Bliv farmaceut i Læger uden Grænser
© Tom Barnes

Farmaceut

Som farmaceut i Læger uden Grænser arbejder du med at styre ordrer, forsyninger, lager og distribution af lægemidler og medicinske forsyninger til Læger uden Grænsers klinikker og hospitaler.

Du kan blive bedt om at vurdere tilgængeligheden og kvaliteten af lægemidler, der overvejes til lokalt indkøb, arbejde med embedsmænd i forbindelse med udfordringer med forsyningskæden og overveje, hvordan man opbevarer medicin på steder, hvor man ikke har de optimale forhold. 

Du vil arbejde tæt sammen med lokale kollegaer, den medicinske del af projektet og den logistiske afdeling. Du vil desuden skulle undervise og supervisere lokale kollegaer.  

Som farmaceut skal du være forberedt på, at du kan blive sendt rundt på forskellige projekter i et projektland eller være stationær på den logistiske base i hovedstaden. 

Som oftest vil du være den eneste farmaceut på missionen, og du skal være forberedt på, at både arbejds- og leveforholdene kan være meget basale.  

Krav

  • Uddannelse som farmaceut 
  • To års relevant erhvervserfaring fra hospitalsapotek 
  • Evne til at sikre lagerstyring og forsyninger 
  • Evne til at implementere processer, der sikrer tilgængelighed og kvalitet af lokalt indkøbte lægemidler 
  • Gode sprogkundskaber inden for engelsk og fransk. Kontakt os for at høre mere   
  • Villig til at blive udsendt til usikre områder. 
  • Gode samarbejdsevner, kulturelle kompetencer og evnen til at håndtere stress. 

Udsendelseslængden er minimum 6 måneder første gang.   

Relevante kvalifikationer 

  • Erfaring fra lignende arbejde i udlandet 
  • Undervisnings-, supervisions- og ledelseserfaring  
  • Evnen til at planlægge, prioritere og iværksætte arbejde 

Som farmaceut skal du indsende et færdighedsvurderingsskema i tillæg til de almindelige ansøgningskrav. Download skema og vedhæft til ansøgningen.

Ansøg om at blive udsendt for Læger uden Grænser

Ansøgningen og alle dokumenter skal udfyldes på engelsk!
Hvis du vil gemme din ansøgning undervejs, skal du oprette en profil, inden du begynder på ansøgningen

Har du spørgsmål før eller efter du har sendt din ansøgning,
så ring til vores rekruttør Kamma Skaarup på telefon 41 77 74 23
eller skriv på ks@copenhagen.msf.org

Vi gemmer din ansøgning og cv i op til 12 måneder.
Læs mere om Læger uden Grænsers privatlivspolitik her.