© Igor Barbero/MSF

18-årige Fatima blev bortført og solgt af Boko Haram: “I dag vil jeg begynde et nyt liv”

Da nigerianske Fatima blev bortført af den væbnede gruppe Boko Haram, gik der ikke lang tid, før de for blot 450 kroner solgte hende til en fremmed mand. I flere lange år måtte hun som tusindvis af andre bortførte og seksuelt misbrugte kvinder i det nord-østlige Nigeria leve i tilfangetagelse uden at vide, om hun nogensinde ville se sin familie igen.

”Jeg plejede at leve et normalt liv i landsbyen Geidem, hvor jeg boede sammen med min familie i et lille hus. Geidem var et godt sted at vokse op, og jeg havde mange gode venner. Jeg havde en stor familie: Min far var gift med to kvinder, og fra min mors side havde jeg ni søskende, og fra den anden kvindes side havde jeg syv søskende. At være sammen med min familie gav mig megen glæde, og jeg har mange gode minder fra min barndom.”

“Mine forældre var landmænd, og de dyrkede korn. Jeg hjalp dem på gården og solgte grøntsager på det lokale marked. Jeg ville gerne gå i skole, fordi jeg drømte om at blive læge og hjælpe andre mennesker, men da min far døde, bad min mor mig om hjælp. Jeg havde derfor ikke et andet valg end at droppe ud af skolen.”

Angrebet og bortførelsen

“En søndag eftermiddag for fire år siden var jeg på markedet, da folk pludselig begyndte at løbe rundt i panik. En person ved siden af ​​mig sagde, at Boko Haram var kommet for at angribe Geidem. Jeg skyndte mig at løbe hjem. De mange bevæbnede mænd stormede byen og gik fra hus til hus på udkig efter unge piger. De bar våben, og min mor var bange. Mændene valgte at tage mig med. Efter min bortførelse blev jeg tvangsgift med en mand, der købte mig for 450 kroner.”

”Jeg kan ikke huske, hvor mange piger, der blev bortført den dag, men jeg tror, at vi var omkring 50 piger i alderen 12 – 20 år. Boko Haram beordrede os ind i biler, og vi blev kørt ud til skoven og videre ud i ørkenen. Rejsen gennem ørkenen varede i tre dage, og vi standsede kun for at sove om natten.”

Livet i skoven

“De første to år efter min tilfangetagelse, boede jeg dybt inde i en skov i et uroligt område, der hedder Sambisa. Da jeg ankom til det, der skulle blive mit nye hjem, var der andre kvinder i huset, som lavede mad til os. Jeg var meget ked af det, fordi jeg var blevet tvunget væk fra min familie. Den 30-årige mand, der havde købt mig, forvaltede en lille købmandsbutik, der blandt andet solgte madolie og grøntsager.”

“Kort tid efter min ankomst blev jeg gravid, og jeg fødte mit første barn, Mustafa, derhjemme. To år efter, at jeg blev bortført, besluttede min mand, at vi skulle finde en ny landsby at bo i. Det tog os et helt døgn at nå til bushen, hvor den nye landsby lå. Den var stor og havde et marked og et hospital. Men det var vanskeligt for os at få nok at spise, fordi vi ikke havde adgang til mad på samme måde, som vi havde, da vi boede i skoven.”

Flugten til Pulka

“I al den tid, jeg var bortført, savnede jeg min familie enormt meget, og derfor besluttede jeg mig en dag for at flygte. Jeg havde hørt fra nogle mennesker, hvordan man skulle komme afsted, så jeg havde en tro på, at jeg kunne klare det. Sammen med mine to børn flygtede jeg en sen aften, og tre dage senere ankom vi til byen Pulka. Jeg var bange for at blive dræbt i løbet af flugten – enten af Boko Haram eller af det nigerianske militær. Men det var nogle soldater, som vi mødte på vejen, der tog os med til byen.”

“Siden den dag jeg ankom med mine børn, har vi boet i et transitcenter, der ledes af UNICEF, og her venter vi på, at det bliver vores tur til at få et telt. Jeg kendte ingen, da jeg kom hertil, og i de første par dage var det meget svært.”

“Men en dag blev jeg tilbudt at besøge Læger uden Grænsers hospital. Her fik jeg psykologhjælp, og jeg begyndte at få det bedre. Men vores største udfordring er mangel på mad. Vi sover på en skole, som vi skal forlade hver morgen, og vi har hverken vores egne ting eller vores eget tøj. Mit største håb er at komme tilbage til min landsby og gense min mor, og det eneste, jeg drømmer om, er at kunne begynde et nyt liv.”

FAKTA

  • 1,7 millioner nigerianere er i dag internt fordrevne i den nordøstlige del af landet som følge af en mangeårig konflikt mellem Boko Haram og andre ikke-statslige, væbnede grupper og det nigerianske militær.
  • Vi driver 10 sundhedsklinikker i delstaterne Borno og Yobe, hvor vi hjælper ofre for de væbnede kampe samt løsladte Boko Haram-gidsler.
  • I 2008 oprettede vi et særligt team, der rykker ud i nødsituationer i Nigerias nordlige stater, men konflikten gør det ofte vanskeligt for hjælpen at nå frem.
  • I delstaterne Borno, Adamawa og Yobe er der stor mangel på medicinsk og humanitær hjælp, hvilket går ud over de internt fordrevne flygtninge, der i forvejen er nogle af de allermest sårbare mennesker

Fra felten

Redning på Middelhavet af Læger uden Grænser
Middelhavet

Læger uden Grænsers skib tvunget til at indstille redningsaktioner på Middelhavet

Læs mere
Australien sender mennesker på flugt, som forsøger at komme ind i landet, til Nauru – og tilbageholder dem der på ubestemt tid.

Tahir Bakhtiary

Nauru

Her sidder de fanget på femte år: ”Det er forfærdeligt at være vidne til”

Læs mere
En otteårig og 15-årig dreng er blevet opereret for noma på hospitalet i Nigeria.
Nigeria

Sygdommen, der æder dit ansigt: ”Folk løber væk, når de ser mig”

Læs mere
Et barn får hjælp på et af Læger uden Grænsers hospitaler i Yemen
Yemen

Kampe truer hospital i Yemen: Gravide og skudsårede børn i fare

Læs mere
Muhanad brækkede sin hofte. Han fik hjælp af Læger uden Grænser i Egypten.
Rasmus Schou Christensen - læge i Læger uden Grænser

Rasmus Schou Christensen

Egypten

”Han troede, at de ville sætte ild til ham”

Læs mere
Middelhavet

Nyt grundløst angreb på Læger uden Grænser fra de italienske myndigheder

Læs mere
Kamma til Middelhavet.png

Kamma Skaarup

Middelhavet

Kammas dramatiske nat på Middelhavet: “Pludselig hører vi skrig i mørket”

Læs mere
En kvinde græder over sin otte måneder gamle søn, som er alvorligt syg i Bangladesh

Anni Fjord

Bangladesh

Sygeplejerske i verdens største flygtningelejr: ”Jeg ser frygten i morens øjne”

Læs mere
Marie Louise er uddannet antropolog, men er nu udsendt for Læger uden Grænser i DR Congo
Læger uden Grænser

Marie Louise Wright

DR Congo

Marie Louise redder liv på motorcykel: ”Det er det hele værd”

Læs mere
Mamie blev voldtaget ved siden af sin mands lig i DR Congo.
DR Congo

”Jeg blev voldtaget ved siden af min mands halshuggede krop”

Læs mere

Anni Fjord

Bangladesh

Den nyfødte dreng får hjertestop: ”Jeg ser frygten i morens øjne”

Læs mere
Kjeld Kromand i Pibor, Sydsudan

Kjeld Kromand

Sydsudan

Kjelds første kejsersnit i Sydsudan: “Pludselig gik lyset ud”

Læs mere

Mozhdeh Ghasemiyani

Sydsudan

Børnesoldater får hjælp til et nyt liv: “Det føles som ren magi”

Læs mere
Heidi med pigen Lokoli, som blev angrebet af en krokodille i Sydsudan.

Heidi Strømsholt

Sydsudan

Heidis podcast fra Sydsudan: “Det her sted er for vanvittigt”

Læs mere
Vores læge Anne tilser tre måneder gamle Labaran. Han er alvorligt dehydreret og et af mange børn, som har akut brug for hjælp i Magaria, Niger.
Niger

Hundredvis af børn er døde: “Vi har aldrig set noget lignende”

Læs mere
Et barn med vejrtrækningsproblemer får hjælp på et hospital i Yemen.
Læger uden Grænser

Josephine Obel

Yemen

Josephines podcast fra Yemen: ”Det lignede en eksplosion”

Læs mere