Bliv anæstesisygeplejerske i Læger uden Grænser
© Jean-Christophe Nougaret/MSF

Anæstesisygeplejerske

Som anæstesisygeplejerske arbejder du på et kirurgisk team. Her behandler du patienter, der er blevet såret i konfliktzoner eller under naturkatastrofer, som føder på et af Læger uden Grænsers fødselshospitaler, eller som tilhører et samfund uden kvalificeret kirurgisk hjælp.  

Udover det kliniske arbejde på operationsstuen vil du arbejde præ- og postoperativt med vurdering og forberedelse af patienten, genoplivning, opvågning og smertebehandling. Ydermere vil du være involveret i ledelse, undervisning og supervision af lokalt personale på operationsgangen, på opvågningen og på afdelingerne.  

Du skal være forberedt på, at du som oftest har mere ansvar, end du er vant til hjemmefra, samt nogle gange kan du være det eneste internationale anæstesipersonale på projektet. Endvidere er der begrænsede diagnostiske muligheder og anæstesiudstyr, og du kan opleve, at anæstesimetoderne kan skifte fra projekt til projekt. 

Det anbefales, at du kan lægge spinalbedøvelse, men kontakt os gerne for at høre mere.  

Krav 

  • Autorisation 
  • Efteruddannelse som anæstesisygeplejerske  
  • 2 års erhvervserfaring indenfor specialet  
  • Gode engelske og/eller franske sprogkundskaber   
  • Villig til at arbejde i usikre områder 
  • Gode samarbejdsevner, kulturelle kompetencer og evnen til at håndtere stress  
  • Fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver i felten 

Udsendelseslængde er 6 uger til 3 måneder første gang 

Relevante kvalifikationer 

  • Erfaring fra anden humanitær organisation 
  • Evnen og villighed til at lægge spinalbedøvelse 
  • Kurser indenfor ALS, ATCN, EPLS/PALS, PHTLS, StaR og Katastrofemedicin 
  • Undervisnings-, supervisions- og ledelseserfaring  
  • Evnen til at planlægge, prioritere og iværksætte arbejde 

Som anæstesisygeplejerske skal du indsende et færdighedsvurderingsskema i tillæg til de almindelige ansøgningskrav.

Ansøg om at blive udsendt for Læger uden Grænser

Ansøgningen og alle dokumenter skal udfyldes på engelsk!
Hvis du vil gemme din ansøgning undervejs, skal du oprette en profil, inden du begynder på ansøgningen

Har du spørgsmål før eller efter du har sendt din ansøgning,
så ring til vores rekruttør Kamma Skaarup på telefon 41 77 74 23
eller skriv på ks@copenhagen.msf.org

Vi gemmer din ansøgning og cv i op til 12 måneder.
Læs mere om Læger uden Grænsers privatlivspolitik her.