• Sted: CPH light festival - Ved Stranden 19, 1061 København K
  • Dato og tid: 5. februar 2021–27. februar 2021

Læger uden Grænser deltager ved Copenhagen Light Festival med værket ’In search of rescuing light’

Begivenheden er afholdt.

Læger uden Grænser bidrager for første gang med et værk til Copenhagen Light Festival. Installation er en ca. 3 minutter lang videoprojektering, skudt op på indermuren af Københavns kanel ved Højbro Plads. Projekteringen skildrer den livsfarlige rejse over det centrale Middelhav, som mennesker tager i et desperat håb om at finde beskyttelse fra krig og konflikt, som de flygter fra i deres hjemland. Det centrale Middelhav er fortsat verdens mest dødbringende grænse til søs med over 20.000 registrerede dødsfald siden 2014. Værket skildrer den håbløse virkelighed, som mange tusinde mennesker står i, når der ikke er nogen, der vil eller kan sikre dem en sikker passage over havet. Installationen vil gerne skabe fokus på situationen på Middelhavet ved brug af negativer og animation i stærke røde, gule og orange farver, der udspiller sig i en projektering af en solopgang og solnedgang, der bevæger sig på kanalens vandoverflade.

Læger uden Grænser er verdens største medicinske, humanitære nødhjælpsorganisation. Flere end 35.000 medarbejdere redder hvert år millioner af liv verden over. Læger uden Grænser hjælper ofre for krige, konflikter og katastrofer, og kæmper for adgang til livsvigtig medicin og behandling. Læger uden Grænser har været til stede på det centrale Middelhav siden 2015 og har bidraget med livreddende hjælp til de nødstedte.

Kreativ formidling i samarbejde med Nomi Ancher Bekker og Signe Dige

Læger uden Grænser har fået to dygtige og kreative kunster til at udarbejde selve projekteringen. Nomi Ancher Bekker er arkitektstuderende på 3. år på KADK, Institut for bygningskunst og kultur. Nomi arbejder i et krydsfelt mellem kunst og arkitektur, det abstrakte og det konkrete. Signe Dige er en visuel kunstner og er meget betaget af forvandling af stemninger og rum. Til hverdag arbejder hun med video og lys og har stor erfaring fra både koncerter og begivenheder i mange af Københavns populære spillesteder og kulturrum.

Tidspunkt værket er på: 17:00 – 22:30

Læs mere om Copenhagen Light Festival her: https://copenhagenlightfestival.org/