• Sted: København, Aarhus, Aalborg & Holbæk
  • Dato og tid: 9. maj 2021–0:00

Mors dag med Læger uden Grænser

Begivenheden er afholdt.

I Aalborg, Aarhus, København og Holbæk kan du være med til at redde liv på Mors Dag!

Hver dag gør mødre en stor indsats for at hjælpe og beskytte deres børn. Mors dag er en anledning til at sige tak til dem. I år kan du gøre det med en gave, som samtidig redder mødre og børn andre steder i verden.

I Læger uden Grænser oplever vi mødre i alle dele af verden, som lever langt fra den trygge hverdag, de fleste har i Danmark. Mødre, som hver dag må kæmpe for både deres børn og dem selv. Det er mødre, som for eksempel begiver sig ud på lange rejser på gåben, ofte ad farlige ruter, for at sørge for, at deres børn bliver vaccineret eller får den lægehjælp, de har brug for.

Det er blandt andet de mødre, du kan være med til at hjælpe og hylde i år på mors dag, ved at støtte Læger uden Grænser, så vi kan få lægehjælp ud til mennesker, der står midt i en krise, konflikt eller er ramt af alvorlig sygdom.

Følgende butikker og spisesteder har valgt at hjælpe Læger uden Grænser ved give dig muligheden for at forkæle din mor eller en anden vigtig person i dit liv med følgende:

Aalborg:

  • Guf og Kugler donerer 10% af salget på deres håndtegnede Mors Dags gavekort, som sælges fra butikkerne i Nibe og Aalborg. Gælder fra d. 1.-9. maj.
  • Behag din Smag donerer 10 kr. for hver cookie, der bliver solgt sammen med en af deres varme drikkevarer. Gælder i uge 17 og 18.
  • Restaurant Menéndez sælger gavekort på 50 kr. til menuerne ´Lille Menéndez´ og ´Store Menéndez´. Ved hvert solgt gavekort, fordobler Menéndez beløbet og donerer 100 kr. Tilbuddet gælder i uge 18.
  • La Bottega donerer 5 kr. for hver pizza, der bliver solgt som take away i uge 17 og 18.
  • Restaurant SMAEK sælger gavekort på 50 kr. til deres SMAEK-menu, som går direkte til Læger uden Grænser. Gælder i uge 18.
  • Surdejsbageren donerer 5 kr. til Læger uden Grænser for hver Mors Dags kanelsnegl, der bliver solgt i uge 18.
  • Nam sælger gavekort på 50 kr. til menuerne ´Lille Nam´ og ´Store Nam´. Ved hvert solgt gavekort, fordobler Nam beløbet og donerer 100 kr. Tilbuddet gælder i uge 18.
  • Ma Petite France sætter prisen op med 5 kr. på alt på menukortet den 7.-8. maj, og overskuddet går til Læger uden Grænser.

Aarhus:

  • Okkels i Risskov sælger de skønneste desserthjerter til 60 kr., hvoraf 10 kr. går til Læger uden Grænser. Tilbuddet gælder fra. 5-9. maj.
  • Rema 1000 på Frederiksgade ved købmand Renée Langlo sælger smukke buketter, og når du køber én, går 5 kr. til Læger uden Grænser. Tilbuddet gælder 8. og 9. maj.
  • VACA i Mejlgade sælger i tiden omkring mors dag en lækker menu med 2 x Burritos, 2 x Fresca, 1 tortilla chips + 2 x dips +2 x Guacamole – alt dette sælges til 350 kr, hvoraf 50 kr. går til Læger uden Grænser.

København:

  • Lene’s Blomster ved Vanløse stationen sælger mors dag buketter
  • Burger Garage i Kronen har lavet en særlig mors dag menu
  • Skjold Burne på Jernbane Allé sælger chokolader og andre delikatesser i anledning af mors dag
  • Café Ofelia på Jernbane Allé tilbyder mors dag burgere i anledning af mors dag 
  • Spisested Nr. 1 i Bronshøj sætter en ekstrapris på deres brunch til fordel for Læger uden Grænser

Holbæk:

  • I anledning af mors dag, søndag 9. maj, kan man allerede fra fredag købe en plante i blomsterforretningen OurHouse eller en mors dags delikatessekurv i delikatesseforretningen Liljehøj. Der er i prisen indberegnet et lille overskud til Læger uden Grænsers arbejde.

Er du med til at redde liv på mors dag?