Bliv akutmediciner i Læger uden Grænser
© suatuketika/MSF

Akutmediciner

Som akutmediciner i Læger uden Grænser kan du være med til at respondere på akutte medicinske behov efter en naturkatastrofe, behandle krigsofre eller træne lokale teams i beredskabet ved større akutte patientindtag.  

Læger uden Grænsers traumehospitaler ligger i områder, hvor der er et højt indtag af patienter med større skader i områder med konflikt, storbyer med meget vold og f.eks. trafikuheld eller steder, hvor der ikke ellers er mulighed for at få kvalificeret medicinsk hjælp.  

Du vil arbejde med modtagelse, triagering og stabilisering af akutte patienter inden for en lang række specialer, primært i skadestuen på Læger uden Grænsers store traumehospitaler. Du er desuden involveret i hele skadestuens funktion, uddannelse af nationale og internationale kollegaer, patient flow og overførsel af patienter. Desuden kræves det nogle steder intensiv erfaring.  

Som akutmediciner skal du kunne håndtere akutte og multiple skader hos børn og voksne. Du skal kunne håndtere større akutte patientindtag (mass casualty) og kunne være den ledende læge på skadestuen, der bevarer overblikket og sikrer både kvaliteten af det medicinske arbejde samtidig med, at du superviserer lokale og internationale medarbejdere.  

Du skal være forberedt på, at de diagnostiske- og behandlingsmuligheder er begrænsede.  

Krav 

  • Afsluttet specialuddannelse og international validering af kliniske kompetencer ved Læger uden Grænsers fagspecialister eller 
  • Arbejdserfaring og uddannelse indenfor specialet, som ligger før 2018 (individuel validering)  
  • Evnen til at arbejde autonomt under basale forhold med begrænsede ressourcer og materialer 
  • Gode undervisningsevner 
  • Gode sprogkundskaber inden for engelsk og gerne fransk eller arabisk   
  • Villig til at blive udsendt til usikre områder 
  • Gode samarbejdsevner 

Udsendelseslængden er 3-6 måneder første gang   

Relevante kvalifikationer 

  • Professionel og personlig fleksibilitet og tilpasningsevne 
  • Erfaring fra lignende arbejde inden for anden humanitær organisation  
  • Kurser indenfor ALS, ATLS, EPLS/PALS, PHTLS, StaR og Katastrofemedicin 
  • Undervisnings-, supervisions- og ledelseserfaring  
  • Evnen til at planlægge, prioritere og iværksætte arbejde 

Som akutmediciner skal du indsende et færdighedsvurderingsskema i tillæg til de almindelige ansøgningskrav. Download skema og vedhæft til ansøgningen.  

Ansøg om at blive udsendt for Læger uden Grænser

Ansøgningen og alle dokumenter skal udfyldes på engelsk!
Hvis du vil gemme din ansøgning undervejs, skal du oprette en profil, inden du begynder på ansøgningen

Har du spørgsmål før eller efter at du har sendt din ansøgning,
så ring til vores rekruttør Merete Engell på telefon 41 77 74 05
eller skriv på me@copenhagen.msf.org

Vi gemmer din ansøgning og cv i op til 12 måneder.
Læs mere om Læger uden Grænsers privatlivspolitik her.