive behandling i nogle af landene. Den brede opfattelse er, at skiftet til ACT-behandling i Vietnam har medvirket til et fald på 98 procent i antallet af dødsfald på grund af malaria i perioden fra 1992 til 2000. Også Cambodia har oplevet et støt fald i antallet af malaria tilfælde, siden landet begyndte at anvende ACT-behandling i 1999.

Ny Guinea, Solomon-ørerne og Vanuatu har langt den største forekomst af malariatilfælde i det vestlige stillehavsområde. I juni 2004 benyttede disse lande fortsat ikke ACT-medicin som den væsentligste behandlingsform – betegnet som “first-line-drugs”. I Ny Guinea bliver ACT-behandling kun anvendt som “second-line-drug”, og der er ikke sket et fald i antallet af tilfælde i en periode på 10 år, samtidig med at antallet af Pf-tilfældene er steget.

Tallene for Asien er som i Afrika usikre, da man formoder, at kun ét ud af otte tilfælde bliver rapporteret. Og WHO indrømmer, at den manglende sammenhæng mellem antallet af rapporterede tilfælde og antallet af dødsfald viser, at en stor procentdel af tilfældene ikke nås af de eksisterende malaria-kontroller og sundhedsprogrammer.

Malaria angriber både folkesundhed og økonomi
En malariainfektion medfører feber, rystelser, opkastninger og døsighed og kan føre til blodmangel og en dårlig ernæringstilstand. Den smittede bliver desuden mindre modstandsdygtig over for andre sygdomme. Undersøgelser har vist, at tiltag, der mindsker udbredelsen af malaria, også mindsker dødeligheden ved andre sygdomme med op til 60 procent. Hvis den ikke bliver behandlet, kan malaria medføre indre blødninger, nyre- og leversvigt og resultere i dyb bevidstløshed og død.

Specielt for gravide kvinder og børn kan malaria få fatale følger. Kvinder med malariainfektioner føder ofte børn med lav fødselsvægt, hvilket gør børnene sårbare i de første leveår. Malaria kan desuden mindske børns opfattelsesevne og mulighederne for at tilegne sig ny viden, hvilket kan få konsekvenser over for de udfordringer og problemer, de senere hen bliver stillet overfor blandt andet i skolen. Det høje fødselstal, som ses i tropiske områder, hvor malaria ofte forekommer, kan være et resultat af den store børnedødelighed. Malaria kan dermed være en medvirkende årsag til den generelt lave uddannelseskvotient blandt kvinder.

Malaria forringer de voksnes muligheder for at arbejde og dermed deres evner til at forsørge deres familie. For en række lande har malaria en negativ indflydelse på handel med andre lande, turisme og udenlandske investeringer, og der er en tydelig sammenhæng mellem malaria og fattigdom. Bruttonationalproduktet i lande, hvor der forekommer malaria, er således i gennemsnit fem gange lavere end i sammenlignelige lande, hvor sygdommen ikke hærger.

Læs mere: Kinesisk lægeurt mod malaria

/mh

Fra felten

Ingen patenter i pandemien – for patenter dræber

Læs mere
Syrien

COVID-19 spreder sig i det nordvestlige Syrien: ”Hvis jeg bliver hjemme, sulter min familie”

Læs mere
Vaccineret mod mæslinger

Patenter kan dræbe – og de kan holde liv i COVID-19-pandemien

Læs mere
Diabetes i Kenya

Marcus Bech

Kenya

Kenya: 40 procent af diabetikere ved ikke, at de har diabetes

Læs mere
Mali

Det kræver en timelang kanotur – men vaccination er vigtig

Læs mere
Grækenland

Samos: ”Det her er ikke et sted for børn – det er ikke et sted for nogen”

Læs mere
Mæslinger i udbrud i Sydsudan
Sydsudan

To børn er allerede døde: Mæslinger er ude af kontrol i Sydsudan

Læs mere

Tænk, hvor lidt der skal til for at undgå en dødelig sygdom

Læs mere

1,5 millioner børn dør unødvendigt hvert år

Læs mere
Konflikt i Burkina Faso sender en million på flugt
Burkina Faso

Sahel: Volden har usynlige konsekvenser i Burkina Faso

Læs mere
Sydsudan

Hjælpen kom frem med helikopter – trods kampe og oversvømmelser

Læs mere
Læger uden Grænser behandler livmoderhalskræft i Malawi og Mali
Malawi

Kemoterapi er også nødhjælp

Læs mere
Isabel udsendt fra Læger uden Grænser (MSF) i Sierra Leone

Isabel Wandall Sørensen

Sierra Leone

Ebola gjorde far bange for at sende malariasyg søn med ambulance

Læs mere
COVID-19 på plejehjem i USA

Amerikanske plejehjem hårdt ramt af COVID-19

Læs mere
COVID-19 malaria i Amazonas Brasilien

I kampen mod COVID-19 møder vi gamle venner i Amazonas

Læs mere
COVID-19 i Idlib, det nordvestlige Syrien
Syrien

Tidobling af COVID-19-smittede i det nordvestlige Syrien

Læs mere