Børn bliver ofte bidt af giftige slanger, mens de er ude at lege. Nogle bliver angrebet, mens de sover. Foto: © Henrik Egede-Lassen

Takket være den rigtige behandling får pigen ingen mén

Adgang til lægehjælp er ikke en selvfølge i alle dele af verden. Det kan derfor nemt udvikle sig til en livsfarlig situation, når en person bliver bidt af en slange, og hospitalet ligger flere timer væk. For at bringe dig tættere på denne virkelighed deler vi naturfotograf Henrik Egede-Lassens billedserie fra hans besøg til vores sundhedscenter i Abdurafi i Etiopien, hvor lokalbefolkningen lever med faren for at blive bidt af giftslanger.

Hvert år bliver 100.000 mennesker bidt af slanger på verdensplan, og flere end 400.000 får invaliderende mén, da de ikke får hjælp i tide. Billedserien er lavet som led i et samarbejde mellem Læger uden Grænser og Albatros Rejser, der har støttet produktionen af billedserien.

Slangebid

Slangebid er en stille dræber. En dræber, der tager 275 menneskeliv om dagen. En dræber, der ofte slår til i områder, hvor lokalbefolkningen ikke har adgang til behandling. En dræber, der slår 100.000 mennesker ihjel om året – 40 gange så mange som landminer. Syd for Sahara dør tusinder af mennesker hvert år af slangebid.…
© Alexandra Malm/MSF