Medarbejderudviklingsansvarlig
Den ansvarlige for medarbejderudvikling (også kaldet Personnel Development Manager eller PDM) er ansvarlig for læring og udvikling af personalet på Læger uden Grænsers projekter.
Sammen med HR-afdelingen på projektet og Learning & Development-enheden i hovedkvarteret bidrager du som PDM til at identificere trænings- og udviklingsbehov blandt medarbejderne på projektet samt at skabe og implementere uddannelsesprocesser tilpasset disse behov.
Du er med til at sikre, at medarbejdernes kapacitet og kompetencer udvikles, og at deres aktive deltagelse og bidrag medvirker til at opnå projektets mål på den mest effektive måde.
Du arbejder enten i en hovedstad med besøg på forskellige projekter eller fast på et enkelt projekt.
Krav
Videregående uddannelse i Læring og Udvikling (Learning and Development), pædagogiske studier, uddannelsesledelse eller anden relevant akademisk uddannelse.
Minimum to års erfaring inden for et eller flere af de følgende områder:
- Ledelse i uddannelsessektoren
- HR og organisationsudvikling enten som konsulent eller ansvarlig på området
- Voksenuddannelse
- Læreplanstyring og -udvikling
- Stærk inden for engelsk og/eller fransk eller spansk
- Kompetencer inden for arabisk er en fordel
- Villig til udsendelse til usikre områder
- Gode samarbejdsevner, kulturelle kompetencer og evnen til at håndtere stress
Udsendelse: 12 måneders rådighed – første udsendelse er på 6 – 9 måneder
Relevante kvalifikationer
Undervisnings-, supervisions- og ledelseserfaring
Evnen til at planlægge, prioritere og iværksætte arbejde
Ansøg om at blive udsendt for Læger uden Grænser
Ansøgningen og alle dokumenter skal udfyldes på engelsk!
Hvis du vil gemme din ansøgning undervejs, skal du oprette en profil, inden du begynder på ansøgningen
Har du spørgsmål før eller efter du har sendt din ansøgning,
så ring til vores rekruttør Stine Bloch Jensen på telefon 41 77 74 23
eller skriv på sbj@copenhagen.msf.org
Vi gemmer din ansøgning og cv i op til 12 måneder.
Læs mere om Læger uden Grænsers privatlivspolitik her.