• Sted: Online, tilmeld dig nederst på siden.
  • Dato og tid: 4. maj 2021 17:00–19:00
  • Oplægsholder: Gitte Rønde
© Claudia Blume/MSF

Psykolog i verdens brændpunkter

Begivenheden er afholdt.

Hvordan er det at arbejde som psykolog i verdens brændpunkter?

Hvordan er det at være udsendt psykolog for Læger uden Grænser?

I samarbejde med Læger uden Grænser (MSF) holder psykolog Gitte Kampman Rønde et oplæg.

Gitte er uddannet cand. psych. aut. ved Aalborg Universitet, og med en baggrund i klinisk arbejde har hun gennem størstedelen af sit arbejdsliv beskæftiget sig med traumeområdet. Udover sit arbejde i felten for Læger uden Grænser har hun bl.a. arbejdet med at behandle traumatiserede flygtninge i psykiatrien på Afdeling for Traumer og Torturoverlevere og i DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur’s klinik.

Oplægget tager udgangspunkt i Gittes udsendelse med Læger uden Grænser til Etiopien i 2017. Oplægget tager deltagerne på en rejse, der giver indblik i de udfordringer, man som udsendt psykolog kan møde i en flygtningelejr, både som fagperson og privat.

Ydermere fokuseres der på, hvordan det psykologfaglige arbejde gribes an, bl.a. med fokus på identifikation af særligt sårbare grupper samt strukturen omkring at drive det psykosociale arbejde og klinikken i flygtningelejren.

Oplægget er en smagsprøve på arbejdet som udsendt psykolog for Læger uden Grænser, og der vil være plads til spørgsmål.

Tilmeld: https://dps.nemtilmeld.dk/29/?fbclid=IwAR2f5I4JdIHpdtB46IFnc87I034d3xxW5h-rKx-Jy9UdUwbgtz1_yLtCq5U