Tilbage/Print/Send

Månedens fokus maj 2009

Syv millioner er blevet vaccineret i Vestafrika, 130.000 fordrevet fra deres hjem i DR Congo og to medarbejdere er blevet frigivet i Somalia. Det er nogen af nyhederne i Månedens fokus, der også fortæller om Hmong-flygtningenes forhold i Thailand, og om sundhedsprojekter i Yemen.

 

Medarbejdere frigivet i Somalia
Den 19. april blev en læge og en sygeplejerske fra Læger uden Grænser bortført i Bakool regionen i det sydlige Somalia. Takket være en stor indsat fra lokalsamfundet og de lokale myndigheder blev de to medarbejdere frigivet efter ni dage.

 

Syv millioner vaccineret i Vestafrika (0:56)
Flere end 1.900 mennesker har mistet livet, som følge af en stor meningitisepidemi i Nigeria, Chad og Niger. 270 vaccinationshold har arbejdet i de tre lande og har tilsammen vaccineret omkring syv millioner mennesker.

 

Hmong-flygtninge under pres i Thailand (2:38)
Læger uden Grænser har igennem de seneste fire år ydet sundhedshjælp til næsten 8.000 Hmong-flygtninge fra Laos i Huai Nam Khao-lejeren i Thailand. Flygtningene oplever at blive presset til at vende tilbage til Laos, blandt andet udsættes de for vilkårlige anholdelse.

 

Darfur: Svar på tiltale (4:06)
Den sudanesiske regering beskyldte Læger uden Grænser for at samarbejde med den International straffedomstol, samt at bruge medicin, der var for gammel. Læger uden Grænsers landechef i Darfur, Jane Coyne, giver svar på tiltale.

 

DR Congo: Flere internt fordrevne i Nordkivu (6:31)
Endnu 130.000 mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem. De flygter fra kampe mellem den congolesiske hær og hutu-rebelgruppen FDLR.

 

Sundhed og krigskirurgi i Yemen (7:43)
Læger uden Grænser har arbejdet i Saada-provinsen siden 2007 for at forbedre befolkningens adgang til sundhedstilbud. Området er plaget af tilbagevendende kampe mellem regeringsstyrker og al-Houthi oprrørsgruppen.

 

/ss