Tilbage/Print/Send

Månedens fokus april 2011

Den politiske vold er eskaleret i Elfenbenskysten efter præsidentvalget i 2010, hvor den siddende præsident i lang tid nægtede at anerkende valgresultatet. Der har også været brug for at sende hjælp til Libyen, hvor kampe har sendt landets hospitaler i knæ. Følg Læger uden Grænsers arbejde i to af verdens brændpunkter.

 

Elfenbenskysten
I april var kampene særligt hårde i Elfenbenskystens største by Abidjan, hjem for ca. 5 millioner mennesker. Mange flygtede ud i bushen uvidende om, hvornår det var sikkert at vende hjem. Læger uden Grænser har været i stand til at hjælpe nogle af de fordrevne, som fortæller om grusomme overgreb.
Forholdene for de fordrevne i Elfenbenskysten er stærkt bekymrende. Mange må bo uden for de overfyldte lejre, og der er stor risiko for udbrud af mæslinger, meningitis og diarré. I Abidjan er store dele af byen begyndt at vende tilbage til normale tilstande, men vold og plyndringer fortsætter i flere områder.

 

Libyen (2:33)
Misrata i det nordøstlige Libyen har været centrum for kampe mellem oprørerne og Gadaffis styrker. Byens hospitaler har svært ved at følge med den tilstrømning, der har været af sårede og syge, og de mangler medicinsk udstyr og personale. I løbet af april har Læger uden Grænser i to omgange evakueret sårede med skib til Tunesien, hvor de kunne modtage lægehjælp.

 

/lkn