• Sted: Panum, Blegdamsvej 3 B, 2200 København N
  • Dato og tid: 24. marts 2023 17:00–19:00
  • Oplægsholder: Maria Strange

Tuberkulose og krig i Ukraine

Begivenheden er afholdt.

I anledningen af den Internationale Tuberkulosedag inviterer vi til en aften, hvor vi igennem beretninger fra vores ansatte i Ukraine sætter fokus på den glemte pandemi tuberkulose.


Tuberkulose er en af nutidens store, men glemte pandemier. Hvert år rammer tuberkulose ca. 10 millioner mennesker. Alene i 2021 døde 1,6 millioner mennesker af tuberkulose. Det gør tuberkulose til den mest dødbringende infektionssygdom i verden – kun overgået af COVID-19.


Allerede inden krigen i Ukraine var vi til stede i landet for blandt andet at behandle for tuberkulose, som fortsat er meget udbredt i Ukraine.

Krigen gjorde, at vi måtte ændre fokus og hjælpe med alt fra at uddanne personale på hospitalerne til at give lægehjælp til befolkningen. I dette arbejdet stod det hurtigt klart, at det var nødvendigt at kunne få patienter væk fra hospitalerne nær frontlinjen. I Ukraine har vi derfor sat vores første hospitalstog ind nogensinde.

Denne aften har vi inviteret Maria, der har været sygeplejerske på hospitalstoget i Ukraine. Hun fortæller, hvad hun har oplevet på første hånd i krigen.

Det er gratis at deltage, og vi byder på te, kaffe og snacks.

!!! VIGTIGT: For at kunne deltage skal man trykke “DELTAGER” i eventet på Facebook senest den 23. marts kl. 16.30:


https://www.facebook.com/events/754183412770510?acontext=%7B%22event_action_history%22%3A[%7B%22surface%22%3A%22group%22%7D]%7D

På selve aftenen vil frivillige fra Læger uden Grænser stå klar til at tage imod og guide jer til lokalet fra hovedindgangen på Panum Instituttet.

Kom til en aften med Læger uden Grænser, mød vores internationalt ansatte, bliv klogere på Læger uden Grænsers arbejde med tuberkulose og krigens ofre i Ukraine.

PROGRAM
Kl. 17.00-17.10: Velkomst v. Læger uden Grænsers Frivilliggruppe
Kl. 17.10-17.40: Oplæg ved udsendt om tuberkulose
Kl. 17.40-18.00: Te/kaffe/snack-pause
Kl. 18.00-18.05: Video fra hospitalstog i Ukraine
Kl. 18.05-18.35: Oplæg ved Maria, der har været sygeplejerske på hospitalstoget i Ukraine
kl. 18.35-19.00: “Så hvilken sammenhæng er der imellem tuberkulose og krig?”

Der vil undervejs være mulighed for at stille spørgsmål direkte til oplægsholderne.