• Sted: Johan Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, 1220 København K
  • Dato og tid: 24. juni 2019 0:00
© Malthe Ivarsson
Borups Højskole

Sommerhøjskole med Læger uden Grænser

I samarbejde med Johan Borups Højskole i København afholder Læger uden Grænser igen i år et sommerkursus fra 24. juni – 30. juni 2019.

Vi bygger videre på succesen fra sommeren 2018 og afholder igen et forrygende sommerkursus i samarbejde med Johan Borups Højskole i København.

Du kan komme helt tæt på Læger uden Grænser og mange af de globale, humanitære problemstillinger, der præger verden i dag. Vi kommer blandt andet til at fokusere på vores arbejde i krigs- og konfliktområder, global sundhed og flygtningesituationen. Sammen ser vi også på, hvordan vi alle selv kan være med til at gøre en positiv forskel.

Ugen vil byde på en lang række faglige oplæg, workshops, fællessang, god mad, kulturelle oplevelser og masser af muligheder for aktivt at engagere sig.

I løbet af ugen møder du blandt andre:

  • Jesper Brix, direktør i Læger uden Grænser og tidligere udsendt
  • François Zimeray, tidligere fransk ambassadør
  • Merete Engell, sygeplejerske for Læger uden Grænser og forfatter
  • Nagieb Khaja, journalist og forfatter
  • …og mange flere!

Du kan læse mere om programmet løbende og tilmelde dig her: https://johanborups.dk/msf-sommerhoejskole/

Dato: 24.-30. juni 2019